Formueforhold for internationale par

EU's regler om formueforhold gør det nemmere for internationale par, som er gift eller registrerede partnere, at forvalte deres aktiver (dvs. det de ejer) i det daglige, og dele dem, hvis de bliver separeret eller skilt, eller hvis en af parterne dør.

Internationale parforhold er i EU-sammenhæng ægteskaber og registrerede partnerskaber mellem borgere, som enten har eller ikke har EU-borgerskab, og som:

  • bor i EU og har forskellig nationalitet eller
  • bor i et EU-land, som ikke er deres oprindelsesland eller
  • ikke bor i EU, men har aktiver i et EU-land.

Regler og procedurer

EU's regler om internationale pars formueforhold gælder i 18 EU-lande: Belgien, Bulgarien, Cypern, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, Kroatien, Luxembourg, Malta, Portugal, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig.

Disse regler bestemmer:

  • hvilken domstol i EU, der har kompetence til at behandle en sag om parrets formueforhold
  • hvilken lovgivning, der gælder for sagen (det kan være et EU-lands lovgivning eller et tredjelands lovgivning)
  • hvilke regler der gælder for anerkendelse og håndhævelse i et EU-land af afgørelser truffet i et andet EU-land.

Advarsel

Polen, Ungarn, Danmark, Irland, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet og Rumænien anvender ikke EU-reglerne om formueforhold for internationale par. Det er den nationale lovgivning, der gælder i disse lande.

EU's regler om internationale pars formueforhold omfatter ikke spørgsmål om:

  • ægtefællers eller registrerede partneres juridiske rettigheder
  • eksistensen, gyldigheden eller anerkendelsen af ægteskab eller registreret partnerskab (kompetencen til at definere familie og ægteskab hører under de enkelte landes lovgivning)
  • underholdspligt for ægtefæller og registrerede partnere efter separation eller skilsmisse
  • arv ved ægtefællens eller den registrerede partners død.

Eksempel

EU's regler om formueforhold skaber retssikkerhed

Alain er fransk statsborger og gift med Marie, som er belgisk statsborger. De blev gift i Belgien og bor der permanent. Da de ikke har indgået en aftale om lovvalg, vil deres formueforhold være omfattet af belgisk lovgivning. Ud over deres ejendom i Belgien, har de også sammen købt et feriehus i Frankrig.

Hvis parret bliver skilt, vil den nationale domstol, der har kompetence til at behandle deres skilsmisse, også behandle delingen af deres bo (dvs. også deres ejendomme i både Frankrig og Belgien).

Hvilket land har jurisdiktion?

Dødsfald, skilsmisse/separation og opløsning af registreret partnerskab

Hvis din ægtefælle/registrerede partner dør, er det den nationale domstol, som har kompetencen til at behandle arven efter din ægtefælle/registrerede partner, der også tager sig af jeres fælles formueforhold.

På samme måde er det den nationale domstol, som har kompetencen til at behandle jeres skilsmisse/separation eller opløsningen af jeres registrerede partnerskab, der også tager sig af jeres fælles formueforhold.

Andre tilfælde

I andre tilfælde vil den kompetente domstol i forbindelse med parrets formueforhold være domstolen i det EU-land,

  • hvor begge ægtefæller/registrerede partnere har deres nuværende bopæl, eller, hvis dette ikke er tilfældet,
  • hvor begge ægtefæller/registrerede partnere sidst har haft bopæl, eller, hvis dette ikke er tilfældet,
  • hvor den sagsøgte har sin nuværende bopæl, eller, hvis dette ikke er tilfældet,
  • hvor begge ægtefæller/registrerede partnere har statsborgerskab, eller, hvis dette ikke er tilfældet,
  • i henhold til hvis lov det registrerede partnerskab er indgået.

Aftale om retternes kompetence

Bortset fra hvis der er tale om skilsmisse, separation eller opløsning af et registreret partnerskab, kan du som ægtefælle eller registreret partner blive enig med din ægtefælle/partner om at indgå en aftale om retternes kompetence. Aftalen skal være skriftlig, og begge parter skal underskrive og datere den. I kan vælge enten:

  • domstolene i det EU-land, hvis lovgivning gælder for jeres formueforhold eller
  • domstolene i det EU-land, hvor jeres ægteskab er indgået, eller hvor jeres partnerskab er registreret.

Hvis et EU-land mener, at ægteskabet eller det registrerede partnerskab ikke kan anerkendes i forbindelse med sager om formueforhold, kan I indbringe sagen for en domstol i et andet EU-land, hvor tilknytningskriteriet er opfyldt, dvs. som en af jer har tilknytning til.

Anvendelse af lov og aftale om lovvalg

Som ægtefælle eller registreret partner kan du blive enig med din ægtefælle/partner om at indgå en formel aftale om lovvalg , hvor I fastlægger, hvilken lov der skal gælde for jeres formueforhold. Aftalen skal være skriftlig, og begge parter skal underskrive og datere den. En aftale om lovvalg kan oprettes før, ved eller efter indgåelse af ægteskab eller registreret partnerskab. Ægtefællerne eller de registrerede partnere kan vælge den gældende lov enten:

  • i det land, hvor begge parter har bopæl, eller
  • i det land, hvor den ene ægtefælle eller registrerede partner er statsborger, eller
  • i det land, hvor partnerskabet er registreret, hvis der er tale om registrerede partnere.

Advarsel

I henhold til EU's regler gælder lovgivningen i det land (hvad enten det er et land i eller uden for EU), hvis lov gælder for jeres formueforhold, også for alle jeres aktiver, uanset hvor de befinder sig.

Hvis I ikke har indgået en formel aftale om lovvalg, vil den lov, der gælder, være loven enten i det land:

  • hvor I havde jeres første fælles bopæl, efter I blev gift, eller
  • hvor I begge havde statsborgerskab, da I blev gift, eller
  • som I begge havde den tætteste tilknytning til, da I blev gift på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, når der tages hensyn til samtlige forhold, eller
  • hvor partnerskabet er registreret, hvis der er tale om registrerede partnere.

Anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

Retsafgørelser om formueforhold, der træffes i ét EU-land, anerkendes i andre EU-lande uden nogen særlig procedure. De bliver dog ikke automatisk fuldbyrdet, da der kræves en erklæring om, at de gøres eksigible. Det EU-land, der skal fuldbyrde retsafgørelsen, kan afvise at anerkende den, hvis den:

  • er åbenlyst uforenelig med grundlæggende retsprincipper
  • er i modstrid med en tidligere retsafgørelse om samme emne.

Officielt bekræftede dokumenter (typisk dokumenter, der er bekræftet af en notar) anerkendes og fuldbyrdes på samme måde som retsafgørelser.

EU-lovgivning

Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Du kan også bruge vejviser til bistandstjenester til at finde den rette hjælpe- eller rådgivningstjeneste.

Senest tjekket: 10/06/2024
Del denne side