Køb og leasing af bil

Som EU-borger har du ret til at købe og sælge en bil overalt i EU.

Din ret til juridisk beskyttelse

Dine rettigheder i forbindelse med køb af en bil i udlandet - herunder hvad du skal betale i moms - afhænger af:

  • om bilen er ny eller brugt
  • om du køber den af en bilforhandler eller en privatperson 
  • om sælgeren er etableret i et EU-land eller ej.

Du er generelt bedst beskyttet, når du køber en ny bil af en forhandler, der er etableret i EU.

I henhold til EU's regler om forbrugerrettigheder, har du mindst to års garanti, hvis det viser sig, at den bil, du køber, er behæftet med fejl eller ikke er som beskrevet.

I nogle EU-lande kan garantiperioden være reduceret til mindst et år for brugte køretøjer. Køber og sælger er nødt til at tilslutte sig dette på tidspunktet for indgåelsen af handlen.

Vær opmærksom på, EU's regler om forbrugerrettigheder ikke gælder privat salg, så du bør være påpasselig, når du køber bil fra en privatperson.

Kontrollér bilens dokumenter

Når du køber en bil i udlandet, bør du sikre dig, at sælgeren giver dig alle de dokumenter, du skal bruge til at indregistrere bilen i det land, du bor i. Kontrollér, at du har bilens originale dokumenter.

Transport af den bil, du lige har købt

Når du har købt en ny bil i et andet EU-land, skal du overveje nøje, hvordan du transporterer den hjem, da den endnu ikke er indregistreret i det land, du bor i:

  • Du kan slæbe den hjem ved hjælp et køretøj, der er fuldt forsikret og indregistreret
  • Du kan hyre et fragtfirma, der er specialiseret i transport af biler
  • Du kan selv køre bilen hjem - hvis du gør det, skal du skaffe forsikring og midlertidige nummerplader i det land, hvor du køber bilen

Advarsel

Du bør sikre dig, at din forsikring er gyldig, og at nummerpladerne er anerkendt i alle de lande, du skal køre igennem. Da reglerne om midlertidige nummer ikke er harmoniserede i EU, kan du komme ud for, at det er vanskeligt at skaffe dem eller få dem anerkendt i et andet EU-land. Forhør dig hos de relevante forsikrings- og registreringsmyndigheder.

Du skal have permanente nummerplader til din bil i det land, hvor du indregistrerer den. Det er sædvanligvis det land, hvor du opholder dig eller har fast bopæl.

Eksempel

Irina havde købt en bil i Tyskland og ville køre den hjem til Deva i Rumænien. Sælgeren hjalp hende med at skaffe midlertidige nummerplader og forsikring, der var gyldig i de fire lande, hun skulle igennem.

Desværre blev hun standset af ungarsk politi, som fortalte hende, at hun ikke havde ret til at køre bilen gennem Ungarn på midlertidige nummerplader. Faktisk var de gule nummerplader, hun kørte med, kun gyldige i Tyskland. Irina fik en bøde, og nummerpladerne blev konfiskeret. Til sidst var hun nødt til at hyre et fragtfirma til transportere bilen til Rumænien. 

Flytning til udlandet med en leaset bil.

Vær opmærksom på, at det kan være vanskeligt. Når du leaser en bil, kan du bruge den i løbet af den periode, leasingaftalen løber, og have mulighed for at købe bilen, når aftalen udløber. Indtil da er det dog den person eller det selskab, du leaser bilen af, der er bilens retlige ejer.

Eftersom du er nødt til at forsikre og indregistrere bilen i det land, hvor du bor, kan du få problemer, hvis forsikringen ikke gælder i det land, du vil flytte til.

Den person eller det selskab, som du leaser bilen af, kan også være tøvende over for at acceptere, at du indregistrerer bilen i et andet EU-land.

Eksempel

Zoltan fik et nyt job i Tyskland og flyttede dertil sammen med sin familie. Han tog også sin leasede bil med. Efter seks måneder fandt han ud af, at han skulle indregistrere bilen i Tyskland, så han fortsat kunne køre i den dér.

Leaseaftalen løb tre måneder endnu, og leasingselskabet, en ungarsk bank, indvilligede ikke i at afmelde bilen i Ungarn. Til sidst måtte Zoltan afslutte aftalen med banken før tiden og betaler en række gebyrer.

For mere detaljeret rådgivning kan du læse anbefalinger i forbindelse med køb af bil i udlandet en fr fra Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre.

Tjek også reglerne for bilinspektion, sælger ansvar, salgskontrakten, midlertidige nummerplader eller hvem du kan kontakte i tilfælde af tvister eller bedrageri i det land, hvor du køber bilen:

Spørgsmål og svar

EU-lovgivning

Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Senest tjekket: 18/04/2023
Del denne side