- 1948
- 7.-11. maj
Haag-kongressen: over tusinde delegerede fra ca. 20 europæiske lande drøfter nye former for samarbejde i Europa. De går ind for, at der oprettes en "europæisk forsamling".
- 1949
- 27.-28. januar
Som resultat af Haag-kongressen oprettes Europarådet, som får hjemsted i Strasbourg.
Samme år påbegyndes udarbejdelsen af den europæiske konvention om menneskerettigheder, som underskrives i Rom i 1950 og træder i kraft i september 1953.
Efterhånden bliver næsten alle europæiske lande medlemmer af Europarådet.
- 1950
- 9. maj
Den franske udenrigsminister Robert Schuman foreslår i en tale, der er inspireret af Jean Monnet, at Frankrigs og Forbundsrepublikken Tysklands kul- og stålressourcer gøres til et fælles anliggende i en organisation, der står åben for de andre lande i Europa.
Da denne dato kan betragtes som Den Europæiske Unions fødselsdag, fejres den 9. maj nu hvert år som "Europadagen".
- 1951
- 18. april
De Seks – Belgien, Frankrig, Tyskland (Forbundsrepublikken), Italien, Luxembourg og Nederlandene – underskriver i Paris traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). Den træder i kraft 23. juli 1952, for en periode på 50 år.
- 1955
- 1.-2. juni
På et møde i Messina beslutter udenrigsministrene for De Seks, at den europæiske integration skal omfatte alle økonomiske områder.
- 1957
- 25. marts
I Rom underskriver De Seks traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Euratom. De træder i kraft 1. januar 1958.
- 1960
- 4. januar
På Det Forenede Kongeriges initiativ underskrives Stockholm-konventionen om oprettelse af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som består af en række europæiske lande, der ikke er medlemmer af EØF.
- 1962
- 30. juli
En fælles landbrugspolitik træder i kraft.
- 1963
- 14. januar
På en pressekonference oplyser general de Gaulle, at Frankrig vil nedlægge veto over for Det Forenede Kongeriges optagelse i De Europæiske Fællesskaber.
20. juli
I Yaoundé underskrives en associeringsaftale mellem Fællesskabet og 18 afrikanske lande.
- 1965
- 8. april
En traktat om oprettelse af fælles udøvende organer for de tre Fællesskaber (EKSF, EØF, Euratom) underskrives. Den træder i kraft l. juli 1967.
- 1966
- 29. januar
"Luxembourg-forliget". Efter en politisk krise accepterer Frankrig at genindtage sin plads i Rådet til gengæld for, at enstemmighedsprincippet opretholdes, når "vitale interesser" står på spil.
- 1968
- 1. juli
Halvandet år før tiden ophæves tolden på industriprodukter mellem medlemsstaterne, og den fælles ydre toldtarif indføres.
- 1969
- 1.-2. december
På topmødet i Haag beslutter stats- og regeringscheferne at arbejde videre med den europæiske integration.
- 1970
- 22. april
I Luxembourg underskrives traktaten om den progressive finansiering af Fællesskaberne ved hjælp af "egne indtægter" samt øgede kontrolbeføjelser til Europa-Parlamentet.
- 1972
- 22. januar
I Bruxelles underskriver Danmark, Irland, Norge og Det Forenede Kongerige traktaterne om tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber.
24. april
De seks medlemsstater beslutter, at deres valutaer højst må svinge 2,25 % i forhold til hinanden. Dette samarbejde kaldes "valutaslangen".
- 1973
- 1. januar
Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige tiltræder De Europæiske Fællesskaber, som derefter tæller ni medlemsstater (i Norge har befolkningen ved en folkeafstemning stemt nej til medlemskab).
- 1974
- 9.-10. december
Topmøde i Paris, hvor de ni stats- og regeringschefer beslutter at mødes regelmæssigt tre gange årligt som Det Europæiske Råd. Samtidig giver de grønt lys for direkte valg til Europa-Parlamentet og bliver enige om at oprette Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
- 1975
- 28. februar
I Lomé underskrives en konvention (Lomé I) mellem Fællesskabet og 46 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS).
22. juli
Underskrivelse af den traktat, der giver Europa-Parlamentet større budgetbeføjelser og indebærer oprettelse af Den Europæiske Revisionsret. Denne traktat træder i kraft 1. juni 1977.
- 1978
- 6.-7. juli
Topmøde i Bremen, hvor Frankrig og Tyskland (Forbundsrepublikken) foreslår at puste nyt liv i valutasamarbejdet, ved at der oprettes et europæisk monetært system (EMS), der skal erstatte "valutaslangen". EMS træder i kraft 13. marts 1979.
- 1979
- 28. maj
Akterne om Grækenlands tiltrædelse af Fællesskabet underskrives.
7. og 10. juni
Første almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet, der består af 410 medlemmer.
- 1981
- 1. januar
Grækenland tiltræder Det Europæiske Fællesskab, som derefter tæller 10 medlemsstater.
- 1984
- 28. februar
Vedtagelse af Esprit-programmet forsknings- og udviklingsprogram inden for informationsteknologi.
14. og 17. juni
Andet almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet.
- 1985
- 7. januar
Jacques Delors tiltræder som formand for Kommissionen (1985-1995).
12. juni
Akterne om Spaniens og Portugals tiltrædelse af Fællesskabet underskrives.
2.-4. december
På Det Europæiske Råds møde i Luxembourg bliver de 10 medlemsstater enige om at revidere Rom-traktaten og sætte skub i den europæiske integration ved at udarbejde den europæiske fælles akt. Dette baner vejen for oprettelsen af det indre marked i 1993.
- 1986
- 1. januar
Spanien og Portugal tiltræder De Europæiske Fællesskaber, som derefter tæller 12 medlemsstater.
17. og 28. februar
Den europæiske fælles akt underskrives i Luxembourg og Haag. Den træder i kraft 1. juli 1987.
- 1987
- 15. juni
Start på Erasmus-programmet, som har til formål at støtte unge europæere, der ønsker at studere i andre europæiske lande.
- 1989
- 15. og 18. juni
Tredje almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet.
9. november
Berlin-murens fald.
9. december
I Strasbourg beslutter Det Europæiske Råd at indkalde til en regeringskonference om Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og Den Politiske Union.
- 1990
- 19. juni
Underskrivelse af Schengen-aftalen, som har til formål at ophæve grænsekontrollen mellem EF-medlemsstaterne.
3. oktober
De to Tysklande genforenes.
14. december
I Rom begynder regeringskonferencen om ØMU og Den Politiske Union.
- 1991
- 9.-10. december
Det Europæiske Råd i Maastricht vedtager en traktat om Den Europæiske Union. Den tilvejebringer grundlaget for en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et tættere samarbejde inden for retlige og indre anliggender og oprettelsen af en økonomisk og monetær union, herunder en fælles valuta. Med regeringssamarbejdet på disse områder, som tilføjes det eksisterende fællesskabssystem, skabes Den Europæiske Union (EU). EØF omdøbes til "Det Europæiske Fællesskab" (EF).
- 1992
- 7. februar
Traktaten om Den Europæiske Union underskrives i Maastricht. Den træder i kraft 1. november 1993.
- 1993
- 1. januar
Det indre marked træder i kraft.
- 1994
- 9. og 12. juni
Fjerde almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet.
24.-25. juni
På Det Europæiske Råd i Korfu underskrives akterne om Østrigs, Finlands, Norges og Sverige tiltrædelse af EU.
- 1995
- 1. januar
Østrig, Finland og Sverige tiltræder EU, som derefter tæller 15 medlemsstater (i Norge har befolkningen ved en folkeafstemning stemt nej til medlemskab).
23. januar
Kommissionen med Jacques Santer som formand tiltræder (1995-1999).
27.-28. november
På Euro-Middelhavskonferencen i Barcelona etableres et partnerskab mellem EU og landene syd for Middelhavet.
- 1997
- 16.-17. juni
På Det Europæiske Råd i Amsterdam vedtages en traktat, som giver Den Europæiske Union nye kompetencer.
2. oktober
Amsterdam-traktaten underskrives. Den træder i kraft 1. maj 1999.
- 1998
- 30. marts
Tiltrædelsesprocessen indledes for de nye kandidatlande. Denne proces vil omfatte Cypern, Malta og 10 central- og østeuropæiske lande.
3. maj
Det Europæiske Råd i Bruxelles beslutter, at 11 EU-medlemsstater (Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Spanien) opfylder betingelserne for indførelse af den fælles valuta pr. 1. januar 1999. Grækenland vil tilslutte sig senere.
31. december
Uigenkaldelig fastlåsning af omregningskurserne mellem euroen og valutaerne i de medlemsstater, der indfører euroen.
- 1999
- 1. januar
Starten på tredje fase af ØMU: 11 EU-landes valutaer erstattes af euroen. Den fælles valuta introduceres på pengemarkederne. Fra dette tidspunkt er Den Europæiske Centralbank (ECB) ansvarlig for EU's monetære politik, som formuleres og gennemføres i euro.
24.-25. marts
Det Europæiske Råd i Berlin vedtager den finansielle ramme for EU-budgettet for perioden 2000-2006 inden for rammerne af Agenda 2000.
3-4. juni
Det Europæiske Råd i Köln beslutter at nedsætte et konvent, som skal udarbejde et europæisk charter om grundlæggende rettigheder. Medlemmerne af konventet er repræsentanter for EU's stats- og regeringschefer og Europa-Kommissionens formand.Javier Solana udnævnes til højtstående repræsentant for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP).
8. og 13. juni
Femte almindelige valg til Europa-Parlamentet.
15. september
Kommissionen med Romano Prodi som formand tiltræder (1999-2004).
15.-16. oktober
Det Europæiske Råd i Tammerfors beslutter at oprette et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU.
10.-11. december
Det Europæiske Råd i Helsingfors har hovedvægten lagt på udvidelsen. Tyrkiet anerkendes officielt som et kandidatland, og det besluttes at videreføre forhandlingerne med de øvrige 12 kandidatlande.
- 2000
- 23-24. marts
Det Europæiske Råd i Lissabon udarbejder en strategi med henblik på at fremme beskæftigelsen i EU, modernisere økonomien og styrke den sociale samhørighed i et videnbaseret Europa.
7.-8. december
Det Europæiske Råd i Nice når til enighed om teksten til en ny traktat, som ændrer EU's beslutningssystem, således at EU vil være klar til udvidelsen. EU-chartret om grundlæggende rettigheder proklameres højtideligt af formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
- 2001
- 26. februar
Nice-traktaten underskrives. Den træder i kraft 1. februar 2003.
14.-15. december
Det Europæiske Råd i Laeken vedtager en erklæring om EU's fremtid, som baner vej for de fremtidige vigtige reformer af EU og nedsættelsen af et konvent, der skal udarbejde et udkast til en europæisk forfatning. Valéry Giscard d'Estaing udpeges til formand for konventet.
- 2002
- 1. januar
Eurosedler og -mønter tages i brug i eurolandene.
31. maj
Alle 15 medlemsstater ratificerer på samme tid Kyoto-protokollen – international aftale til nedbringelse af luftforurening.
21.-22. juni
Det Europæiske Råd i Sevilla når til enighed om en EU-politik om asyl og indvandring.
13. december
Det Europæiske Råd i København når til enighed om, at 10 af kandidatlandene (Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien) kan tiltræde EU den 1. maj 2004. Bulgarien og Rumænien forventes at tiltræde EU i 2007.
Det besluttes, at der kan indledes forhandlinger med Tyrkiet, hvis Det Europæiske Råd i december 2004 på grundlag af en rapport og en henstilling fra Kommissionen beslutter, at Tyrkiet opfylder "Københavnskriterierne".
Det besluttes, at der kan indledes forhandlinger med Tyrkiet, hvis Det Europæiske Råd i december 2004 på grundlag af en rapport og en henstilling fra Kommissionen beslutter, at Tyrkiet opfylder "Københavnskriterierne".
- 2003
- 16. april
Tiltrædelsestraktaten mellem EU og Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien underskrives i Athen.
10. juli
Konventet om Europas fremtid afslutter arbejdet med at udarbejde et udkast til en europæisk forfatning.
4. oktober
Indledning af den regeringskonference, der har til opgave at færdiggøre forfatningstraktaten.
- 2004
- 1. maj
Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien tiltræder EU.
10. og 13. juni
Sjette almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet.
16.-17. december
Beslutning om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Kroatien og Tyrkiet i 2005, hvis visse betingelser er opfyldt.
- 2005
- 25. april
Tiltrædelsestraktaten mellem EU og Bulgarien og Rumænien underskrives i Luxembourg.
- 2007
-
Tidspunkt fastsat af Det Europæiske Råd i København i 2002 for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU.
