Menu

Andragender og høringer

Andragender

Der er to forskellige typer andragender for borgere i EU, som ønsker at gøre opmærksom på et særligt problem.

Andragender til Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet giver EU-borgerne mulighed for at indsende en anmodning eller klage vedrørende et spørgsmål af offentlig eller privat interesse via et såkaldt andragende. Andragender kan bruges til at anmode Europa-Parlamentet om at øge bevidstheden om en krænkelse af europæiske borgeres rettigheder eller om at tage stilling til et bestemt spørgsmål.

Læs mere om at indgive et andragende til Europa-Parlamentet en

Andragender til Europa-Kommissionen

EU-borgere kan også indgive et andragende for at anmode Kommissionen om at foreslå ny lovgivning. Denne type andragender, der kaldes et europæisk borgerinitiativ, kræver indsamling af mindst 1 mio. underskrifter.

Læs mere om at starte et europæisk borgerinitiativ

Høringer

Europa-Kommissionen giver EU-borgerne mulighed for at sige deres mening om love og politikker, der er ved at blive udarbejdet. Du kan deltage i enhver åben høring om love og politikker på platformen Deltag i debatten og her indsende dine svar og bemærkninger på et hvilket som helst af de 24 officielle EU-sprog. Du kan også se andres feedback. Kommissionen analyserer derefter alle besvarelser.

Se en liste over igangværende offentlige høringer en

Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Du kan også bruge vejviser til bistandstjenester til at finde den rette hjælpe- eller rådgivningstjeneste.

Senest tjekket: 01/03/2024
Del denne side