Sti

Del på 
	Del på Facebook
  
	Send til Twitter
  
	Del på google+
  
	Del på linkedIn

Dine rettigheder på nettet

Opdateret : 03/12/2012

Adgang til og brug af onlinetjenester

Internetforbindelse

I EU har du ret til basale onlinetjenester af høj kvalitet, som er til at betale, i dit hus eller din lejlighed.

Det vil sige, at der skal være mindst én tjenesteudbyder i dit land, der kan forsyne dig med dette. Ifølge EU's regler kaldes denne operatør "den befordringspligtige virksomhed".

Du kan finde ud af mere ved at kontakte den nationale tilsynsmyndighed English i dit land. De kan sætte dig i forbindelse med din befordringspligtige virksomhed.

Sagseksempel

Jack flyttede på landet i en afsidesliggende del af Skotland og ville gerne have internetforbindelse i sit nye hjem. Efter adskillige selskaber havde givet ham besked om, at deres netværk ikke dækkede i hans område, fandt han endelig ud af, hvem der var den befordringspligtige virksomhed i Skotland. Han kontaktede dette selskab, der sørgede for hans internetopkobling.

Særlig hjælp til handicappede brugere

Hvis du har et handicap, har du som internetbruger ret til et lige så stort udvalg af udbydere og tjenester som de fleste andre forbrugere.

Du kan også være berettiget til særlige hjælpemidler, som din udbyder stiller til rådighed, såsom forstørrelsessoftware eller skærmlæsere, hvis du er svagtseende.

Din nationale tilsynsmyndighed English kan muligvis give dig flere oplysninger om disse rettigheder.

Sagseksempel

Véronique fra Frankrig er svagtseende og har behov for særlig hjælp til at læse websites.

Efter at have fået et tip fra en ven, kontaktede hun den franske befordringspligtige virksomhed for at høre om mulighederne for at få en skærmlæser. Virksomheden sørgede for, at Véronique fik det software, hun skulle bruge.

Databeskyttelse og sikkerhed

Dine personoplysninger skal være ordentligt beskyttet.

Du har ret til:

  • at blive informeret, hvis personer eller virksomheder ligger inde med dine personoplysninger (gennem websites, databaser, tjenesteudbydere osv.)
  • at rette eller slette dine oplysninger, hvis de er mangelfulde eller ukorrekte
  • at blive fuldt informeret og give dit samtykke til det, hvis et website ønsker at gemme og hente oplysninger fra din computer eller følge dig, når du er online
  • fortrolig onlinekommunikation (f.eks. e-mails)
  • at blive underrettet, hvis dine personoplysninger, som en tjenesteudbyder ligger inde med, forsvinder, bliver stjålet eller på anden måde videregives, og det sandsynligvis vil krænke dit privatlivs fred
  • ikke at modtage uønskede reklamer (spam).

Du kan finde ud af præcist, hvordan dine oplysninger beskyttes hos din nationale databeskyttelsesmyndighed English.

Sagseksempel

Maria fra Spanien bruger meget tid på at chatte med sine venner på internettet. Men efter at have set nogle historier i nyhederne, begyndte hun at blive lidt bekymret for, om hendes tjenesteudbyder kunne spore hendes beskeder.

Et hurtigt tjek på den spanske databeskyttelsesmyndigheds website forsikrede Maria om hendes ret til fortrolighed på nettet. Her kunne hun læse, hvad hendes tjenesteudbyder må og ikke må gøre med hendes personoplysninger og relaterede praktiske spørgsmål f.eks. om brugen af cookies.

Har du stadig brug for hjælp?

Har du stadig brug for hjælp?

Fandt du ikke de oplysninger, du ledte efter? Har du et problem, du skal have løst?