Planlægning af grænseoverskridende arv

Du kan vælge, at loven i dit hjemland skal gælde for arven efter dig

Boet efter dig vil normalt blive behandlet af en myndighed – oftest en domstol eller en notar — i det EU-land, hvor du senest har boet. Denne myndighed vil i de fleste tilfælde anvende sin egen nationale lovgivning på arven efter dig.

EU's arveregler giver dig imidlertid ret til at bestemme, at det er loven i det land, hvor du er statsborger, som skal gælde for arven efter dig – uanset om det er et EU-land eller ej.

Hvis du har statsborgerskab i flere lande, kan du vælge loven i et hvilket som helst af disse.

Du skal angive dit lovvalg klart og udtrykkeligt i et testamente eller i en separat erklæring. Dit testamente eller din erklæring vil blive anset for at være gyldig, hvis den opfylder kravene:

  • enten i det EU-land, hvor du senest har boet,
  • eller i loven i det land, hvor du har statsborgerskab, hvis du ønsker dette.

I hvilke tilfælde kan myndighederne nægte at anerkende dit lovvalg?

  • EU's arveregler gælder ikke i Danmark og Irland. Hvis dine arvinger beslutter at få behandlet boet efter dig hos en myndighed i et af disse lande, vil dit lovvalg muligvis ikke blive taget i betragtning. Dog kan danske og irske statsborgere benytte sig af disse EU-regler og vælge at anvende arveloven i deres hjemland i forbindelse med bobehandlingen, hvis denne foregår i et andet EU-land end Danmark eller Irland.
  • Myndigheden i det EU-land, der behandler arven efter dig, kan afvise at anvende visse bestemmelser i dit hjemlands arvelov, hvis de strider imod den officielle politik i EU-landet. F.eks. kan en myndighed nægte at anvende bestemmelser, der diskriminerer mellem arvinger på grundlag af deres køn eller ud fra, om de er født inden for eller uden for ægteskab.

Hvilke arveforhold regulerer den lov, der gælder for boet efter dig?

Den nationale lov, der gælder for arven efter dig, uanset om det er loven i det EU-land, hvor du senest har boet, eller loven i dit hjemland, vil finde anvendelse på hele dit bo, uanset hvor aktiverne befinder sig, og uanset om der er tale om løsøre (f.eks. en bil eller en bankkonto) eller fast ejendom (f.eks. et hus).

Reglerne i denne nationale lov fastslår forhold som:

  • hvem der skal arve dig – f.eks. din ægtefælle eller partner, dine børn og dine forældre
  • hvorvidt du kan gøre et familiemedlem arveløst
  • hvorvidt dele af dit bo skal være tvangsarv, der tilfalder bestemte personer – f.eks. dine børn
  • hvorvidt gaver, du har givet i løbet af dit liv, skal tilbagegives til boet, før dine arvinger modtager arv efter dig
  • hvordan ejerskab til dine aktiver skal overføres til dine arvinger
  • hvilke beføjelser dine arvinger og bobestyreren har, f.eks. til at sælge ejendom og betale eventuelle kreditorer
  • hvem der hæfter for gæld, du efterlader
  • hvordan dine aktiver skal fordeles mellem dine arvinger

EU's arveregler fastlægger ikke, hvilken myndighed der skal behandle visse arveretslige anliggender, eller hvilken lov der gælder for disse anliggender som f.eks.:

  • hvad dine arvinger skal betale i arveafgift, når de arver dig
  • din civilstand – f.eks. hvem din seneste ægtefælle var
  • formueforholdet mellem dig og din ægtefælle eller registrerede partner – dvs. hvordan din formue skal fordeles efter din ægtefælles eller partners død
  • spørgsmål vedrørende selskaber – f.eks. hvad der skal ske med de andele, du ejer i et selskab

Eksempel

Brian er en irsk pensionist, som flyttede til Frankrig, da han blev pensioneret. Her ejer han et hus, som han har boet i i mere end 8 år – de seneste 5 med sin partner Anne.

Da Brian bor i Frankrig, kan det være hensigtsmæssigt for hans arvinger at få behandlet boet hos en notar i Frankrig. Det er i princippet fransk lov, der gælder for arven efter Brian, fordi Frankrig er det sidste land, hvor han har boet. Fransk lovgivning er altså afgørende for, hvem der skal arve, bl.a. hvilken andel af boet der skal være tvangsarv, som tilfalder Brians børn, og hvilken andel af boet Anne har ret til som Brians ugifte partner.

Irsk arvelov giver Brian mere frihed til at beslutte, hvem der skal arve hans bo. Derfor beslutter han, at der i hans testamente skal stå, at det er irsk ret, der skal gælde for hans bo, og at Anne skal arve al hans ejendom i Frankrig.

Få mere at vide om arvelovgivningen i EU-landene

Information om procedurer, arvinger og deres arveandele, gyldige testamenter og meget mere for hvert EU-land:

Behandling af grænseoverskridende arvesager

Find ud af, hvordan din familie og andre pårørende kan få behandlet boet efter dig, hvis du har boet i mere end ét EU-land.

EU-lovgivning

Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Du kan også bruge vejviser til bistandstjenester til at finde den rette hjælpe- eller rådgivningstjeneste.

Senest tjekket: 06/10/2023
Del denne side