Juridisk meddelelse | Om EUROPA | Søgning | Kontakt
Vær med til at fejre EU! - Rom-traktaten fylder 50 årSpring bjælke med sprogvalg over (genvejstast=2) 01/02/2008
EUROPA > 50-året > Nyheder og medier > Artikel

Graffitikunstnere sætter kulør på Torino for at fejre 50 år med EU

Graffitikunstnere sætter kulør på Torino for at fejre 50 år med EU
Kunstnere på arbejde

06/07/07

Gadekunstnere fejrer EU's 50-årsdag ved at dekorere forfaldne mure i byen med sætninger, der er inspireret af EU's værdier.

Blandt de mange arrangementer i anledning af årets Europadag var Signs of Europeitaliano (it) afgjort et af de mest originale. Arrangementet blev afholdt den 7.-9. maj af byrådet i Torinoitaliano (it) og foreningen il Cerchio e le Gocceitaliano (it), der arbejder for at fremme graffiti og gadekunst, i samarbejde med digtere fra Opiemme. Resultatet var, at tre forfaldne mure i den italienske by fik nyt liv. De blev overdænget med farver og ærefrygtindgydende citater af EU's grundlæggere og andre fremsynede mænd og kvinder.

I den kendte film Døde poeters klub sagde professor Keating: "Uanset hvad folk siger, kan ord og idéer ændre verden", og det var netop det, der var meningen med EU's 50-års fødselsdagsgraffiti. Arrangementet trækker debatten om Europa ud af elfenbenstårnene og helt ned på gaden.

Citaterne blev udvalgt i en workshop med deltagelse af skoleelever og en ung digter. De kommer fra personligheder som Jean Monnet, Albert Einstein, sankt Augustin, William Faulkner og mange andre, der blev udvalgt for at sætte ord på unges tanker om Europa.

"Det var ikke et let arrangement at stable på benene," sagde Danzio Bonavia fra il Cerchio e Le Gocce. "Både byrådet, de forbipasserende og de lokale forretningsdrivende var meget entusiastiske. Nu håber vi, at graffitien bliver en turistattraktion for byen." Ved at anerkende værdien af gadekunst har Torino bevist, at Einsteins kendte ord om, at "det er sværere at nedbryde en fordom end et atom", ikke altid er sande.

Juridisk meddelelse | Om EUROPA | Søgning | Kontakt | Sidens top