Menu

Spørgsmål og svar - Permanent opholdstilladelse for EU-borgere efter 5 år

Jeg er fra Spanien og vil gerne søge om et permanent opholdskort i Italien, hvor jeg har boet i de seneste fem år. Fra hvilken dato nøjagtigt regnes femårsperioden? Åbn Luk

Femårsperioden regnes fra den dato, hvor du reelt tog ophold i Italien, ikke den dato hvor du først modtog et bevis for registrering.

Jeg er fra Frankrig og vil gerne søge om et permanent opholdskort i Tyskland, hvor jeg har boet i de seneste fem år. Jeg er dog ofte rejst ud af Tyskland i perioder af tre måneder for at besøge min familie i Frankrig. Har det indflydelse på mit opholds uafbrudte karakter i Tyskland? Åbn Luk

NEJ - Dit opholds uafbrudte karakter i Tyskland berøres ikke af midlertidigt fravær på op til 6 måneder i alt om året.

Jeg er fra Spanien og har boet i Irland i de seneste fem år. Jeg har ansøgt om et bevis for mit permanente ophold i landet. De irske myndigheder har bedt mig om at dokumentere, at jeg har arbejdet, studeret eller forsørget mig selv i Irland i alle fem år. Er det tilladt ifølge de europæiske regler? Åbn Luk

JA - For at få ret til permanent ophold i Irland skal du have arbejdet, studeret eller forsørget dig selv i landet i en sammenhængende periode på fem år.

Jeg er pensionist fra Finland, som bor i Italien og opfylder alle kravene til opholdstilladelse. Hvorfor får jeg ikke et permanent opholdskort? Åbn Luk

Når man bor i et land i over tre måneder, beskrives det ofte som "permanent ophold". Det betyder dog ikke, at du ifølge EU-reglerne automatisk får opholdstilladelse. Det får du, når du har boet i Italien i fem år.

Hvor længe gælder et permanent opholdskort, og hvornår skal jeg anmode om det eller forny det? Åbn Luk

Det permanente opholdskort skal gælde i minimum 10 år. Du skal anmode om kortet eller fornyelse deraf, inden dit tidligere bevis udløber. Hvis du undlader dette, risikerer du en bøde, hvis de nationale regler foreskriver det.

Se de vigtigste oplysninger om dette emne

EU-lovgivning

Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Du kan også bruge vejviser til bistandstjenester til at finde den rette hjælpe- eller rådgivningstjeneste.

Senest tjekket: 12/05/2025
Del denne side