Fra fællesmarkedet til borgernes Europa

I den barske efterkrigstid var den vigtigste af alle opgaver at skabe økonomisk fremgang i Europa. Derfor oprettede man et fælles marked. Efterhånden som levestandarden blev højere, satte EU kræfterne ind på at forbedre vores sociale rettigheder. Der blev lagt større vægt på at fremme demokrati, menneskerettigheder og civilsamfundet – og på at bekæmpe diskrimination.

Eksempler på vigtige resultater på området:

• ligestillingslovgivning  om adgang til arbejde, uddannelse og forfremmelse, arbejdsvilkår, lige løn, sociale ydelser og ret til forældreorlov
• større åbenhed i EU's institutioner  , f.eks. fri adgang til dokumenter og mere gennemskuelige oplysninger om EU's udgifter
• en europæisk ombudsmand, dvs. et uafhængigt organ, som undersøger klager over administrative fejl og forsømmelser i EU's institutioner
• chartret om grundlæggende rettigheder, som samler EU's principper om respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i ét dokument
• EU's kommunikationstiltag, som skal inddrage borgerne mere i europæisk lovgivning gennem debatter og offentlige høringer.

EU følger med tiden og arbejder for stadigt mere vidtgående rettigheder – et bæredygtigt miljø, forbrugerbeskyttelse  og databeskyttelse  er blandt topprioriteterne.