Recepter i udlandet: udgifter og refusion

Når du køber lægemidler på recept i udlandet, skal du muligvis betale det fulde beløb med det samme, også selv om du normalt ikke behøver at betale derhjemme. Du kan få refusion af din sygesikring, når du kommer hjem, hvis lægemidlet er dækket af din nationale sygesikring.

Om du skal betale for lægemidler på recept i udlandet eller ej, afhænger af din sygesikrings dækning og reglerne i det EU-land, som du besøger.

Brug dit europæiske sygesikringskort på apoteket

Det europæiske sygesikringskort (det blå kort) giver dig ret til at modtage nødvendig behandling på samme vilkår som personer, som er forsikret i det land, du besøger. Hvis du har en recept fra det land, du besøger, skal du vise den sammen med dit europæiske sygesikringskort, når du tager på apoteket.

Det betyder, at du kommer til at betale det samme på apoteket som personer, der bor og er forsikret i landet. I nogle EU-lande kan dette betyde, at du ikke skal betale noget, mens du i andre skal betale en del af udgifterne selv.

Har du ikke et europæisk sygesikringskort eller har du en recept fra et andet EU-land?

Du skal højst sandsynligt selv betale hele beløbet for det receptpligtige lægemiddel på apoteket, hvis:

  • du ikke har et europæisk sygesikringskort eller har glemt at tage det med til udlandet, eller
  • du har en recept fra et andet EU-land (grænseoverskridende recept).

Sørg for at bede om en kvittering på apoteket. Afhængigt af, hvordan din sygesikring dækker, kan du derefter bede om refusion fra sygesikringen, når du vender hjem til dit eget land.

Eksempel

Du skal muligvis selv betale for receptpligtige lægemidler

Federica har en recept fra sin læge i Italien på allergimedicin, som hun tror hun får brug for på sin sommerferie i Frankrig. I Italien udleveres medicinen gratis.

Under ferien i Frankrig tager Federica den italienske recept med på apoteket for at få sin allergimedicin. Hun bliver overrasket, da apotekeren beder hende om at betale 25 euro for medicinen.

Federica skal bede om refusion, når hun kommer hjem.

Spørgsmål og svar

EU-lovgivning

Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Du kan også bruge vejviser til bistandstjenester til at finde den rette hjælpe- eller rådgivningstjeneste.

Senest tjekket: 31/10/2022
Del denne side