Menu

Registrering af EU-familiemedlemmers tilstedeværelse

Hvis du flytter til et andet EU-land, kan de EU-familiemedlemmer, du forsørger, flytte med.

Efter tre måneder i det nye land skal de muligvis registrere deres ophold og have udstedt et registreringsbevis.

Hvis dine familiemedlemmer fra EU ikke er økonomisk afhængige af dig, kan de registrere sig i det nye EU-land i kraft af egne rettigheder.

Nødvendig dokumentation ved ansøgning om registreringsbevis

Dine familiemedlemmer skal bruge følgende dokumenter for at få deres bevis for registrering på rådhuset eller den lokale politistation:

  • gyldigt nationalt identitetskort eller pas
  • dit registreringsbevis eller et andet bevis på, at du er bosiddende i landet
  • bevis på jeres familiemæssige tilknytning (f.eks. en vielses- eller dåbsattest)
  • for (børne)børn et bevis på, at de er under 21 eller økonomisk afhængige af dig
  • for (bedste)forældre et bevis på, at de er økonomisk afhængige af dig
  • for andre familiemedlemmer et bevis på, at de er økonomisk afhængige af dig, eller at alvorlige sundhedsmæssige årsager kræver, at du tager dig personligt af dem
  • for en samlever et bevis på, at han eller hun har et langvarigt eller fast forhold til dig.

Advarsel

Der må ikke stilles krav om andre dokumenter.

Registreringsbeviset vil med det samme blive udstedt til din ægtefælle, (børne)børn og bedste(forældre). For de øvrige familiemedlemmer skal myndighederne træffe en beslutning om, hvorvidt de vil udstede et registreringsbevis, så hurtigt som muligt.

Gebyrer

Registreringsbeviset må ikke koste mere end, hvad landets statsborgere betaler for id-kort eller lignende dokumenter.

Gyldighed

Registreringsbeviset skal have ubegrænset gyldighed (det skal ikke fornyes), men en eventuel adresseændring skal muligvis anmeldes til de lokale myndigheder.

Hvor og hvordan foregår registreringen i de forskellige lande?

Se, hvor og hvordan du registrerer dine familiemedlemmer fra EU-lande i dit værtsland:

Vælg land Open Luk

Hvis registrering er et krav i værtslandet, kan dine familiemedlemmer risikere at få en bøde, men ikke udvises, hvis de ikke:

  • registrerer deres ophold
  • har deres registreringsbevis og identitetskort/pas på sig hele tiden.

Hvis du har problemer med at få et bevis for registrering til dine familiemedlemmer, kan du ringe til vores hjælpetjeneste.

Læs også, hvordan du får udstedt et opholdskort til familiemedlemmer fra lande uden for EU.

Spørgsmål og svar

EU-lovgivning

Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Du kan også bruge vejviser til bistandstjenester til at finde den rette hjælpe- eller rådgivningstjeneste.

Senest tjekket: 19/10/2023
Del denne side