E-fakturering

Elektronisk fakturering, også kendt som e-fakturering, er digital overførsel af en faktura fra leverandøren af en vare eller tjenesteydelse til køberen. En e-faktura er en faktura, der udstedes, sendes og modtages på en måde, der gør det let at behandle den automatisk og elektronisk.

I EU bruger nogle virksomheder og alle offentlige myndigheder den europæiske standard en for e-fakturering. Alle offentlige myndigheder i EU kan modtage elektroniske fakturaer vedrørende offentlige indkøbskontrakter, og nogle EU-lande har gjort det obligatorisk for leverandører at sende e-fakturaer i forbindelse med offentlige indkøb. Det er valgfrit for din virksomhed at benytte e-fakturering, når den som standard, når I handler med andre virksomheder.

E-fakturering i praksis

Alle offentlige myndigheder i EU skal kunne modtage e-fakturaer, men i de fleste tilfælde er det for dig som leverandør frivilligt, om du vil bruge e-fakturering eller ej.

Hvert enkelt EU-land har dog deres egne regler for, hvordan e-fakturering fungerer, og det kan i nogle lande være obligatorisk at sende e-fakturaer ved offentlige indkøbskontrakter. Du kan se de specifikke regler i de enkelte lande i faktaarkene om e-fakturering en .

E-fakturering og din virksomhed

E-fakturering er en hjælp for din virksomhed, fordi:

  • den giver hurtig behandling af data og direkte indlæsning af dem i virksomhedens betalings- og regnskabssystemer
  • den erstatter de fysiske papirformularer med en elektronisk formular, der giver jer mulighed for at håndtere og arkivere fakturaer hurtigere
  • den giver jer besparelser på print, porto og arbejdskraft.

Hvis du vil begynde at benytte e-fakturering i din virksomhed, kan du bruge denne vejledning en til at komme i gang.

Du kan også få hjælp fra en tjenesteudbyder, der leverer elektroniske eller fysiske værktøjer, som gør det lettere for din virksomhed at oprette et e-faktureringssystem. Endelig kan du vælge at benytte vores e-faktureringstjeneste-pakke en .

Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Har du spørgsmål vedrørende drift af en grænseoverskridende virksomhed, f.eks. eksport eller udvidelse til et andet EU-land? Så kan Enterprise Europe Network tilbyde dig gratis rådgivning.

Du kan også bruge vejviser til bistandstjenester til at finde den rette hjælpe- eller rådgivningstjeneste.

Senest tjekket: 29/04/2024
Del denne side