Stiftelse af et europæisk selskab (SE)

Hvis du har en virksomhed og ønsker at etablere den i et andet europæisk land, kan du overveje at oprette et europæisk selskab. Det europæiske selskab – også kendt som SE ("Societas Europaea" på latin) – er en form for aktieselskab, der gør det muligt for dig at drive virksomhed i forskellige europæiske lande ud fra et enkelt regelsæt.

Der er flere fordele ved at etablere et europæisk selskab:

  • Det er en enklere måde at drive virksomhed på i flere EU-lande. Du kan omorganisere dine aktiviteter under et fælles europæisk navn og drive virksomheden uden at oprette et netværk af datterselskaber.
  • Det giver større mobilitet på det indre marked. Du kan f.eks. flytte dit hjemsted til et andet EU-land uden at skulle opløse selskabet.
  • Det skaber rammerne for at have personale, der er ansat i mere end ét land inden for samme virksomhed.
  • Hvis du ejer et europæisk selskab, kan du oprette et eller flere datterselskaber, der også er europæiske selskaber.

Betingelser for at oprette et europæisk selskab

Hvis du vil oprette et europæisk selskab, skal du opfylde alle betingelserne nedenfor:

  1. Dit selskabs vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor være i det samme land.
  2. Dit selskab skal være til stede i andre EU-lande (datterselskaber eller filialer), eller alle andre involverede selskaber skal være underlagt lovgivningen i mindst to forskellige EU-lande
  3. Dit selskab have en aktiekapital på mindst 120 000 euro
  4. Du og selskabets medarbejderrepræsentanter har truffet en beslutning om medarbejderdeltagelse i selskabets organer, og hvordan de ansatte vil blive hørt og informeret.

Advarsel

Kravene kan variere fra land til land. Nogle lande kan have højere kapitalkrav, mens andre kræver, at hovedkontor og hjemsted skal være på samme adresse. Se, om dit land stiller yderligere krav.

Sådan opretter man et europæisk selskab

Der er fire måder at stifte et europæisk selskab på, afhængigt af din situation:

Hvordan Hvem Krav
Fusion(med det formål at danne et europæisk selskab) Børsnoterede aktieselskaber Mindst 2 selskaber fra forskellige EU-lande
Oprettelse af et europæisk holdingselskab Børsnoterede eller private aktieselskaber Mindst 2 selskaber fra forskellige EU-lande

eller

de deltagende selskaber har haft et datterselskab eller en filial i et andet EU-land i mindst 2 år
Oprettelse af et europæisk datterselskab Selskaber, firmaer eller andre juridiske enheder

Mindst 2 selskaber er fra forskellige EU-lande

eller

deltagende enheder har haft et datterselskab eller en filial i et andet EU-land i mindst 2 år

Omdannelse Aktieselskab Et selskab, der har haft et datterselskab eller en filial i et andet EU-land i mindst 2 år

Advarsel

Afhængigt af hvordan du opretter et europæisk selskab (se tabellen ovenfor), skal du bruge forskellige dokumenter. Du kan spørge din nationale myndighed, hvad du skal bruge.

Den nationale myndighed skal oplyse Kontoret for Officielle Publikationer, at du har søgt om registrering, inden for en måned fra offentliggørelse af de ønskede dokumenter. Myndigheden skal oplyse:

  • Navnet på dit europæiske selskab
  • Nummer, dato og sted for registrering
  • Dato, sted og titel på den publikation, hvor oplysningerne om dit europæiske selskab blev offentliggjort i dit land
  • Dit europæiske selskabs hjemsted
  • Selskabets aktivitetssektor

Dine oplysninger vil blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

Advarsel

Når dit europæiske selskab er registreret, skal du huske at tilføje forkortelsen "SE" før eller efter selskabsnavnet.

Flytning af hjemsted til et andet EU-land.

Du kan flytte dit europæiske selskabs hjemsted til et andet EU-land – uden at du behøver lukke det – det må blot ikke være i gang med en retslig procedure som f.eks. afvikling, likvidation eller konkurs. Du skal offentliggøre beslutningen om at flytte med 2 måneders varsel, og dine aktionærer skal godkende beslutningen. Før de relevante myndigheder kan godkende flytningen, skal de konstatere, om alle formaliteter er overholdt, herunder beskyttelse af kreditorer og andre rettighedshavere.

Advarsel

I visse EU-lande kan de relevante nationale myndigheder afvise en flytning i denne tomånedersperiode af samfundshensyn. Det gælder Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Frankrig, Grækenland, Holland, Letland, Polen, Portugal, Spanien og Sverige.

Regnskabsregler

Du skal følge reglerne for aktieselskabers regnskabsaflæggelse, som gælder i det EU-land, hvor dit selskab er registreret.

Hvis dit europæiske selskab er:

  • et kredit- eller finansieringsinstitut
  • et forsikringsselskab

skal du følge de nationale regler for disse typer selskaber.

Afvikling, likvidation, konkurs og betalingsstandsning

Når der er tale om afvikling, likvidation, konkurs og betalingsstandsning, skal dit europæiske selskab følge reglerne i det europæiske land, hvor det er registreret.

Regler for europæiske selskaber i hvert land

Generelt gælder der samme EU-regler for europæiske selskaber i alle EU-lande Der kan dog gælde forskellige regler på visse områder afhængigt af, hvor dit europæiske selskab har hjemsted. Disse regler kan f.eks. påvirke, hvilke myndigheder du skal have kontakt med, eller hvilke bestemmelser om medarbejderdeltagelse du skal følge.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar - Stiftelse af et europæisk selskab (SE)

Se også

EU-lovgivning

Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Kvikskranker

National information om udvidelse af din virksomhed til et andet EU-land.

Har du spørgsmål vedrørende drift af en grænseoverskridende virksomhed, f.eks. eksport eller udvidelse til et andet EU-land? Så kan Enterprise Europe Network tilbyde dig gratis rådgivning.

Du kan også bruge vejviser til bistandstjenester til at finde den rette hjælpe- eller rådgivningstjeneste.

Senest tjekket: 26/01/2024
Del denne side