Spørgsmål og svar - Udstationerede arbejdstagere – midlertidigt arbejde i udlandet
Jeg er selvstændig, og jeg kan ikke finde oplysninger om de procedurer, jeg skal følge for at udstationere mig selv i udlandet. Hvor kan jeg finde dem?
I vores ofte stillede spørgsmål kan du finde oplysninger om, når du udstationerer arbejdstagere i udlandet som arbejdsgiver eller selvstændig.
I det land, som min arbejdsgiver har sendt mig til, tjener alle mine kolleger mindstelønnen. Har jeg også ret til mindstelønnen?
JA – I hele den periode, du arbejder i det land, er din arbejdsgiver forpligtet til at overholde landets grundlæggende regler om beskyttelse af arbejdstagerne. Disse regler omfatter mindsteløn, arbejdstid, minimumshvileperioder osv.
Du kan få mere at vide om dine rettigheder ved at kontakte det pågældende lands forbindelseskontor for udstationerede arbejdstagere.
Hvad sker der, hvis jeg kommer ud for en ulykke under min udstationering i et andet EU-land? Dækker mit hjemlands sygesikring mig og min familie?
JA – i op til 2 år, uanset om du er udstationeret af din arbejdsgiver, eller om du har udstationeret dig selv som selvstændig.
For at få lægebehandling lokalt skal du bruge 2 dokumenter:
- et europæisk sygesikringskort
- en A1-attest (den dokumenterer, at du er dækket af dit hjemland).