Sti
Opdateret : 12/2012
Grænsependlere kan komme ud for følgende problemstillinger:
De sociale sikringssystemer er meget forskellige fra land til land.
Tjek reglerne for socialsikring i det land, du flytter til for at bo eller arbejde – for at undgå problemer og misforståelser, som kan få alvorlige følger:
Nogle EU-lande udbetaler ikke efterlevelsespensioner. Hvis din ægtefælle arbejder på den anden side af grænsen, og du regner med at kunne få en efterlevelsespension, skal du tjekke, om de findes i det pågældende land.
Du har ikke de samme rettigheder i alle EU-lande. Du kan f.eks. have ret til 24 måneders arbejdsløshedsunderstøttelse i det land, du arbejder i, men kun 12 måneder i det land, du bor i.
I forbindelse med arbejdsløshedsunderstøttelse skal du være særligt opmærksom på:
Der er store forskelle mellem, hvilke beløb du modtager, når du arbejder i et andet land. Det gælder især for familieydelser: nogle lande har slet ingen ordninger for forældreydelser.
Oversigt over familieydelser i hvert enkelt land
Mere om:
Familieydelser for grænsependlere
Hvis du ansøger om invalidepension, kan hvert af de lande, der skal udbetale den, kræve at undersøge dig. Det er muligt, at ét land anser dig for at være 70 % invalid, mens et andet land betragter dig som fuldt arbejdsdygtig.
I mange lande har du kun ret til sociale ydelser, hvis du har arbejdet i et vist antal år i landet.
Det land, du ansøger om sociale ydelser i, skal også tage hensyn til de perioder, hvor du har arbejdet i andre EU-lande – på samme vilkår, som hvis du havde arbejdet i det pågældende land.
Supplerende pensioner kan være alders-, efterlevelses- eller invalidepensionsordninger, der skal supplere eller erstatte lovbestemte statspensioner.
Inden du melder dig til en supplerende pensionsordning, skal du tjekke, hvad det betyder for dine pensionsrettigheder, at du flytter til eller bor i udlandet. Er der tale om negative virkninger, er de ulovlige ifølge EU-retten.
Hvis du forlader en supplerende pensionsordning, fordi du ikke længere er grænsependler, har du samme rettigheder som landets egne borgere, der holder op med at betale bidrag – f.eks. fordi de skifter job.
Fred arbejdede i 8 år i land A for en virksomhed med en rundhåndet supplerende pensionsordning.
Han fandt så et job i et andet land og begyndte at arbejde for en anden arbejdsgiver, som også tilbød en supplerende pension.
Fred forlod den supplerende pensionsordning i land A, men pensionsselskabet fortalte ham, at han ville miste sine optjente rettigheder, hvis han begyndte at arbejde i et andet land.
Fred kontaktede et europæisk forbrugercenter
og fik juridisk bistand. Til sidst gik det tidligere pensionsselskab med til at bevare hans bidrag i land A.
Pensionselskaber straffer sommetider folk, der holder op med at arbejde i det land, hvor de tilmeldte sig ordningen, ved at afvise at udbetale pensioner eller afkræve ekstra gebyrer eller tilbagebetaling af optjente renter.
Det er ulovligt – hvis du kommer ud for det, kan du henvende dig til de europæiske forbrugercentre
.
I nogle EU-lande er du nødt til at vente længere med at hæve din pension end i andre. Du bør derfor på forhånd finde ud af, hvad situationen er i alle de lande, du har arbejdet i, hvis du ændrer den dato, du gerne vil begynde at modtage pension. Tager du den ene pension tidligere end den anden, kan det berøre, hvor store beløb du vil få.
Du kan få mere rådgivning hos den relevante myndighed i det land, du bor i, og/eller i de lande, du har arbejdet i.
Louise fra Østrig arbejdede i Tyskland i 15 år og tog derefter tilbage til Østrig for at arbejde i slutningen af sin karriere. Da hun blev 60, søgte hun om pension, som folk normalt gør i Østrig, men fik kun et meget lavt beløb.
Som 60-årig har Louise kun krav på den østrigske del af sin pension. Hun modtager den tyske del, når hun fylder 65 – den lovbestemte pensionsalder i Tyskland.
Din arbejdsgiver kan bede dig om at åbne en bankkonto i dit beskæftigelsesland for at udbetale din løn.
Fandt du ikke de oplysninger, du ledte efter? Har du et problem, du skal have løst?