EMAS-registrering
Ved at føre kontrol med og systematisk forbedre din virksomheds miljøperformance, kan du medvirke til at mindske energiforbruget, sikre, at de ressourcer, du bruger, er miljøvenlige, og styrke virksomhedens omdømme. Du kan på din virksomheds vegne anmode om registrering under EU's miljøledelses- og miljørevisionsordningen (EMAS).
Fordelene ved EMAS-registrering for din virksomhed
EMAS kan hjælpe din virksomhed med at:
- begrænse omkostningerne til ressourcer og affaldshåndtering
- minimere miljørisikoen og risikoen for miljørelaterede bøder
- overholde de lovbestemte miljøkrav
- opnå lempelser af miljøreglerne (f.eks. krav om indberetning og kontrol)
- forbedre forbindelserne med interne og eksterne interessenter
- forbedre din virksomheds miljøperformance løbende
- opnå en konkurrencefordel ved at styrke din virksomheds troværdighed, gennemsigtighed og omdømme.
EMAS' registreringsprocedure er gennemsigtig, og miljøledelsessystemet er godkendt af en uafhængig tredjepart, hvilket garanterer ordningens troværdighed. Det er kun registrerede organisationer, der må bruge EMAS-logoet.
Krav til EMAS-registrering
For at få din virksomhed EMAS-registreret, skal du følge en række trinen, bl.a.:
- lave en miljøgennemgang
- indføre en miljøpolitik og et miljøprogram, som involverer medarbejderne og de eksterne interessenter
- fastlægge og indføre et miljøledelsessystem
- udarbejde en miljøredegørelse
- få miljøledelsessystemet verificeret og miljøredegørelsen godkendt af en miljøverifikator.
Du kan kontakte den kompetente myndighed i dit land for at få teknisk støtte og information om, hvordan du implementerer EMAS.
Vælg land:
EMAS for SMV'er
Hvis din virksomhed er en SMV, kan du få gavn af en række fordele, når du EMAS-registrerer den:
- Du kan nøjes med at gennemføre en fuldstændig EMAS-verifikation hvert fjerde i stedet for hvert tredje år.
- Perioden mellem de interne revisioner kan forlænges fra et år til to år.
- Du kan nøjes med at offentliggøre virksomhedens miljøredegørelse hvert andet i stedet for hvert år, forudsat at du hvert år indsender en ikkegodkendt, ajourført miljøredegørelse til den kompetente myndighed.
- Miljøverifikatorerne tager højde for din SMV's særlige kendetegn, når de vurderer miljøledelsessystemet og rapporten.
- Gebyrerne er afpasset efter virksomhedens størrelse.
Nogle regioner og EU-lande tilbyder finansiel støtteen til din EMAS-ansøgning. Hvis du vil vide, om det gælder for dit land, kan du kontakte den kompetente myndigheden.
Brug de værktøjer og den støtte, der er til rådighed
Hvis du ønsker at ansøge om EMAS-registrering, kan du benytte den nemme, standardmetode, den såkaldte EMAS Easy, som er et EMAS-implementeringsværktøj, der kommer hele vejen rundt. EMAS Easy hjælper virksomheden med at gennemføre EMAS på en måde, der tager højde for mindre virksomheders størrelse, finansielle kapacitet og organisationskultur. Læs EMAS Easy-vejledningen, og følg trinnene for EMAS-registrering.
Hvis du vil vide mere om støtte til SMV'er , kan du besøge EMAS' hjørne for SMV'eren.