Om dette website

Your Europe er et EU-website, der skal hjælpe dig med at gøre forskellige ting i andre europæiske lande – og undgå unødigt besvær og bureaukrati.

Det kan være at flytte til eller bo, studere, arbejde, købe ind i eller bare rejse til et andet land. Eller at lave forretninger i udlandet som virksomhed.

Som EU-borger – eller statsborger i Island, Liechtenstein eller Norge – har du visse rettigheder på disse områder. Men de bliver ikke altid overholdt, når et land ikke har gennemført EU-lovgivningen fuldt ud.

Hvilke oplysninger er der på sitet?

Your Europe tilbyder:

  • oplysninger om dine grundlæggende rettigheder i henhold til EU-retten
  • adgang til et netværk af nationale portaler med oplysninger til grænseoverskridende brugere om, hvordan EU-reglerne anvendes i hvert EU-land (i overensstemmelse med forordningen om en fælles digital portal)
  • gratis e-mail- eller telefonkontakt med EU's hjælpetjenester, så du får mere personlig og detaljeret hjælp og rådgivning.

Lande/nationaliteter, der er dækket

Oplysningerne her på sitet er især rettet til EU-borgere og deres familier (herunder familiemedlemmer fra lande uden for EU).

I de fleste tilfælde gælder de EU-rettigheder, der er beskrevet på Your Europe, alle EU-landene plus Island, Liechtenstein og Norge.

Somme tider gælder EU-rettighederne også i Schweiz – men ikke altid, fordi Schweiz ikke har underskrevet alle ordninger med EU.

Hver side på Your Europe viser, nøjagtigt hvilke lande eller nationaliteter dens oplysningerne gælder for.

Sitets ophavsmænd

Oplysningerne på Your Europe stammer fra de ansvarlige afdelinger i Europa-Kommissionen og er suppleret med indhold fra myndighederne i de enkelte lande.

Websitet består af 2 dele:

  • borgere
  • virksomhed

Begge dele forvaltes af Generaldirektoratet for det Indre Marked, Industri, Iværksætteri og SMV'er.

Begge dele giver konkrete eksempler på, hvad EU-borgere har været ude for. Alle navne og nationaliteter er opdigtede.

Hvordan fungerer søgefunktionen?

På Your Europes hjemmeside kan du indtaste nøgleord eller spørgsmål i søgefeltet. Hvis du har brug for oplysninger om et bestemt land, skal du angive landets navn i din søgning.

Ved at klikke på forstørrelsesglasikonet søger du efter alt Your Europe-indhold samt autoritative oplysninger på betroede nationale regeringsportaler, der er knyttet til Your Europe.

Your Europe genererer et eller flere svar og viser for hvert svar links til den eller de sider, hvor oplysningerne blev fundet. Afhængigt af din forespørgsel kan svaret omfatte EU-regler (fra Your Europe-indhold), nationale regler (fra nationale regeringskilder) eller begge dele.

Bemærk, at denne søgning bruger kunstig intelligens, så kontrollér altid oplysningerne ved at tjekke kildesiderne via linkene under svaret! Indtast ikke personoplysninger. Hvis du medtager personoplysninger, sletter Your Europe disse fra dit spørgsmål, og din søgning kan mislykkes.

Sprogdækning

Your Europe tilbyder information på alle officielle EU-sprog.

På visse tidspunkter kan noget indhold dog være utilgængeligt på dit foretrukne sprog, mens det oversættes.

Landespecifikke oplysninger gives på landets officielle sprog og engelsk.

Kommissionen er ikke ansvarlig for sprogpolitikken på eksterne websites.

Links til Your Europe

Når du linker til Your Europe, bedes du overholde følgende regler:

  • Til tekstbaserede links kan du bruge vores sideopsætning en .
  • Du må ikke præsentere Your Europe som et betalingssite eller et website med begrænset adgang.
  • Du må ikke vise Your Europe i en ramme, der er hostet på et andet site.
  • Du må ikke give indtryk af, at EU-institutionerne anbefaler eller støtter det eksterne websites formål eller indhold eller den organisation, der er ansvarlig for det.

Vi tjekker med jævne mellemrum, om dine links til os overholder reglerne.

Gør reklame for Your Europe

Hvis du vil reklamere for Your Europe, kan du bruge vores flersprogede reklamemateriale.

Politik for beskyttelse af privatlivets fred

Your Europe respekterer privatlivets fred og databeskyttelsesreglerne for websitet Europa.

Hvis du bruger de tjenester, vi tilbyder på Your Europe, vil du få mere detaljerede oplysninger om deres politik for beskyttelse af privatlivets fred.

Senest tjekket: 23/06/2026
Del denne side