Produktsikkerhed
Alle forbrugsvarer, der sælges i EU, skal overholde produktsikkerhedsreglerne. Dette gælder både for varer, der sælges online og i en fysisk butik, og for brugte og renoverede produkter. Ifølge EU-reglerne kræves det også, at fabrikanterne medtager sikkerhedsadvarsler på produkter.
CE-mærkning
Visse kategorier af produkter er underlagt et særligt sæt sikkerhedsregler. Hvis du ser bogstaverne "CE" på en produktemballage eller -mærkning, betyder det, at produktet er underlagt specifikke sikkerhedskrav, og at fabrikanten erklærer, at det opfylder disse krav. CE-mærkningsordningen finder ikke anvendelse på alle typer produkter.
Produkter, der kræver CE-mærkning
Nedenfor findes en ikke-udtømmende liste over forbrugerprodukter, der er omfattet af CE-mærkningsreglerne. Yderligere oplysninger findes i denne fuldstændige liste over EU-lovgivning, der dækker produktkategorier, som er omfattet af CE-mærkningskrav en .
- Legetøj, droner, elektrisk og elektronisk udstyr, pyrotekniske produkter, fritidsfartøjer og vandfartøjer
- Visse former for trykbærende udstyr, gasapparater, batterier og maskiner
- Vejeudstyr og måleudstyr
- Personlige værnemidler
- Medicinsk udstyr, herunder diagnostisk udstyr.
Hvis et produkt ikke er forsynet med en CE-mærkning, betyder det ikke nødvendigvis, at det er usikkert (eller ikke er testet). Det kan simpelthen betyde, at produkttypen ikke er omfattet af EU-reglerne om CE-mærkning. Hvis et produkt på den anden side er omfattet af EU's overensstemmelsesregler og bør have en CE-mærkning, men ikke har én, kan det være tegn på et sikkerheds- eller overholdelsesproblem. Hvis det er tilfældet, bør køberne træffe forholdsregler.
Indberetning af et problem
Du kan indberette et produkt til myndighederne i dit land, hvis du ser en CE-mærkning, der ser mistænkelig ud. CE-mærkningen er karakteristisk og ensartet, og der bør udvises forsigtighed ved ukorrekt formaterede CE-mærkninger. Du kan også indberette usikre produkter eller produkter, der ikke opfylder kravene. Se listen over landekontakter nedenfor.
Tilbagekaldelse af produkter
De nationale myndigheder er ansvarlige for at kontrollere og afprøve produkter på markedet. Hvis det konstateres, at et produkt, der allerede er solgt til forbrugerne, udgør en sikkerhedsrisiko, udsteder den relevante myndighed en tilbagekaldelse af produktet. Hvis du finder ud af, at et produkt, du har købt, er blevet tilbagekaldt, skal du følge myndighedernes instrukser nøje. Der findes et EU-system for hurtig varsling en , hvor forbrugerne kan finde alle tilbagekaldelser en , som EU's nationale myndigheder har udstedt for andre produkter end fødevarer og medicin. På samme websted kan forbrugerne også gøre opmærksom på et defekt produkt en , der er købt i EU.
Yderligere oplysninger om produktsikkerhedstest og tilbagekaldelser findes nedenfor på webstedet for det relevante land.
Vælg land
Se også:
Tips til køb af sikre produkter online en
SafetyGate – EU's hurtige varslingssystem for farlige nonfoodprodukter. en
Indberet et farligt produkt til myndighederne en