Krav til miljøvenligt design

Visse produkter skal overholde mindstestandarder for energieffektivitet. Det kaldes krav til miljøvenligt design, og formålet er at mindske de negative konsekvenser for miljøet gennem hele produktets livscyklus.

Før du markedsfører denne type produkter i EU, skal du sørge for, at de overholder reglerne.

De produkter, der i øjeblikket er omfattet af reglerne, er produkter med et energiforbrug (vandvarmere, computere, husholdningsapparater osv.). Se hele listen herunder:

Belysningsprodukter til husholdnings- og servicesektoren

  • Retningsbestemte og ikke-retningsbestemte lamper (herunder ultraviolet stråling)
  • Lysstofrør (uden indbygget forkoblingsenhed)
  • Højtryksdamplamper
  • Forkoblinger og armaturer hertil

Elektriske apparater

  • Computere og servere
  • Spillekonsoller
  • Enkle/komplekse set-topbokse
  • Standby til netværksforbundet udstyr
  • Fjernsyn

Husholdningsapparater

  • Kogeapparater
  • Opvaskemaskiner
  • Frysere
  • Køleskabe
  • Tørretumblere
  • Vaskemaskiner
  • Støvsugere

Varme- og køleanlæg

  • Klimaanlæg
  • Varmeapparater
  • Komfortventilatorer
  • Varmeapparater
  • Industrielle ventilatorer
  • Produkter til lokal rumopvarmning
  • Produkter til lokal rumopvarmning til fast brændsel
  • Kedler til fast brændsel
  • Ventilationsaggregater
  • Vandvarmere

Andre produkter

  • Cirkulationspumper
  • Elmotorer
  • Strømforbrug i standbytilstand og slukket tilstand
  • Ekstern strømforsyning
  • Afbildningsudstyr
  • Spændingstransformere
  • Professionelle kølesystemer
  • Vandpumper

Du kan læse mere om produktspecifikke regler for miljøvenligt design i linksene i nederst på siden.

Typer af krav

Direktivet om miljøvenligt design indeholder to typer krav.

Specifikke krav

Der stilles specifikke krav, når præcise værdier måles, og der fastsættes grænseværdier. F.eks. maksimalt energiforbrug eller krav om minimumsmængder af genbrugsmateriale i produktionen.

Generelle krav

Generelle krav fastsætter ikke grænseværdier, men kan kræve:

  • at produktet skal være "energieffektivt" eller "kan genbruges"
  • at du oplyser om, hvordan man skal bruge og vedligeholde produktet, så dets miljømæssige virkning begrænses
  • at du laver en livscyklusanalyse af produktet for at identificere alternative designmuligheder og forslag til forbedringer.

Indførelsen af nye mindstekrav kan føre til et forbud mod salg af alle produkter, som ikke overholder reglerne, i EU-landene. Et eksempel på dette er glødelamper, som gradvist blev udfaset fra 2009.

Harmoniserede standarder

Harmoniserede standarder er regler, som er vedtaget af de europæiske standardiseringsorganer ( CENELEC en og CEN)

Harmoniserede standarder hjælper med at sikre formodning om overensstemmelse. Det betyder, at produkter, der testes ved hjælp af harmoniserede standarder, formodes at overholde kravene i gennemførelsesforanstaltningerne.

Der indføres gradvis flere harmoniserede EU-standarder for at støtte de foranstaltninger inden for miljøvenligt design, der indtil videre er vedtaget.

Se også

EU-lovgivning

Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Nationale kontaktpunkter vedrørende miljøvenligt designen

Information om direktivet, gennemførelsesforanstaltninger og harmoniserede standarder i bestemte lande.

Har du spørgsmål vedrørende drift af en grænseoverskridende virksomhed, f.eks. eksport eller udvidelse til et andet EU-land? Så kan Enterprise Europe Network tilbyde dig gratis rådgivning.

Du kan også bruge vejviser til bistandstjenester til at finde den rette hjælpe- eller rådgivningstjeneste.

Senest tjekket: 11/03/2024
Del denne side