Menu

Spørgsmål og svar - Moms

Skal jeg betale moms af varer, jeg køber i et andet EU-land? Åbn Luk

JA. Afgiftsfri butikker, f.eks. i lufthavne, er kun for ikke-EU-borgere, der skal rejse til et land uden for EU. Bor man i EU, skal man også betale moms, når man køber ting i et andet EU-land.

Du kan sommetider være fritaget for at betale moms, når du køber en bil i et andet EU-land.

Jeg er amerikansk statsborger og planlægger at rejse til EU senere på året. Hvis jeg køber varer i EU, kan jeg så få momsen refunderet, inden jeg flyver tilbage til USA? Åbn Luk

JA. Så længe varerne fremvises i tolden ved afrejsen fra EU senest tre måneder efter købet sammen med momsrefusionsdokumenterne.

Er der særlige betingelser, jeg skal opfylde for at få momsen refunderet i Irland, inden jeg rejser ud af EU? Åbn Luk

JA. Du skal dokumentere, at du er bosiddende uden for EU, og du skal føre varerne ud af EU inden for tre måneder efter købet. I visse lande skal du desuden købe for et minimumbeløb for at være berettiget til momsrefusion, men det er ikke tilfældet i Irland.

Jeg har planer om at rejse fra Paris til New York senere på året. Jeg ved, at jeg kan købe toldfrie varer i tax free-shoppen i lufthavnen, men er der en grænse for, hvad jeg kan købe? Åbn Luk

NEJ. Der er ingen grænser for mængden eller værdien af de skattefrie/momsfrie varer, du kan købe, når du rejser ud af EU.

Der kan dog være grænser for, hvad du må bringe med ind i bestemmelseslandet (i dette tilfælde USA). Det skal du undersøge hos landets (USA's) myndigheder.

Se de vigtigste oplysninger om dette emne

EU-lovgivning

Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Senest tjekket: 19/11/2025
Del denne side