Deltidsarbejde

Lige ansættelsesvilkår

Du skal tilbyde deltidsansatte de samme ansættelsesvilkår som fuldtidsansatte, herunder løn, ferie, opsigelsesperiode samt andre rettigheder og ydelser i forbindelse med deres ansættelse. Ansættelsesvilkårene skal gælde pro rata i forhold til fuldtidsansatte. Hvis en deltidsansat f.eks. arbejder halvt så mange timer som en fuldtidsansat, skal vedkommende have halvt så mange årlige feriedage, som en fuldtidsansat.

Eksempel

Lige uddannelsesmuligheder og pro rata-løn

Albena er universitetsstuderende og arbejder på deltid i en travl cafe for at kunne betale for sine studier. Caféen tilbyder hende pro rata-løn og lige uddannelsesmuligheder, fordi hun overholder EU-reglerne, der beskytter deltidsansatte mod forskelsbehandling på grund af deres arbejdstid.

Eksempel

Fleksibilitet og fordele, der afspejler arbejdstiden

Milan, som var weekendbartender i en populær natklub, fik fleksible vagter, der gjorde det muligt for ham at arbejde med sin musik i løbet af ugen. Natklubben overholdt EU-reglerne ved at give ham fordele, der afspejlede hans arbejdstid, og mulighed for at deltage i kurser sammen med de fuldtidsansatte.

Ændring af arbejdsforhold

Du skal så vidt muligt prøve at imødekomme anmodninger fra dine ansatte, der ønsker at ændre deres arbejdstid, f.eks.:

  • at gå fra fuldtid til deltid
  • at gå fra deltid til fuldtid
  • at øge deres arbejdstimer

Du kan ikke fyre en ansat, fordi han/hun nægter at skifte fra deltid til fuldtid eller omvendt

Eksempel

Friske kræfter

Oskar, som var hotelleder, anmodede om at skifte fra fuldtid til deltid for at kunne være mere sammen med sin familie. Hans chef forstod dette behov, godkendte ændringen og sørgede for, at en mellemleder dækkede de resterende timer. Denne fleksible tilgang var ikke blot en hjælp for Oskar, men gjorde det også muligt for hotellet at få friske kræfter ind og forbedre teamsamarbejdet.

Læs mere om ansættelsesvilkår og deltidsarbejde i forskellige EU-lande:

EU-lovgivning

Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Din EURES-vejleder hu

Din EURES-vejleder kan informere dig om arbejdsvilkår og hjælpe dig med rekrutteringsprocedurerne i dit land eller i din region i udlandet.

Har du spørgsmål vedrørende drift af en grænseoverskridende virksomhed, f.eks. eksport eller udvidelse til et andet EU-land? Så kan Enterprise Europe Network tilbyde dig gratis rådgivning.

Du kan også bruge vejviser til bistandstjenester til at finde den rette hjælpe- eller rådgivningstjeneste.

Senest tjekket: 15/03/2025
Del denne side