Dokumenter til mindreårige, som rejser i EU

Ud over deres eget gyldige pas eller ID-kort skal alle børn, der rejser:

  • alene eller
  • med voksne, som ikke er deres værge eller
  • med kun én af forældrene

i nogle lande have et ekstra (officielt) dokument underskrevet af deres forældre, den anden forælder eller værgen, som giver dem tilladelse til at rejse.

Der findes ingen EU-regler på dette område. Hvert EU-land beslutter selv, om børn skal have en officielt tilladelse fra deres forældre eller værge. Tjek de nøjagtige regler i de lande, du rejser til og fra.

Husk på, at selvom et land ikke kræver, at mindreårige har en officiel tilladelse for at rejse ind eller ud af deres territorium, kan de lande, som de skal rejse igennem, stadig bede om at se dette dokument.

Advarsel

Ved flyrejser anbefales det at undersøge dette hos flyselskabet forud for rejsen, da mange flyselskaber kræver en officiel tilladelse og har deres egen formular til formålet.

Da landenes regler kan ændre sig uden varsel, anbefales det også at undersøge dette hos myndighederne selv eller de respektive ambassader eller konsulater.

Se også:

Lovlig udlandsrejse med børn

Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Du kan også bruge vejviser til bistandstjenester til at finde den rette hjælpe- eller rådgivningstjeneste.

Senest tjekket: 08/03/2024
Del denne side