Mangelfulde varer

Du er ansvarlig for mangler ved dine varer. Hvis de forårsager skade på dine kunder: død, personskade eller materiel skade på personlige ejendele (over 500 euro), kan du få alvorlige problemer.

Om dine varer er mangelfulde, afhænger af, om der mangler den grad af sikkerhed, forbrugerne med rette kan forvente, og ikke af, om de er egnet til formålet.

Vær forsigtig, når du:

  • fremstiller et slutprodukt
  • fremstiller dele, der skal indgå i et andet produkt
  • importerer et produkt til videresalg i EU.

Hvis mere end én virksomhed har ansvaret for sikkerheden af samme vare, kan skadelidte vælge, hvem han eller hun vil sagsøge.

Reglerne om erstatningsansvar gælder også for elektricitet og landbrugsprodukter. Din købsaftale må ikke indeholde vilkår, som mindsker dit ansvar for en defekt vare.

Erstatningskrav

For at kræve erstatning for skade skal skadelidte bevise, at:

  • skaden fandt sted
  • dit produkt var defekt
  • defekten og skaden var forbundet.

Tilfælde, hvor du ikke er ansvarlig

Du har ikke noget ansvar, hvis du kan bevise, at:

  • du ikke har bragt produktet i omsætning
  • du ikke har fremstillet varen med henblik på salg
  • defekten, der har forvoldt skaden, ikke var til stede, da produktet blev bragt i omsætning
  • defekten kun opstod, fordi dit produkt skulle opfylde obligatoriske tekniske krav
  • ingen, i henhold til de nyeste videnskabelige og tekniske standarder, kunne have forudset defekten, da du bragte produktet i omsætning
  • du kun har fremstillet én komponent, og at defekten skyldtes udformningen af det endelige produkt.

Skadelidte har tre år til at kræve erstatning fra den dag, de fik kendskab til:

  • skaden
  • manglen
  • producentens identitet.

Du er ikke længere ansvarlig for skader, der forvoldes af dit produkt, når det har været på markedet i 10 år, medmindre nogen har krævet erstatning fra dig i denne periode.

Søg efter usikre produkter: Safety Gate

EU's nationale myndigheder kan skride ind (ved at tilbagekalde produkter eller forbyde handel) over for produkter, der udgør en alvorlig risiko for forbrugernes sundhed og sikkerhed. Producenterne kan også kalde deres produkter tilbage. I alle tilfælde registreres det i Safety Gate-databasen Linket fører til en anden website . Safety Gate registrerer ikke foranstaltninger mod landbrugsprodukter eller lægemidler og medicinsk udstyr.

Indberetning af et produkt, der ikke opfylder kravene

Hvert EU-land har sin egen nationale myndighed, der har ansvaret for at sikre, at produkter, der markedsføres, overholder de gældende krav.

Hvis du som producent, distributør eller godkendt repræsentant mener, at et af de produkter, du sælger, ikke overholder EU-kravene, kan du indberette dette til den nationale myndighed via websitet Product Safety Business Alert Gateway en .

Advarsel

Vær opmærksom på, at du kun kan benytte denne portal, hvis du er producent, distributør eller godkendt repræsentant.

Hvis du har spørgsmål om denne procedure eller ønsker at få noget verificeret, kan du kontakte dit nationale kontaktpunkt en en .

EU-lovgivning

Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Har du spørgsmål vedrørende drift af en grænseoverskridende virksomhed, f.eks. eksport eller udvidelse til et andet EU-land? Så kan Enterprise Europe Network tilbyde dig gratis rådgivning.

Du kan også bruge vejviser til bistandstjenester til at finde den rette hjælpe- eller rådgivningstjeneste.

Senest tjekket: 05/01/2024
Del denne side