Sti

Opdateret : 20/09/2016

work

Social sikring i udlandet

Det afhænger af to faktorer, hvilket land du er dækket af:

  • din arbejdssituation (om du er ansat, selvstændig, arbejdsløs, udstationeret i udlandet, grænsearbejder osv.)
  • dit dit bopælsland - ikke din nationalitet.

Du kan ikke vælge, hvilket land du vil være dækket i.

Når du arbejder eller bor i udlandet, vil du med hensyn til social sikring være dækket i enten dit hjemland eller værtslandet. Under alle omstændigheder skal du sørge for at sikre, at du fortsat er dækket i dit nye opholdsland.

For at undgå eventuelle alvorlige problemer og misforståelser bør du undersøge, hvordan social sikring fungerer i dit værtsland.

Hvad gør du, hvis:

Du arbejder og bor i udlandet

Som vandrende arbejdstager i EU bør du — hvad enten du er ansat eller selvstændig — tilmelde dig socialsikringssystemet i dit værtsland.

Du og de familiemedlemmer, du forsørger, vil så være dækket af værtslandets socialsikringssystem. Det er den lokale lovgivning, der fastlægger dine sikringsrettigheder vedrørende sygdom, familie, arbejdsløshed, pension, arbejdsulykker og -sygdomme, førtidspensionering og dødsfald.

Karenstid

I mange lande afhænger de ydelser, du har ret til, af, hvor længe du har betalt sociale bidrag.

Det land, hvor du vil have ydelserne, skal medregne alle de perioder, hvor du har arbejdet, eller alle de bidrag, du har betalt, i andre EU-lande, som hvis du havde været dækket i det pågældende land i hele denne periode.

Hvis det ikke gør det, kan du kontakt vores hjælpetjeneste for at få bistand.

Eksempel

Alle perioder med arbejde i EU medregnes ved beregning af sikringsrettigheder

Ania fra Polen arbejdede 6 år i Polen og flyttede derefter til Tyskland, hvor hun arbejdede i 2 år.

Hun kom ud for et biluheld og mistede sin førlighed i benene. Hun ansøgte om invalidepension i både Polen og Tyskland.

De tyske myndigheder afviste hendes ansøgning, fordi hun havde arbejdet i landet i mindre end 5 år (minimumsperioden for at optjene ret til invalidepension i Tyskland).

Myndighederne skulle imidlertid have taget hensyn til den periode, hvor hun arbejdede i Polen, da de beregnede Anias arbejdsår. Det ville have bragt tallet op på 8 år, dvs. et godt stykke over minimumsperioden i Tyskland.

Ania havde altså ret til invalidepension fra både Tyskland og Polen – hvor hvert land skulle betale en forholdsmæssig del svarende til Anias arbejdsår i landet.

Hvis du er udstationeret i udlandet i en kort periode (under 2 år)

Som udstationeret eller selvstændig kan du arbejde midlertidigt i et andet EU-land og stadig være dækket af dit hjemlands sociale sikringssystem i op til 2 år.

Dette får ingen betydning for dine eller din families sociale sikringsrettigheder: sygesikring, familieydelser, invalide- eller alderspension osv.

For at få adgang til sundhedsydelser skal du have et europæisk sygesikringskort

Få et europæisk sygesikringskort og få adgang til sundhedsydelser i det land, du er udstationeret i. Du kan få et hos sygesikringen eller de sociale myndigheder i dit hjemland.

Hvis du flytter til værtslandet, skal du bede sundhedsmyndighederne i hjemlandet om en S1-blanket i stedet. Aflever S1-blanketten til sundhedsvæsenet i dit værtsland ved ankomst.

Hvis du vil blive i hjemlandets sociale sikringssystem, skal du bruge en A1-blanket

Den beviser, at du stadig er dækket af hjemlandets system, mens du er i udlandet - i op til 2 år.

  • Hvis du er ansat, skal du sørge for, at din arbejdsgiver giver dig A1-blanketten.
  • Hvis du er selvstændig, kan du få A1-blanketten af den sociale sikringsinstans, du er registreret hos i dit hjemland. For at få blanketten, skal du dokumentere, at dine planlagte aktiviteter i udlandet svarer til det, du foretog dig i dit hjemland.

Du skal kunne forelægge A1-blanketten for myndighederne når som helst under dit ophold i udlandet. Kan du ikke det, kan du komme til at betale sociale sikringsbidrag i landet. Hvis arbejdsinspektoratet udfører en stikprøvekontrol, og du har en A1-blanket, skal værtslandet anerkende den.

Eksempel

Værtslandet skal anerkende din gyldige A1-blanket.

Alan er en selvstændig tjekkisk murer, som er rejst til Irland for at arbejde. Der kom inspektører til den byggeplads, han arbejdede på, som hævdede, at hans A1-blanket var ugyldig. De krævede, at han skulle betale socialt sikringsbidrag i Irland.

De irske myndigheder kunne imidlertid ikke afgøre, om Alan faktisk var udstationeret eller ej. Det er kun hans hjemland, hvor han arbejdede, før han blev udstationeret, og som han vender tilbage til bagefter, der kan erklære hans A1-blanket ugyldig.

De irske myndigheder blev nødt til at anerkende, at Alan ikke behøvede betale socialt sikringsbidrag i Irland.


Ophold i over 2 år

Opgaver, der varer i over 2 år

Ved du på forhånd, at du kommer til at arbejde i udlandet i over 2 år?

Du kan ansøge om en fritagelse, så du stadig er dækket af dit hjemlands sociale sikringssystem, så længe du er udstationeret.

Fritagelserne varierer fra sag til sag og kræver godkendelse fra myndighederne i begge de involverede lande: dit hjemland og værtslandet. Fritagelserne gælder kun for en bestemt periode.

Hvis du fortsætter med at arbejde i udlandet i over 2 år uden en fritagelse, skal du skifte til det lokale sociale sikringssystem og betale bidrag i landet.

Hvis du ikke vil skifte system, er du nødt til at holde op med at arbejde i mindst 2 måneder.

Forsinkelser ved udstationering

Kunne du ikke blive færdig med det arbejde, der var specificeret på din A1-blanket på grund af uforudsete omstændigheder som sygdom, vejrlig, forsinkede leveringer osv.?

Din arbejdsgiver kan bede om en forlængelse af din oprindelige udstationering, indtil det planlagte arbejde er udført.

Det tidsrum, du kan arbejde i værtslandet og fortsat være dækket af dit hjemlands sociale sikringssystem, er dog stadig begrænset til to år i alt.

For at få det forlænget skal du inden udløbet af den første udstationering søge om det hos den myndighed, der udstedte din A1-blanket.

Tjenestemand udstationeret i udlandet

Hvis du er tjenestemand og udstationeres for at arbejde i et andet EU-land (på en ambassade, i et konsulat eller en anden officiel institution i udlandet), er du omfattet af det sociale sikringssystem i dit hjemland.

Det betyder, at det er dit hjemlands lovgivning, som fastlægger dine sikringsrettigheder vedrørende sygdom, familie, pension, arbejdsulykker og -sygdomme, førtidspensionering og dødsfald.

Der gælder andre regler, hvis du bliver arbejdsløs under udstationeringen.

Du arbejder i ét land, men bor i et andet (grænsependlere)

Som grænsependler – uanset om du er ansat eller selvstændig:

  • Du betaler bidrag til og er omfattet af socialsikringen i det EU-land, hvor du arbejder.
  • Men du kan godt få lægebehandling i det land, du bor i.
  • Hvis du bliver arbejdsløs, skal du søge om understøttelse der, hvor du bor.

Der gælder særlige regler for sundhedspleje og arbejdsløshed. Vær også sikker på, at du forstår, hvordan dine pensionsrettigheder og familieydelser berøres.

Eksempel

Socialsikringsbidrag – kun betalt i det land, hvor du arbejder

Balázs boede i Ungarn og arbejdede i Østrig. I den periode betalte han socialsikringsbidrag i Østrig. Men de ungarske myndigheder hævder nu, at han skulle have betalt bidrag i Ungarn.

Grænsependlere i EU er kun forsikret i ét nationalt socialsikringssystem – i deres beskæftigelsesland. De ungarske myndigheders påstand er forkert.

Du arbejder i mere end ét land

Grundreglen er, at hvis du arbejder i mere end ét EU-land, men udfører en betydelig del af dit arbejde (mindst 25 %) i dit bopælsland, er du omfattet af lovgivningen i bopælslandet.

Særlige tilfælde

Hvis du ...

Land, hvor du er dækket

Arbejder mindre end 25 % af tiden i dit bopælsland

Der, hvor din arbejdsgivers hovedkontor eller forretningssted er beliggende

Arbejder mindre end 25 % af tiden i dit bopælsland for to arbejdsgivere med hovedkontor i forskellige lande, den ene i dit bopælsland og den anden uden for dit bopælsland.

Der, hvor din arbejdsgivers hovedkontor eller forretningssted er beliggende uden for dit bopælsland

Arbejder mindre end 25 % af tiden i dit bopælsland for to arbejdsgivere med hovedkontor i forskellige lande uden for dit bopælsland.

Dit bopælsland

Er selvstændig og udfører mindre end en betydelig del af dit arbejde i dit bopælsland

Der, hvor interessecentret for dine aktiviteter er.

Har et arbejde i ét land og udfører en selvstændig beskæftigelse i et andet

Der, hvor du har et arbejde

Du søger efter arbejde

Modtager du arbejdsløshedsunderstøttelse?

Hvis du modtager arbejdsløshedsunderstøttelse fra det EU-land, du er blevet arbejdsløs i, vil det ikke have betydning for dine (eller din families) rettigheder med hensyn til sygesikring, familieydelser, invalide- eller alderspension osv.), hvis du rejser til udlandet for at søge arbejde.

For at sikre at du og din familie har en sygesikring under et midlertidigt ophold i udlandet, er det vigtigt at huske det europæiske sygesikringskort.

Når du har fundet et job, kan der gælde forskellige regler for social sikring.

Tjek reglerne for dit land

Modtager du ikke nogen arbejdsløshedsunderstøttelse?

Hvis du ikke modtager arbejdsløshedsunderstøttelse fra det EU-land, du er blevet arbejdsløs i, og du flytter til et andet EU-land for at søge arbejde, afgør de sociale myndigheder, hvilket socialsikringssystem, du vil være omfattet af (sygesikring, familieydelser osv.)

Socialsikringsmyndighederne afgør dette ved hjælp af en liste kriterier, bl.a.:

  • opholdets længde
  • din familiemæssige situation og familiemæssige bånd
  • boligsituation
  • det sted, hvor du senest har udøvet erhvervsaktiviteter eller ikke-indtægtsgivende aktiviteter
  • erhvervsaktiviteternes art
  • hvor du har skattemæssig bopæl.

Det land, som har ansvaret for din sociale sikring kan betinge din ret til ydelser af, hvor længe du tidligere har betalt bidrag. Det skal dog medregne alle de perioder, hvor du har arbejdet, eller alle de bidrag, du har betalt, i andre EU-lande, som hvis du havde været dækket i det pågældende land i hele denne periode.

Hvis det ikke gør det, kan du kontakt vores hjælpetjeneste for at få bistand.

Som nyankommet jobsøgende har du ret til at bo i landet og lede efter arbejde i op til 6 måneder - og længere, hvis du kan bevise, at du stadig søger og har gode chancer for at få et job.

Sørg derfor for at gemme kopier af:

  • dine jobansøgninger
  • indbydelser til jobsamtaler
  • og andre svar på dine ansøgninger.

Der er ingen krav i EU-lovgivningen om, at dit nye land skal yde indkomststøtte eller nogen anden form for social ydelse til jobsøgende, der leder efter job for første gang i dét land.

Eksempel

Tjek om du har ret til indkomststøtte som jobsøgende i dit nye land

Björn fra Tyskland fik sin tyske arbejdsløshedsunderstøttelse udbetalt i Belgien. Da hans U2-blanket (tidligere E 303) udløb, besluttede han sig for at blive i Belgien og søgte om arbejdsløshedsunderstøttelse dér.

Men de belgiske myndigheder afviste hans ansøgning. Ifølge belgisk lovgivning havde Björn ikke ret til arbejdsløshedsunderstøttelse i Belgien, da han aldrig havde arbejdet dér.

EU-lovgivning giver dig ikke automatisk ret til indkomststøtte (eller nogen anden form for social ydelse), når du for første gang søger job i et andet EU-land. Men du kan eventuelt være berettiget til at få støtten i henhold til de nationale regler — det er altid en god idé at spørge de lokale myndigheder.

Offentlige høringer
Leder du efter job i udlandet?
Begynd her – stillinger
Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?
Få hjælp og rådgivning

Det er det land, hvor du sædvanligvis bor, eller hvor dit

Retour au texte en cours.

I dette tilfælde de 28 EU-lande + Island, Norge, Liechtenstein og Schweiz

Retour au texte en cours.

I dette tilfælde de 28 EU-lande samt Island, Norge, Liechtenstein og Schweiz

Retour au texte en cours.

I dette tilfælde de 28 EU-lande + Island, Norge, Liechtenstein og Schweiz

Retour au texte en cours.

I dette tilfælde de 28 EU-lande + Island, Norge, Liechtenstein og Schweiz

Retour au texte en cours.

I dette tilfælde de 28 EU-lande + Island, Norge, Liechtenstein og Schweiz

Retour au texte en cours.

I dette tilfælde de 28 EU-lande + Island, Norge, Liechtenstein og Schweiz

Retour au texte en cours.