Senest tjekket: 29/04/2019

Social sikring i udlandet

Storbritanniens beslutning om at aktivere artikel 50 i EU-traktaten: Mere information

Indtil videre er Storbritannien fuldgyldigt medlem af EU, og alle rettigheder og forpligtelser gælder fortsat i og for Storbritannien:

Hvilket land du er dækket af afhænger af to faktorer:

Du kan ikke vælge, hvilket land du vil være dækket i.

Når du arbejder eller bor i udlandet, vil du med hensyn til social sikring være dækket i enten dit hjemland eller dit værtsland. Under alle omstændigheder skal du sørge for at sikre, at du fortsat er dækket i dit nye opholdsland.

For at undgå potentielt alvorlige problemer og misforståelser, er det en god idé at læse om social sikring i dit værtsland.

Hvad gør du, hvis:

Du arbejder og bor i udlandet

Som vandrende arbejdstager i EU bør du — hvad enten du er ansat eller selvstændig — tilmelde dig socialsikringssystemet i dit værtsland.

Du og de familiemedlemmer, du forsørger, vil så være dækket af værtslandets socialsikringssystem. Det er den lokale lovgivning, der fastlægger dine sikringsrettigheder vedrørende sygdom, familie, arbejdsløshed, pension, arbejdsulykker og -sygdomme, førtidspensionering og dødsfald.

Karenstid

I mange lande afhænger de ydelser, du har ret til, af, hvor længe du har betalt sociale bidrag.

Det land, hvor du vil have ydelserne, skal medregne alle de perioder, hvor du har arbejdet, eller alle de bidrag, du har betalt, i andre EU-lande, som hvis du havde været dækket i det pågældende land i hele denne periode.

Hvis det ikke gør det, kan du kontakte vores hjælpetjeneste.

Eksempel

Alle perioder med arbejde i EU medregnes ved beregning af sikringsrettigheder

Ania fra Polen arbejdede 6 år i Polen og flyttede derefter til Tyskland, hvor hun arbejdede i 2 år.

Hun kom ud for et biluheld og mistede sin førlighed i benene. Hun ansøgte om invalidepension i både Polen og Tyskland.

De tyske myndigheder afviste hendes ansøgning, fordi hun havde arbejdet i landet i mindre end 5 år (minimumsperioden for at optjene ret til invalidepension i Tyskland).

Myndighederne skulle imidlertid have taget hensyn til den periode, hvor hun arbejdede i Polen, da de beregnede Anias arbejdsår. Det ville have bragt tallet op på 8 år, dvs. et godt stykke over minimumsperioden i Tyskland.

Ania havde altså ret til invalidepension fra både Tyskland og Polen – hvor hvert land skulle betale en forholdsmæssig del svarende til de år Ania havde arbejdet i landet.

Du er udstationeret i udlandet for en kort opgave

Hvis du er ansat eller selvstændig erhvervsdrivende, kan du arbejde midlertidigt som udstationeret arbejdstager i et andet EU-land, men fortsat være dækket af det sociale sikringssystem i dit hjemland

Dette får ingen betydning for dine eller din families sociale sikringsrettigheder: sygesikring, familieydelser og invalide- eller alderspension

Adgang til sundhedsydelser

For at få adgang til sundhedsydelser i det land, du er udstationeret i, skal du have et europæisk sygesikringskort. Du kan få det hos sygesikringen eller de sociale myndigheder i dit hjemland.

Men hvis du flytter din faste bopæl til værtslandet, skal du eller din arbejdsgiver i stedet kontakte sundhedsmyndighederne i dit hjemland og anmode om en formular til det personbårne dokument S1 (PD S1). Du skal derefter registrere PD S1-dokumentet hos værtslandets sundhedsmyndigheder, når du ankommer til landet.

Forbliv dækket af sygesikringen i dit hjemland

Formularen PD A1 er et bevis på, at du fortsat er dækket af det sociale sikringssystem i dit hjemland, mens du er udstationeret i et andet EU-land. PD A1-formularen udstedes for en periode på op til 24 måneder. Hvis du udstationeres for længere tid, kan du eller din arbejdsgiver anmode om, at gyldigheden af din PD A1-formular forlænges. Gyldigheden kan kun forlænges, hvis der er enighed mellem myndighederne i dit hjemland og i dit værtsland.

Hvis du er arbejdstager, skal du sørge for, at din arbejdsgiver informerer den sociale sikringsinstans i dit værtsland på forhånd og anmoder om PD A1-formularen.

Hvis du er selvstændig, skal du informere den sociale sikringsinstans i dit værtsland på forhånd og anmode den sociale sikringsinstanspdfen i dit hjemland om en PD A1-formular. For at få PD A1-formularen, skal du dokumentere, at dine planlagte aktiviteter i udlandet svarer til det, du foretog dig i dit hjemland. For at opfylde dette krav skal du:

  • have arbejdet som selvstændig i dit hjemland. Hvor længe du skal have været selvstændig, varierer fra land til land, og kan være helt ned til to måneder
  • opfylde kravene for at kunne at kunne fortsætte med at arbejde som selvstændig, når du vender tilbage til dit hjemland.

Du skal kunne fremvise PD A1-formularen for myndighederne når som helst under din udstationering i udlandet, for eksempel hvis arbejdstilsynet kommer på kontrolbesøg. Så længe du har en gyldig A1-formular, skal myndighederne i dit værtsland anerkende den.

Udstationering i over 24 måneder

Din PD A1-formular gælder kun i 24 måneder, så hvis din udstationering til et andet EU-land varer længere, kan du enten:

  • skifte over til det sociale sikringssystem i dit værtsland og betale dine bidrag dér eller
  • ansøge om en forlængelse af din sociale sikringsdækning og forblive dækket i dit hjemland.

Den sociale sikringsdækning kan forlænges, hvis begge de involverede lande er enige om det, og hvis forlængelsen er i din interesse. Hvis du vil anmode om en forlængelse, skal du og din arbejdsgiver kontakte den kompetente myndighed, som har udstedt din PD A1-formular, inden den udløber.

Når du vender hjem til det land, du normalt arbejder i, vil du være dækket af dette lands sociale sikringssystem. Du kan godt blive udstationeret igen i et andet land, men først efter en vis periode fra din hjemkomst (i de fleste lande er to måneder tilstrækkeligt).

Du er tjenestemand udstationeret i udlandet

Hvis du er tjenestemand og udstationeres for at arbejde i et andet EU-land (på en ambassade, i et konsulat eller en anden officiel institution i udlandet), er du omfattet af det sociale sikringssystem i dit hjemland.

Det betyder, at det er dit hjemlands lovgivning, som fastlægger dine sikringsrettigheder vedrørende sygdom, familie, pension, arbejdsulykker og -sygdomme, førtidspensionering og dødsfald.

Der gælder andre regler, hvis du bliver arbejdsløs under udstationeringen.

Du arbejder i ét land, men bor i et andet (grænsependlere)

Som grænsependler – uanset om du er ansat eller selvstændig:

  • Du betaler bidrag til og er omfattet af socialsikringen i det EU-land, hvor du arbejder.
  • Men du kan godt få lægebehandling i det land, du bor i.
  • Hvis du bliver arbejdsløs, skal du søge om understøttelse der, hvor du bor.

Der gælder særlige regler for sundhedspleje og arbejdsløshed. Vær også sikker på, at du forstår, hvordan dine pensionsrettigheder og familieydelser berøres.

Eksempel

Socialsikringsbidrag – kun betalt i det land, hvor du arbejder

Balázs boede i Ungarn og arbejdede i Østrig. I den periode betalte han socialsikringsbidrag i Østrig. Men de ungarske myndigheder hævder nu, at han skulle have betalt bidrag i Ungarn.

Grænsependlere i EU er kun forsikret i ét nationalt socialsikringssystem – i deres beskæftigelsesland. De ungarske myndigheders påstand er forkert.

Du arbejder i mere end ét land

Grundreglen er, at hvis du arbejder i mere end ét EU-land, men udfører en betydelig del af dine erhvervsaktiviteter i dit bopælsland, er du omfattet af lovgivningen i bopælslandet.

En " betydelig del" af dine aktiviteter betyder mindst 25 % af din arbejdstid og/eller dine indtægter. Hvis du er selvstændig, kan din omsætning og det antal tjenesteydelser, du leverer, også indgå i beregningen af denne procentdel.

Særlige tilfælde

Hvis du ...

er du dækket ...

er ansat, men ikke har nogen væsentlige erhvervsaktiviteter i dit bopælsland

der, hvor din arbejdsgivers hovedkontor eller forretningssted ligger

arbejder for to arbejdsgivere med hovedkontor i forskellige lande, den ene i dit bopælsland og den anden uden for dit bopælsland, men ikke har nogen væsentlige erhvervsaktiviteter i dit bopælsland

der, hvor din arbejdsgivers hovedkontor eller forretningssted er beliggende uden for dit bopælsland

arbejder for to arbejdsgivere med hovedkontor i forskellige lande uden for dit bopælsland, men ikke har nogen væsentlige erhvervsaktiviteter i dit bopælsland

i dit bopælsland

er selvstændig, men ikke har nogen væsentlige erhvervsaktiviteter i dit bopælsland

der, hvor interessecentret for dine aktiviteter er

er ansat i ét land og udfører en selvstændig beskæftigelse i et andet

i det land, du er ansat i

Du søger efter arbejde

Modtager du arbejdsløshedsunderstøttelse?

Hvis du modtager arbejdsløshedsunderstøttelse fra det EU-land, du er blevet arbejdsløs i, vil det ikke have betydning for dine (eller din families) rettigheder med hensyn til sygesikring, familieydelser, invalide- eller alderspension osv.), hvis du rejser til udlandet for at søge arbejde.

For at sikre at du og din familie har en sygesikring under et midlertidigt ophold i udlandet, er det vigtigt at huske det europæiske sygesikringskort.

Når du har fundet et job, kan der gælde forskellige regler for social sikring.

Tjek reglerne for dit land

Modtager du ikke nogen arbejdsløshedsunderstøttelse?

Hvis du ikke modtager arbejdsløshedsunderstøttelse fra det EU-land, du er blevet arbejdsløs i, og du flytter til et andet EU-land for at søge arbejde, afgør de sociale myndigheder, hvilket socialsikringssystem, du vil være omfattet af (sygesikring, familieydelser osv.)

Socialsikringsmyndighederne afgør dette ved hjælp af en liste kriterier, bl.a.:

  • opholdets længde
  • din familiemæssige situation og familiemæssige bånd
  • boligsituation
  • det sted, hvor du senest har udøvet erhvervsaktiviteter eller ikke-indtægtsgivende aktiviteter
  • erhvervsaktiviteternes art
  • hvor du har skattemæssig bopæl.

Det land, som har ansvaret for din sociale sikring, kan betinge din ret til ydelser af, hvor længe du tidligere har betalt bidrag. Det skal dog medregne alle de perioder, hvor du har arbejdet, eller alle de bidrag, du har betalt, i andre EU-lande, som hvis du havde været dækket i det pågældende land i hele denne periode.

Hvis det ikke gør det, kan du kontakte vores hjælpetjeneste.

Som nyankommet jobsøgende har du ret til at bo i landet og lede efter arbejde i op til 6 måneder - og længere, hvis du kan bevise, at du stadig søger og har gode chancer for at få et job.

Sørg derfor for at gemme kopier af:

  • dine jobansøgninger
  • indbydelser til jobsamtaler
  • og andre svar på dine ansøgninger.

Der er ingen krav i EU-lovgivningen om, at dit nye land skal yde indkomststøtte eller nogen anden form for social ydelse til jobsøgende, der leder efter job for første gang i dét land.

Eksempel

Tjek om du har ret til indkomststøtte som jobsøgende i dit nye land

Björn fra Tyskland fik sin tyske arbejdsløshedsunderstøttelse udbetalt i Belgien. Da hans U2-blanket (tidligere E 303) udløb, besluttede han sig for at blive i Belgien og søgte om arbejdsløshedsunderstøttelse dér.

Men de belgiske myndigheder afviste hans ansøgning. Ifølge belgisk lovgivning havde Björn ikke ret til arbejdsløshedsunderstøttelse i Belgien, da han aldrig havde arbejdet dér.

EU-lovgivning giver dig ikke automatisk ret til indkomststøtte (eller nogen anden form for social ydelse), når du for første gang søger job i et andet EU-land. Men du kan eventuelt være berettiget til at få støtten i henhold til de nationale regler — det er altid en god idé at spørge de lokale myndigheder.

Spørgsmål og svar

EU-lovgivning

Brug for information om reglerne i et bestemt land?

Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Del denne side: