Sti

Del på 
	Del på Facebook
  
	Send til Twitter
  
	Del på google+
  
	Del på linkedIn

Databeskyttelseserklæring

Opdateret : 08/06/2012

Det er vigtigt for os, at dine personoplysninger beskyttes. Derfor er adgangen til dine personoplysninger underlagt streng sikkerhedskontrol, og vi giver dem ikke videre til tredjemand.

Formål

Dit Europa er et website, der kan findes på de europæiske institutioners website Europa. Det giver information, vejledning og råd til borgere og virksomheder i EU.

Brugere af Dit Europa kan oplyse deres e-mails-adresse, hvis de vil holdes opdateret om nyt indhold på sitet eller inviteres til at deltage i undersøgelser og kvalitetsvurdering af websitet.

Hvilke oplysninger gemmes?

Din e-mail-adresse og det sprog, du anvender Dit Europa-webstedet på.

Hvor længe opbevares dine oplysninger?

Alle personoplysninger, der modtages og opbevares, slettes efter 5 år fra udgangen af det år, hvor oplysningerne blev registreret.

Hvad er formålet med at behandle dine oplysninger?

Så du kan modtage opdaterede oplysninger, nyhedsbreve eller invitationer til at deltage i undersøgelser. Dette kan du modtage enten fra Europa-Kommissionen og/eller dens samarbejdspartnere.

Dine oplysninger videregives ikke til tredjemand til direkte markedsføring eller nogen andre formål.

Hvem har adgang til dine personoplysninger?

Europa-Kommissionens ansatte (personale med ansvar for Dit Europa, teknisk personale) og udpeget personale hos Kommissionens samarbejdspartnere.

Hvordan beskytter og sikrer vi dine oplysninger?

Inden for Kommissionen er oplysningerne tilgængelige - ved brug af brugernavn og password - for de tjenestemænd, der er særligt udpeget, og for de samarbejdspartnere, der står for den tekniske side.

Uden for Kommissionen er dine personoplysninger kun tilgængelige - ved brug af brugernavn og password - for udpeget personale hos samarbejdspartnerne.

Serverne, der indeholder personoplysningerne, overholder Kommissionens sikringsordninger og de regler, der er fastsat af dens sikkerhedsdirektorat for sådanne tjenester og servere.

Adgang til dine personoplysninger

Du har ikke direkte adgang til dine personoplysninger i Dit Europas database. Hvis du vil vide, hvilke oplysninger, der behandles eller er blevet behandlet, eller hvis du vil ændre eller slette sådanne oplysninger, kan du kontakte Dit Europa-teamet på adressen nedenfor.

Hvilke regler gælder?

Forordning (EF) 45/2001 gælder for Europa-Kommissionens behandling af oplysninger

Direktiv 95/46/EF gælder for samarbejdspartneres behandling af oplysninger.

Yderligere oplysninger

Ud over denne databeskyttelseserklæring gælder også denne juridiske meddelelse.

Kontakt

For information og forespørgsler om dine oplysninger:
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for det Indre Marked og Tjenesteydelser
Taskforcen "Single Market Advice and SOLVIT"
1049 Bruxelles, Belgien
markt-b-tf1@ec.europa.eu

For klager vedrørende behandlingen af dine oplysninger:
European Data Protection Supervisor (EDPS)
60 rue Wiertz (MO 63)
1047 Brussels, Belgium
telefon: +32 2 283 19 00
fax: +32 2 283 19 50
edps@edps.europa.eu