Rejser med kæledyr (selskabsdyr) og andre dyr i EU
Rejser med kæledyr (selskabsdyr): hunde, katte og fritter
EU-reglerne gør det nemt at tage på rejse til et andet EU-land med en hund, kat eller fritte. Reglerne dækker også rejser til EU fra lande og områder uden for EU.
Med nogle få undtagelser må du godt tage dit kæledyr med dig, når du rejser til et andet EU-land eller fra et land uden for EU til et EU-land, hvis kæledyret:
- er blevet mikrochippet (i overensstemmelse med de tekniske krav i bilag II til EU-forordningen om transport af selskabsdyr) eller har en letlæselig tatovering, der er påført inden den 3. juli 2011
- er vaccineret mod rabies
- har gennemgået en rabiesantistoftitreringstest, hvis det rejser fra et land uden for EU (brug værktøjet nedenfor til at kontrollere, om dette er et krav for det land uden for EU, du rejser fra)
- er behandlet mod bændelormen Echinococcus multilocularis (gælder kun ved rejser til lande, hvor denne bændelorm ikke findes, dvs. Finland, Irland, Malta, Norge og Nordirland)
- et gyldigt europæisk kæledyrspas, når du rejser fra:
- et EU-land eller Nordirland til et andet EU-land eller Nordirland
- et gyldigt EU-dyresundhedscertifikat, når du rejser fra et land uden for EU.
Advarsel
EU-reglerne for rejser med kæledyr, som beskrives ovenfor, gælder for private rejser, som ikke indebærer nogen ændring af ejerskabet eller nogen handelstransaktion.
Din hunds, kats eller frittes rejsedokumenter
Europæisk kæledyrspas
Et europæisk kæledyrspas er et identifikationsdokument, der følger en EU-standardmodel og er obligatorisk for at kunne rejse mellem EU-lande. Det europæiske kæledyrspas (til hunde, katte og fritter) udstedes kun til ejere af kæledyr, der er bosiddende i EU. Det indeholder en beskrivelse af og information om dit kæledyr, herunder dets mikrochip eller tatoveringskode samt journal (f.eks. oplysninger om rabiesvaccination) og kontaktoplysninger på ejeren og den dyrlæge, der har udstedt passet. Du kan få et europæisk kæledyrspas til din hund, kat eller fritte hos en godkendt dyrlæge (der har tilladelse fra de relevante myndigheder til at udstede kæledyrspas). Et kæledyrspas er gyldigt i hele dyrets levetid, forudsat at dets sundhedsoplysninger (f.eks. rabiesvaccination) er gældende.
Advarsel
Hvis du rejser til et EU-land eller Nordirland fra Andorra, Schweiz, Færøerne, Gibraltar, Grønland, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino eller Vatikanstaten, kan dit kæledyr også komme ind i EU med et kæledyrspas udstedt i et af disse lande eller territorier.
EU-dyresundhedscertifikat
Et EU-dyresundhedscertifikat er en anden type identifikationsdokument, som indeholder specifik information om dit kæledyr (identitet, sundhed og rabiesvaccinationer), og som er nødvendigt for rejser til EU fra et land eller territorium uden for EU. Det er også baseret på en EU-standardmodel.
Hvis du indrejser fra et land eller territorium uden for EU, skal dit kæledyr have et EU-dyresundhedscertifikat, som er udstedt af en statsligt anerkendt dyrlæge i udrejselandet, senest 10 dage før dit kæledyr ankommer til EU. Certifikatet er gyldigt til rejser mellem EU-lande i fire måneder fra denne dato, eller indtil rabiesvaccinationen udløber, alt efter hvad der indtræder først.
Du skal desuden udfylde og vedhæfte dyrets EU-dyresundhedscertifikat en skriftlig erklæring, hvoraf det fremgår, at rejsen sker af ikkekommercielle grunde. En sådan erklæring er også påkrævet, hvis dit kæledyr rejser på en af dig godkendt persons ansvar. I så fald skal rejsen finde sted senest fem dage efter kæledyrets/den godkendte persons rejse.
Advarsel
Fra og med 1. januar 2021 er kæledyrspas, som er udstedt til en kæledyrsejer med bopæl i Storbritannien, ikke længere gyldige til rejser med kæledyr fra Storbritannien til et EU-land eller Nordirland.
Indrejse i EU med dit kæledyr
I princippet kan du kun rejse ind i EU med dit kæledyr via et udpeget indgangssted for rejsende en i bestemmelseslandet i EU (brug værktøjet nedenfor til at tjekke, om dette er et krav for det land uden for EU, du rejser fra). På indrejsetidspunktet skal du kontakte de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet, som kontrollerer dit kæledyrs dokumenter og identitet. Hvis dit kæledyr ikke opfylder kravene ved kontrollen, kan det sendes tilbage til afrejselandet, anbringes i karantæne, indtil det opfylder EU's sundhedsbestemmelser, eller, hvis ingen af delene kan lade sig gøre, aflives.
Kæledyr, der rejser uden deres ejer
Kæledyr skal som hovedregel rejse sammen med deres ejere. Hvis du ikke kan rejse med dit kæledyr, kan du give en anden person skriftlig tilladelse til at ledsage dit kæledyr i dit sted (denne skriftlige erklæring er beskrevet ovenfor). Dette er dog kun tilladt, hvis din egen rejse er inden for fem dage efter kæledyrets/den bemyndigede persons rejse.
Advarsel
Hvis dit kæledyr rejser uledsaget, skal det overholde de dyresundhedsbestemmelser, der gælder for indførsel af og handel med hunde, katte og fritter i EU.
Rejser med flere end fem kæledyr
Du kan rejse med op til fem kæledyr, men hvis der er flere end fem kæledyr (hunde, katte eller fritter), skal du bevise:
- at de deltager i en konkurrence, udstilling eller sportsbegivenhed (f.eks. ved at fremlægge et registreringsdokument), og
- at de er over seks måneder gamle.
Advarsel
Hvis du rejser med flere end fem kæledyr (hunde, katte eller fritter), og du ikke er omfattet af nogen af de ovennævnte undtagelsesbestemmelser, skal dine kæledyr overholde de dyresundhedsbestemmelser, der gælder for indførsel af og handel med hunde, katte og fritter i EU.
Tjek de nærmere regler, når du rejser med din hund, kat eller fritte:
Vaccination mod rabies
Før dit kæledyr kan rejse, skal en godkendt dyrlæge vaccinere det mod rabies. For at være gyldigt skal dit kæledyr være blevet mikrochippet, inden vaccinationen gives.
- Dit kæledyr skal være mindst 12 uger gammelt, før det får sin første eller primære vaccination. Efter denne første eller primære vaccination skal du vente mindst 21 dage, før du rejser med dit kæledyr. Dette sikrer, at dit kæledyr har udviklet den nødvendige immunitet mod rabies. Tjek den nøjagtige karensperiode hos din dyrlæge, inden du rejser.
- Hvis dit kæledyr allerede er blevet vaccineret mod rabies, bør du spørge din dyrlæge, om det har brug for en boostervaccination, inden du rejser.
Advarsel
Boostervaccinationer skal gives, inden den foregående vaccination udløber, for fortsat at beskytte dit kæledyr mod rabies. Hvis dette ikke er tilfældet, betragtes den næste vaccination som en primær vaccination, og der vil være behov for en venteperiode på 21 dage før rejsen.Rabiesvaccination: undtagelser for unge hunde, katte og fritter
Du kan rejse med dit unge kæledyr til Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Estland, Finland, Litauen, Luxembourg, Rumænien, Slovakiet, Slovenien og Schweiz, hvis det er under 12 uger gammelt, selv om det ikke er vaccineret mod rabies, eller hvis det er mellem 12 og 16 uger gammelt, forudsat det er vaccineret, selv om det endnu ikke er fuldt immunt over for rabies.
For at kunne tage ud at rejse med dit kæledyr i disse tilfælde:
- skal du enten have en erklæring vedlagt dit kæledyrspas, hvoraf det fremgår, at kæledyret siden sin fødsel ikke har været i kontakt med arter af vilde dyr, der er modtagelige for rabies
eller
- dit kæledyr skal ledsages af sin mor, af hvis kæledyrspas det klart skal fremgå, at hun er blevet vaccineret mod rabies inden fødslen.
Advarsel
Følgende lande tillader ikke indrejse på deres område med unge kæledyr, der ikke er vaccineret mod rabies eller er blevet vaccineret, men som endnu ikke er fuldt immune:
Østrig, Belgien, Cypern, Danmark, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Norge og Nordirland.
Særlige regler for behandling af hunde for bændelormen Echinococcus multilocularis
Hvis du sammen med din hund rejser til Finland, Irland, Malta, Norge eller Nordirland, skal den behandles for bændelormen Echinococcus multilocularis mellem 24 og 120 timer inden afrejse. Alle oplysninger om behandlingen skal indføres i kæledyrspasset eller EU-sundhedscertifikatet.
Advarsel
Behandlingen for Echinococcus multilocularis kræves ikke for hunde, der rejser direkte mellem Finland, Irland, Malta, Norge og Nordirland.
Vaccination mod rabies
Før dit kæledyr kan rejse, skal en godkendt dyrlæge vaccinere det mod rabies. For at være gyldigt skal dit kæledyr være blevet mikrochippet, inden vaccinationen gives.
- Dit kæledyr skal være mindst 12 uger gammelt, før det får sin første eller primære vaccination. Efter denne første eller primære vaccination skal du vente mindst 21 dage, før du rejser med dit kæledyr. Dette sikrer, at dit kæledyr har udviklet den nødvendige immunitet mod rabies. Tjek den nøjagtige karensperiode hos din dyrlæge, inden du rejser.
- Hvis dit kæledyr allerede er blevet vaccineret mod rabies, bør du spørge din dyrlæge, om det har brug for en boostervaccination, inden du rejser.
Advarsel
Boostervaccinationer skal gives, inden den foregående vaccination udløber, for fortsat at beskytte dit kæledyr mod rabies. Hvis dette ikke er tilfældet, betragtes den næste vaccination som en primær vaccination, og der vil være behov for en venteperiode på mindst 21 dage før rejsen.Rabiesvaccination: undtagelser for unge hunde, katte og fritter
Du kan rejse med dit unge kæledyr (hunde, katte og fritter) til Tjekkiet og Schweiz, hvis det er under 12 uger gammelt, selv om det ikke er vaccineret mod rabies, eller hvis det er mellem 12 og 16 uger gammelt, forudsat det er vaccineret, selv om det endnu ikke er immunt over for rabies.
For at kunne tage ud at rejse i disse tilfælde:
- skal du enten have en erklæring vedlagt dit EU-dyresundhedscertifikat eller kæledyrspas (kun hvis du rejser fra Andorra, Schweiz, Færøerne, Gibraltar, Grønland, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino eller Vatikanstaten), hvoraf det fremgår, at kæledyret siden sin fødsel ikke har været i kontakt med arter af vilde dyr, der er modtagelige for rabies
eller
- dit kæledyr skal ledsages af sin mor, af hvis kæledyrspas det klart skal fremgå, at hun er blevet vaccineret mod rabies inden fødslen.
Advarsel
Følgende lande tillader ikke indrejse på deres område med unge kæledyr, som ikke er blevet vaccineret mod rabies eller er blevet vaccineret, men som endnu ikke er fuldt immune:
Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Nordirland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland, Ungarn og Østrig.
Særlige regler for behandling af hunde for bændelormen Echinococcus multilocularis
Hvis du sammen med din hund rejser til Finland, Irland, Malta, Norge eller Nordirland, skal den behandles for bændelormen Echinococcus multilocularis mellem 24 og 120 timer inden afrejse. Alle oplysninger om behandlingen skal indføres i kæledyrspasset eller EU-sundhedscertifikatet.
Advarsel
Behandlingen for Echinococcus multilocularis kræves ikke for hunde, der rejser direkte mellem Finland, Irland, Malta, Norge og Nordirland.
Vaccination mod rabies
Før dit kæledyr kan rejse, skal en godkendt dyrlæge vaccinere det mod rabies. For at være gyldigt skal dit kæledyr være blevet mikrochippet, inden vaccinationen gives.
- Dit kæledyr skal være mindst 12 uger gammelt, før det får sin første eller primære vaccination. Efter denne første eller primære vaccination skal du vente mindst 21 dage, før du rejser med dit kæledyr. Dette sikrer, at dit kæledyr har udviklet den nødvendige immunitet mod rabies.
- Hvis du kæledyr allerede er vaccineret mod rabies, skal du tjekke med dit kæledyr, om det har brug for en boostervaccination, inden du rejser.
Advarsel
Boostervaccinationer skal gives, inden den foregående vaccination udløber, for fortsat at beskytte dit kæledyr mod rabies. Hvis dette ikke er tilfældet, betragtes den næste vaccination som en primær vaccination, og der vil være behov for en venteperiode på mindst 21 dage, før du kan rejse.Rabiesvaccination: undtagelser for unge hunde, katte og fritter
Du kan rejse med dit unge kæledyr (hunde, katte og fritter) til Tjekkiet og Schweiz, hvis det er under 12 uger gammelt, selv om det ikke er vaccineret mod rabies, eller hvis det er mellem 12 og 16 uger gammelt, forudsat det er vaccinerede, selv om det endnu ikke er immunt over for rabies.
For at kunne tage ud at rejse i disse tilfælde:
- skal du enten have en erklæring vedlagt dit EU-dyresundhedscertifikat, hvoraf det fremgår, at kæledyret siden sin fødsel ikke har været i kontakt med arter af vilde dyr, der er modtagelige for rabies
eller
- dit kæledyr skal ledsages af sin mor, af hvis EU-dyresundhedscertifikat det klart skal fremgå, at hun er blevet vaccineret mod rabies inden fødslen.
Advarsel
Følgende lande tillader ikke indrejse på deres område med unge kæledyr, der ikke er vaccineret mod rabies eller er blevet vaccineret, men som endnu ikke er fuldt immune:
Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Nordirland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland, Ungarn og Østrig.
Særlige regler for behandling af hunde for bændelormen Echinococcus multilocularis
Hvis du sammen med din hund rejser til Finland, Irland, Malta, Norge eller Nordirland, skal den behandles for bændelormen Echinococcus multilocularis mellem 24 og 120 timer inden afrejse. Alle oplysninger om behandlingen skal indføres i EU-sundhedscertifikatet.
Advarsel
Behandlingen for Echinococcus multilocularis kræves ikke for hunde, der rejser direkte mellem Finland, Irland, Malta, Norge og Nordirland.
Indrejse i EU og Nordirland med dit kæledyr
Du kan kun rejse ind i EU med dit kæledyr via et udpeget indgangssted for rejsende en i bestemmelseslandet. På indrejsetidspunktet skal du kontakte de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet, som kontrollerer dit kæledyrs dokumenter og identitet. Hvis dit kæledyr ikke opfylder kravene ved kontrollen, kan det sendes tilbage til afrejselandet, anbringes i karantæne, indtil det opfylder EU's sundhedsbestemmelser, eller, hvis ingen af delene kan lade sig gøre, aflives.
Advarsel
Hvis du rejser fra Nordirland til et EU-land, er du ikke forpligtet til at benytte et indgangssted for rejsende i bestemmelseslandet
Vaccination mod rabies
Før dit kæledyr kan rejse, skal en godkendt dyrlæge vaccinere det mod rabies. For at være gyldigt skal dit kæledyr være blevet mikrochippet, inden vaccinationen gives.
- Dit kæledyr skal være mindst 12 uger gammelt, før det får sin første eller primære vaccination.
- Hvis dit kæledyr allerede er blevet vaccineret mod rabies, bør du spørge din dyrlæge, om det har brug for en boostervaccination, inden du rejser.
Rabiesantistoftitreringstest
Ud over en rabiesvaccination skal dit kæledyr også underkastes en rabiesantistoftitreringstest, inden det rejser.
- Hvis der er tale om en første eller primær vaccination, skal du vente 30 dage efter afslutningen af den primære vaccination, før testen kan gennemføres.
- Hvis dit kæledyr allerede er blevet vaccineret mod rabies, og vaccinationen stadig er gyldig, kan rabiesantistoftitreringstesten udføres straks.
Blodprøven skal tages af en godkendt dyrlæge og testes på et laboratorium, der er udpeget en til at foretage titreringstest. Hvis resultatet af blodprøven viser, at vaccinationen var vellykket, skal du vente tre måneder fra den dato, hvor blodprøven blev taget, før du kan rejse med dit kæledyr. Resultaterne af rabiesantistoftesten skal vedhæftes dit kæledyrs EU-sundhedscertifikat. Prøven behøver ikke at blive gentaget efter et tilfredsstillende resultat, hvis dit kæledyr revaccineres inden for gyldighedsperioden for den foregående vaccination.
Advarsel
Boostervaccinationer skal gives, inden den foregående vaccination udløber, for fortsat at beskytte dit kæledyr mod rabies. Hvis dette ikke er tilfældet, betragtes den næste vaccination som en primær vaccination, og der vil være behov for en venteperiode på mindst 30 dage, før titreringstesten kan udføres. I så fald skal du også vente tre måneder fra den dato, hvor blodprøven blev taget, før du kan rejse med dit kæledyr.Venteperioden på tre måneder er ikke påkrævet, hvis du rejser ind i EU igen med dit kæledyr efter et kortvarigt ophold i et land uden for EU på betingelse af, at dit kæledyr, inden du forlader EU:
- er blevet vaccineret mod rabies og
- har gennemgået en vellykket rabiestitreringstest, og
- at disse oplysninger registreres af din dyrlæge i dit kæledyrs EU-pas.
Særlige regler for behandling af hunde for bændelormen Echinococcus multilocularis
Hvis du sammen med din hund rejser til Finland, Irland, Malta, Norge eller Nordirland, skal den behandles for bændelormen Echinococcus multilocularis mellem 24 og 120 timer inden afrejse. Alle oplysninger om behandlingen skal indføres i EU-sundhedscertifikatet.
Indrejse i EU med dit kæledyr
Du kan kun rejse ind i EU med dit kæledyr via et udpeget indgangssted for rejsende en i bestemmelseslandet. På indrejsetidspunktet skal du kontakte de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet, som kontrollerer dit kæledyrs dokumenter og identitet. Hvis dit kæledyr ikke opfylder kravene ved kontrollen, kan det sendes tilbage til afrejselandet, anbringes i karantæne, indtil det opfylder EU's sundhedsbestemmelser, eller, hvis ingen af delene kan lade sig gøre, aflives.
Rejser med andre kæledyr
Der udstedes kun europæiske kæledyrspas til hunde, katte og fritter. Hvis du planlægger at rejse til et andet EU-land med andre kæledyr (selskabsdyr), f.eks. fugle, vandlevende pryddyr, krybdyr, gnavere eller kaniner, skal du tjekke de nationale regler en for indrejse i det land, du skal besøge.