Spørgsmål og svar - Social sikring i udlandet
Jeg arbejder i Frankrig, og min arbejdsgiver har udstationeret mig midlertidigt i Holland. I hvilket land er jeg omfattet af den sociale sikring?
Hvis du er udstationeret i et EU-land, vil du fortsat være dækket af lovgivningen i det land, hvor du normalt arbejder, i op til 2 år.
Inden du rejser, skal din arbejdsgiver anmode om en A1-blanket til dig, der dokumenterer, at du er dækket af det franske system.
Denne løsning er til for at undgå hyppige ændringer i situationen omkring din sociale sikring, når du arbejder i udlandet i korte perioder.
Jeg er selvstændig erhvervsdrivende og har planer om at arbejde i udlandet nogle måneder, måske mere end et år. Kan jeg gøre det og stadig være omfattet af mit hjemlands sociale sikkerhedssystem?
JA — Hvis du vil arbejde i et andet EU-land i nogle måneder, er den bedste løsning at "udstationere" dig selv i udlandet. Ved at gøre dette kan du arbejde i udlandet, men stadig være dækket af systemet i det land, hvor du normalt arbejder – i højst 2 år.
Inden du rejser, skal du anmode om en A1-blanket, der dokumenterer, at du er dækket af dit hjemlands system.
Det er muligt, du kan være dækket af dit hjemlands system i mere end 2 år, hvis du søger om dispensation for den konkrete periode for din udstationering.
Jeg arbejder på den anden side af grænsen. Hvor skal jeg betale sygesikringsbidrag for min familie?
Der er 2 muligheder:
Hvis dine børns anden forælder arbejder i dit hjemland, skal han eller hun betale sygesikringsbidrag for jeres familiemedlemmer dér.
Hvis dine børns anden forælder ikke arbejder eller arbejder i samme land som dig, skal du betale sygesikringsbidrag for din familie i det land, hvor du arbejder. Du skal bede sygesikringen i det land, hvor du arbejder, om en S1-blanket (tidligere E 106). Når du har fået den, sender du den til sygesikringen i dit hjemland.
Jeg har fået tilbudt et job på den anden side af grænsen. Kan jeg bevare min socialsikring i mit hjemland?
Hovedreglen er, at du bliver forsikret i det land, hvor du skal arbejde. Landet er dermed ansvarligt for din socialsikring. Du kan kun være underlagt ét lands sociallovgivning ad gangen. Derfor er du ikke længere dækket i dit hjemland. Dit nye arbejdsland bliver normalt ansvarligt for dine ydelser. Du mister dog ikke de rettigheder, f.eks. til pension, du har oparbejdet i dit hjemland.
Hvor får jeg lægehjælp som grænsependler?
Som grænsependler er du normalt forsikret i det land, hvor du arbejder, og dermed berettiget til lægehjælp dér. For at blive registreret i sundhedssystemet i det land, hvor du bor, skal du bruge en S1-blanket (tidligere E 106) fra sygesikringen i det land, hvor du arbejder.
Denne blanket giver dig og dine familiemedlemmer ret til sygesikring i det land, I bor i. Du får derfor to sygesikringskort: ét for hvert land. Så kan du få lægehjælp i dit hjemland, som hvis du var forsikret dér.
Har min familie også ret til lægebehandling på begge sider af grænsen?
JA — Hvis du bor og arbejder i Belgien, Bulgarien, Cypern, Frankrig, Grækenland, Letland, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland eller Østrig.
NEJ — Hvis du bor eller arbejder i Danmark, Estland, Finland, Holland, Irland, Italien, Litauen, Spanien, Storbritannien, Sverige eller Ungarn. Dine familiemedlemmer kan ikke have to sygesikringskort. De kan kun få behandling i det land, hvor du arbejder, hvis:
- behandlingen bliver nødvendig af lægelige grunde under deres ophold i landet, alt efter hvilken behandling der er tale om, og hvor længe opholdet forventes at vare
eller
- de pågældende lande/myndigheder har indgået en aftale
eller
- de har fået tilladelse på forhånd med en S2-blanket (tidligere E 112) udstedt af sygesikringen i bopælslandet.
Du skal først registrere dig i det land, hvor du arbejder, og få en S1-blanket (tidligere E 106) fra sundhedsvæsenet dér. Denne blanket giver dig og dine familiemedlemmer ret til sygesikring i det land, I bor i. Du får derfor to sygesikringskort: ét for hvert land.
Jeg har arbejdet det meste af mit liv som grænsependler og er lige gået på pension. Kan jeg stadig gå til læge i det land, hvor jeg tidligere arbejdede?
Hvis du til sidst arbejdede som grænsependler:
- Kan du fortsætte en langtidsbehandling, som du begyndte at modtage i det land, hvor du tidligere arbejdede. Det gælder også for dine familiemedlemmer, hvis deres behandling startede i Belgien, Bulgarien, Cypern, Frankrig, Grækenland, Letland, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland eller Østrig (og fra den 1. maj 2014 også for behandlinger, der startede i Estland, Holland, Italien, Litauen, Spanien og Ungarn).
- Hvis du arbejdede i mindst 2 år som grænsearbejder i de sidste 5 år inden pensionen, har du ret til sygesikring både i dit opholdsland og i det land, hvor du tidligere arbejdede. Det gælder i princippet også din familie. Det er dog kun tilfældet, hvis det land, du nu bor i, og det land, hvor du tidligere arbejdede, begge tilhører denne gruppe lande: Belgien, Frankrig, Luxembourg, Portugal, Spanien, Tyskland og Østrig.
Hvis du vil have et sygesikringskort både i dit opholdsland og i det land, hvor du tidligere arbejdede, skal du registrere dig med en S3-blanket i det land, hvor du arbejdede.
Hvis du ikke får pension fra dit opholdsland, skal du bede om en S1-blanket fra myndighederne i det land, der udbetaler din pension (hvis der er tale om flere lande, det land, hvor du har arbejdet længst). Med en S1-blanket kan du registrere dig hos sygesikringen i dit opholdsland. Du har også krav på lægehjælp i det land, der udbetaler din pension, hvis det tilhører denne gruppe: Belgien, Bulgarien, Cypern, Frankrig, Grækenland, Holland, Luxembourg, Polen, Portugal, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig.
Jeg bor i Frankrig og har mistet mit job i Spanien. Hvor er jeg forsikret?
For grænsependlere er bopælslandet altid ansvarligt for at udbetale arbejdsløshedsunderstøttelse. Under alle omstændigheder er du forsikret i det land, der betaler din understøttelse.
I hvilket land er jeg forsikret, hvis reglerne for min situation bliver ændret med de nye bestemmelser efter 1. maj 2010?
Hvis du som følge af EU's nye regler for koordinering af de sociale sikringsordninger bliver underlagt et andet lands lovgivning end efter de gamle reger, gælder den hidtidige lovgivning, indtil din situation ændrer sig, dog højst i 10 år. Du kan bede om at blive underlagt de nye regler, hvis du vil.
Hvor skal jeg som grænsependler søge om arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis jeg mister mit job?
Hvis du bliver arbejdsløs, skal du søge om understøttelse der, hvor du bor.
Din ret til understøttelse og beløbets størrelse fastsættes efter reglerne i dit hjemland under hensyn til dine arbejdsophold i udlandet.
For at dokumentere arbejdsophold i udlandet skal du bruge en U1-blanket fra den nationale arbejdsformidling i det land, hvor du arbejder. Du skal indgive den i det land, hvor du bor.
Hvis du leder efter job i det land, hvor du blev arbejdsløs, kan du registrere dig hos beskæftigelsesmyndighederne i det land, du tidligere arbejdede i – men du skal overholde kontrolprocedurerne og forpligtelserne i begge lande. Da understøttelsen imidlertid altid bliver udbetalt i dit opholdsland, er det i første række forpligtelserne og jobsøgningen dér, som gælder. En anden mulighed er at overføre din understøttelse til det land, hvor du tidligere arbejdede, hvis du mener, at du har større chancer for at finde et job dér.
Hvad er en grænsependler egentlig?
Definitionen på en grænsependler (også kaldet grænsearbejder) afhænger af, om det drejer sig om sociale rettigheder eller skat. Du kan bliver betragtet som grænsependler, når det gælder social sikring, men fastboende med hensyn til skat.
Når det gælder social sikring – er du grænsependler, hvis du arbejder i ét land og bor i et andet og vender hjem hver dag eller mindst en gang om ugen.
Med hensyn til skat – afhænger det af indholdet af den bilaterale skatteaftale mellem de lande, du henholdsvis bor og arbejder i.
De fleste skatteaftaler indeholder ikke noget specifikt om denne gruppe lønmodtagere. Nogle har dog kategorien "grænsearbejder", en person, der bor og arbejder i en grænseegn (f.eks. inden for 10, 20 eller 30 km fra grænsen, afhængigt af aftalen).
For at finde ud af, hvad du skal betale i skat og i hvilke lande, skal du kontakte det grænseoverskridende Eures-partnerskab i dit område.