Spørgsmål og svar - Arbejdsløshed i udlandet

Hvis du mister dit job, skal du normalt ansøge om arbejdsløshedsunderstøttelse i det land, du arbejdede i sidst.

Hvis du arbejdede som grænsearbejder, har du ret til ydelser i dit hjemland. Du skal anmode om en U1-blanket i det land, hvor du arbejdede sidst.

Hvis du i løbet af din seneste beskæftigelsesperiode eller periode som selvstændig boede i et andet EU-land end det, du arbejde i, men rejste hjem mindre end én gang om ugen, kan du ansøge om arbejdsløshedsunderstøttelse enten i dit bopælsland eller i det land, du arbejdede i sidst. Hvis du vender tilbage til dit bopælsland, skal du anmode om en U1-blanket i det land, hvor du arbejdede sidst.

Du kan på visse vilkår overføre din arbejdsløshedsunderstøttelse til et andet EU-land, mens du søger efter arbejde i landet (bed om en U2-blanket). Som regel kan du overføre støtten i 3 måneder, men det kan forlænges til 6 måneder.

Hvis du vil vide mere om din ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, skal du kontakte arbejdsformidlingen i det pågældende land.

Som generel regel er det land, hvor du sidst arbejdede, ansvarligt for at udbetale din arbejdsløshedsunderstøttelse. Så hvis du har arbejdet og stadig bor i Spanien, skal du søge om understøttelse dér.

Hvis du derimod stadig boede i Frankrig, mens du arbejdede i Spanien, kan du søge om understøttelse i Frankrig, hvis du vender tilbage dertil. For grænsearbejdere (også kaldet grænsependlere) er bopælslandet altid ansvarligt for at udbetale arbejdsløshedsunderstøttelse.

Under alle omstændigheder er du forsikret i det land, der betaler din understøttelse.

I Tyskland — Da du kun var udstationeret i Frankrig og ikke var flyttet dertil på længere sigt, er du stadig borger i Tyskland. Derfor er det dét land, du er udstationeret fra, der er ansvarligt for din sociale sikring.

Hvis du bliver arbejdsløs, skal du søge om understøttelse der, hvor du bor.

Din ret til understøttelse og beløbets størrelse fastsættes efter reglerne i dit hjemland under hensyn til dine arbejdsophold i udlandet.

For at dokumentere arbejdsophold i udlandet skal du bruge en U1-blanket fra den nationale arbejdsformidling i det land, hvor du arbejder. Du skal indgive den i det land, hvor du bor.

Hvis du leder efter job i det land, hvor du blev arbejdsløs, kan du registrere dig hos beskæftigelsesmyndighederne i det land, du tidligere arbejdede i – men du skal overholde kontrolprocedurerne og forpligtelserne i begge lande. Da understøttelsen imidlertid altid bliver udbetalt i dit opholdsland, er det i første række forpligtelserne og jobsøgningen dér, som gælder. En anden mulighed er at overføre din understøttelse til det land, hvor du tidligere arbejdede, hvis du mener, at du har større chancer for at finde et job dér.

Hvis du bliver arbejdsløs, kan du som tjenestemand vælge at blive registreret enten i det land, som ansatte dig, eller det land, hvor du arbejdede.

Hvis du vælger at blive i det land, hvor du arbejdede, skal du registrere dig som jobsøgende dér. Du bliver behandlet som landet egne borgere. Du skal bede om en U1-blanket (eller en E 301-blanket ) på den nationale arbejdsformidling i det land, der ansatte dig.

Hvis du vælger at vende tilbage til det land, der ansatte dig, skal du registrere dig som jobsøgende dér.

Se de vigtigste oplysninger om dette emne

EU-lovgivning

Senest tjekket: 01/12/2023
Del denne side