Ophavsret
Dine rettigheder
Når du skaber originale litterære, videnskabelige eller kunstneriske værker, f.eks. digte, artikler, film, sange eller skulpturer, er du beskyttet af ophavsret. Ingen andre end du har ret til at offentliggøre dit værk, bruge det offentligt eller reproducere det.
Ophavsretten beskytter din intellektuelle ejendomsret i alle EU-lande i 70 år efter din død, eller 70 år efter den sidst overlevende ophavsmands død, hvis der er tale om fælles ophavsret (flere forfattere, kunstnere osv.)
I lande uden for EU, som har underskrevet Bernkonventionen en fr , kan varigheden af ophavsretsbeskyttelsen variere, men er på mindst 50 år efter ophavsmandens død.
Ophavsretten giver dig følgende enerettigheder:
- økonomiske rettigheder, som er en garanti for, at du selv har kontrol over dit værk og betalingen for at bruge det, når du sælger det eller giver tilladelse til at benytte det mod betaling
- ideelle rettigheder, der sædvanligvis er en beskyttelse af din ret til at blive navngivet ved værksudnyttelsen (retten til at blive anerkendt som ophavsmand) og til at afvise en ændring af dit værk (retten til integritet)
Sådan får du ophavsretlig beskyttelse
Hvis du skaber et litterært, videnskabeligt eller kunstnerisk værk, har du automatisk ophavsretlig beskyttelse, som starter i det øjeblik, du skaber værket, så du behøver ikke at gennemgå nogen ansøgningsproces.
Det kan dog være en god idé at informere andre om, at du er ophavsmanden til værket. Du kan tilføje en ophavsretsmeddelelse til dit værk, f.eks. teksten "Alle rettigheder forbeholdes" eller symbolet © sammen med årstallet for skabelsen af værket.
Du kan også registrere din ophavsret hos specialiseret tjenesteudbyder – det kan være nyttigt, hvis du skal bevise, at dit værk har eksisteret på et bestemt tidspunkt.
Eksempel
Tiago ejer et bageri i Portugal og ønsker at offentliggøre en annonce i et lokalt blad for at reklamere for sin virksomhed. På et website finder han et godt foto af traditionelt portugisisk brød, som han gerne vil bruge i annoncen. Inden han sender fotoet til bladet, opdager han, at fotoet er ophavsretligt beskyttet, og at ophavsmanden ikke tillader fri brug af billedet. Tiago har derfor ikke ret til at benytte det i sin reklame. Hvis han vil bruge et gratis billede, må han søge, f.eks. i en onlinedatabase, efter ophavsretsfrie fotos, som må bruges kommercielt. Når han bruger den slags billeder, behøver han ikke bede rettighedshaverne om lov til at bruge dem i reklameøjemed.
Få adgang til information om de enkelte lande nedenfor.