Menu

Spørgsmål og svar - Ansøgning om tilladelse til permanent levering af tjenesteydelser

Hvor skal jeg søge om at få mine kvalifikationer anerkendt i et andet EU-land? Open Luk

For at finde ud af, hvilken myndighed der er ansvarlig for dit erhverv, skal du kontakte de relevante nationale kontaktpunkter for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer .

Jeg er østriger og har uddannet mig som massør i Belgien. Kan jeg arbejde som fysioterapeut i Portugal? Open Luk

Først skal du undersøge, om erhvervet som massør er det samme som det, du vil udøve i Portugal (fysioterapeut). Du skal kontakte det portugisiske kontaktpunkt for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for at finde ud af det. Det belgiske kontaktpunkt for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer kan også fortælle dig, om din uddannelse opfylder de portugisiske krav.

Når erhvervsmæssige kvalifikationer nu anerkendes i EU, skal jeg vel ikke søge om anerkendelse, hvis jeg vil udøve mit erhverv i et andet EU-land? Open Luk

JO — Du skal søge igen i det andet land. Gensidig anerkendelse af kvalifikationer er et generelt princip, og det anvendes lidt forskelligt i praksis – dvs. mere eller mindre automatisk –afhængigt af det pågældende erhverv. Under alle omstændigheder skal du søge om anerkendelse.

Jeg er rumænsk jordemor og vil gerne have mine kvalifikationer anerkendt i Frankrig. Hvilke dokumenter skal jeg indsende? Open Luk

De franske myndigheder skal have dokumentation for dit statsborgerskab og muligvis også andre dokumenter, som franske jordemødre skal have. Hvis der er grund til tvivl, skal de også bruge et overensstemmelsescertifikat fra de rumænske myndigheder, der bekræfter, at dine kvalifikationer er dem, der er omhandlet i det relevante direktiv. Hvis navnet på eksamensbeviset ikke er det samme, skal de desuden have en navneattest. Du kan også blive bedt om dokumentation for, at du har mindst et års erhvervserfaring – 2 års under visse omstændigheder.

Der er gået tre måneder, siden jeg søgte om at få mine kvalifikationer anerkendt i Spanien, men jeg har ikke hørt noget endnu. Er det normalt? Open Luk

NEJ — De kompetente spanske myndigheder skal i løbet af en måned bekræfte, at de har modtaget din ansøgning, og samtidig oplyse, om der eventuelt mangler nogle dokumenter. Derefter skal de træffe en begrundet afgørelse om din ansøgning i løbet af 4 måneder. Hvis fristen ikke bliver overholdt, kan du gå til EU's hjælpetjenester.

Se de vigtigste oplysninger om dette emne

Brug for information om reglerne i et bestemt land?

Spørg de nationale myndigheder
Senest tjekket: 27/11/2023
Del denne side