Menu

Fodtøjsmærkning

Hvis du vil sælge sko eller andet fodtøj i et eller flere EU-lande, skal dine varer opfylde EU's mærkningskrav. Som fabrikant har du ansvaret for, at produktet bliver mærket, og at mærket er korrekt. Hvis fodtøjet importeres, påtager den organisation, der først markedsfører fodtøjet i EU, sig dette ansvar.

Er mærkning af fodtøj obligatorisk?

Fodtøjsmærker er obligatoriske i EU. Ifølge EU's regler henviser udtrykket "fodtøj" til alle produkter med påsat sål beregnet til at beskytte eller dække foden. Et par eksempler:

  • flade eller højhælede sko
  • sandaler
  • støvler
  • tøfler
  • espadriller
  • sportssko (herunder særlige sportssko og sko med skøjter)

Der kan være yderligere krav afhængigt af det land, hvor du planlægger at markedsføre fodtøjet.

Hvilke oplysninger skal der vises?

Når du beskriver materialet og dele af fodtøjet, skal du bruge piktogrammerne i EU's lovgivning Linket fører til en anden website eller en skriftlig angivelse på sproget eller sprogene i det EU-land, hvor du ønsker at markedsføre fodtøjet. Mærkningen skal beskrive de materialer, der indgår i de tre vigtigste dele af fodtøjet:

  • overdel
  • foring og dæksål
  • ydre sål

I hvert enkelt tilfælde skal det fremgå af mærket , om materialet er fremstillet af:

  • læder
  • overtrukket læder
  • tekstil
  • andre materialer

Hvis der ikke findes et enkelt materiale, som tegner sig for mindst 80 % af produktet, skal mærkningen angive de to vigtigste materialer, der er anvendt.

Hvordan anbringer du fodtøjsmærkningen?

Du skal sørge for at mærke mindst den ene af hvert par sko. Det kan du gør ved at trykke, klæbe, præge eller binde mærket til skoen.

Mærkningen skal være synlig, forsvarligt fastgjort og tilgængelig, og piktogrammerne skal være så store, at de er lette at forstå.

Hvis du vil give dit fodtøj et anerkendt tegn på miljøvenlighed, bør du tjekke, om du også kan ansøge om EU-miljømærket.

Se også

EU-lovgivning

Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Har du spørgsmål vedrørende drift af en grænseoverskridende virksomhed, f.eks. eksport eller udvidelse til et andet EU-land? Så kan Enterprise Europe Network tilbyde dig gratis rådgivning.

Du kan også bruge vejviser til bistandstjenester til at finde den rette hjælpe- eller rådgivningstjeneste.

Senest tjekket: 15/03/2024
Del denne side