Intellektuelle ejendomsrettigheder

Sådan beskytter du din virksomhed


Hvis din virksomhed ejer intellektuelle ejendomsrettigheder, skal du vide, hvordan du bedst forvalter dem, så du kan beskytte dine innovationer, designs eller kreative idéer. Læs om, hvilke fordele der er ved at beskytte din intellektuelle ejendom, hvilke typer beskyttelse der findes, og hvilke procedurer du skal følge.

Ved du ikke, hvor du skal begynde?


Der gælder forskellige regler afhængigt af, hvilken type intellektuel ejendomsrettighed der er tale om, og disse regler er bestemmende for beskyttelsens omfang og varighed.
Patenter sikrer, at andre ikke kan fremstille, bruge eller sælge dit patenterede produkt uden din tilladelse. Varemærker beskytter brandidentiteten — læs mere om, hvordan registreringen fungerer, og hvilke EU-regler der gælder. Ophavsretten til originale litterære, videnskabelige og kunstneriske værker giver dig mulighed for at kontrollere reproduktions- og distributionsrettighederne. Forretningshemmeligheder giver mulighed for afgørende beskyttelse af fortrolige forretningsoplysninger, mens designbeskyttelse specifikt dækker de visuelle aspekter af et produkt. Intellektuelle ejendomsrettigheder omfatter også digitale værktøjer såsom webdomæner og databasebeskyttelse. Hvis dit produkt har en specifik geografisk oprindelse, kan det beskyttes med en geografisk betegnelse.

Hvis du ønsker at udnytte din intellektuelle ejendom kommercielt, kan du læse vores vejledning om kommerciel udnyttelse af intellektuel ejendomsret. Se, hvordan du kan gøre dine rettigheder gældende ved krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Senest tjekket: 11/09/2025
Del denne side