Konsulær beskyttelse

Hjælp til EU-borgere uden for EU

Hvis du har behov for konsulær bistand i udlandet, bør du først kontakte den lokale ambassade eller det lokale konsulat for det EU-land, hvor du er statsborger, eller dit lands udenrigsministerium.

Hvis du får behov for konsulær bistand i et land uden for EU, hvor dit eget EU-land ikke har nogen ambassade eller noget konsulat, kan du søge hjælp fra et hvilket som helst andet EU-lands ambassade eller konsulat. Du har ret til at modtage samme støtte som borgere fra det EU-land, hvis ambassade eller konsulat, du kontakter.

I disse tilfælde skal du dokumentere din identitet (med et pas eller et identitetskort). Hvis du har mistet eller fået stjålet dine rejsedokumenter, bliver din identitet kontrolleret ved hjælp af andre metoder (f.eks. kontrol hos myndighederne i det EU-land, du er statsborger i).

I nogle tilfælde kan der være indgået en aftale mellem dit EU-land og et bestemt andet EU-land om at yde konsulær bistand. Hvis det er tilfældet, kan du blive bedt om at henvende dig til det pågældende EU-land, medmindre situationen kræver hurtig bistand.

Former for bistand

Ambassaden eller konsulatet kan f.eks. hjælpe dig, hvis du mister dine rejsedokumenter, i tilfælde af en alvorlig ulykke eller sygdom, hvis du bliver udsat for en forbrydelse eller bliver arresteret, eller hvis du har behov for hjemtransport i en nødsituation.

Hvis du har mistet dine rejsedokumenter, får du udstedt et EU-nødpas en , så du kan rejse hjem.

Medarbejdere på ambassaden eller et konsulat kan også yde støtte og hjælpe i tilfælde af dødsfald (registrering, underretning af pårørende og hjemtransport af jordiske rester).

Vær opmærksom på, at der er grænser for, hvad ambassader eller konsulater kan gøre for dig, især i krisesituationer.

Før du rejser

Før du rejser, tjek, om dit EU-land har en ambassade eller et konsulat i det ikke-EU-land, som du rejser til. Hvis dit land ikke har nogen repræsentation, tjek oplysningerne for andre EU-landes ambassader og konsulater en , og gem disse oplysninger, hvis du får brug for dem.

Du bør også kontrollere indrejsekravene (f.eks. passets gyldighed og visum) og eventuelle andre restriktioner, der kan gælde i det land, du rejser til, og eventuelle betingelser når du rejser ind i dit hjemland igen. Endelig bør du sørge for at tjekke dit EU-lands seneste rejsevejledning en (udsendt fra de nationale myndigheder) for destinationen og registrere din rejse hos dit EU-land, hvis landet har en platform til at registrere rejser.

Se også:

Faktablad om konsulær beskyttelse PDF en

Konsulær beskyttelse – Europa-Kommissionen

Konsulær beskyttelse – EU-Udenrigstjenesten en

Rejsedokumenter for EU-borgere

EU-lovgivning

Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Du kan også bruge vejviser til bistandstjenester til at finde den rette hjælpe- eller rådgivningstjeneste.

Senest tjekket: 12/09/2025
Del denne side