Selv om vi nu tager "det indre marked" (også kaldt enhedsmarkedet) for givet, er det noget af det største EU, har opnået. Mennesker, varer, tjenesteydelser og penge kan bevæge sig lige så frit i EU som inden for et enkelt land og hindres ikke af nationale grænser og barrierer.
Vi rejser, som vi vil, og vi krydser EU's indre grænser i fritiden eller i forbindelse med vores arbejde, eller vi vælger at blive hjemme og nyde et kæmpestort udbud af varer fra hele Europa.

De fleste husstande i EU kan frit vælge el-leverandør.
For at oprette dette enhedsmarked måtte hundredvis af tekniske, juridiske og bureaukratiske hindringer for den frie samhandel og bevægelighed mellem EU's medlemslande fjernes med en række reformer, der kulminerede i 1993.
Ifølge Kommissionen skabte disse reformer 2,75 millioner ekstra arbejdspladser og en vækst på 1,85 % mellem 1992 og 2009.
Med denne frihed til at gøre forretning i hele EU har virksomheder udvidet deres foretagender, og den deraf følgende konkurrence har fået priserne til at falde og øget forbrugernes valgmuligheder.
Telefonsamtaler i EU koster nu en brøkdel af det, vi betalte for ti år siden. Det er blevet meget billigere at flyve, og der er åbnet mange nye ruter. Mange private husstande og virksomheder kan nu selv frit vælge, hvor de vil købe deres el og gas.
På samme tid arbejder EU på at sikre, at denne frihed ikke underminerer retfærdighed, forbrugerbeskyttelse og et bæredygtigt miljø – med støtte fra Europas mange konkurrence- og reguleringsmyndigheder.
Europæiske virksomheder, der sælger i EU har ubegrænset adgang til næsten 500 millioner forbrugere – hvilket giver dem god mulighed for at forblive konkurrencedygtige på verdensplan. For ikke at nævne den store attraktionsværdi et omfattende enhedsmarked har for udenlandske investorer.
Og økonomisk integration kan være et værdifuldt forsvar mod nedgangsperioder, da EU-landene fortsat kan handle med hinanden i stedet for gribe til snæversynet protektionisme, som kun gør krisen værre.

Kvalificeret arbejdskraft er altid velkommen overalt i EU.
Integrationen har dog stadig et stykke vej at gå – der er mange områder med uudnyttet potentiale.
For det første hæmmer forskellene i landenes skattesystemer også integrationen og effektiviteten.
Og derudover er åbningen af servicesektoren gået langsommere end åbningen af varemarkedet, selv om en ny vigtig lov i 2006 gav virksomheder mulighed for at tilbyde en række grænseoverskridende tjenesteydelser fra deres hjemland.
Og inden for finansielle tjenesteydelser og på transportområdet, hvor der stadig er separate nationale markeder, går udviklingen langsomt.
Hvad angår finansielle tjenesteydelser, forsøger EU at undgå en gentagelse af krisen i 2009 ved at skabe en sikrere og stærkere finanssektor gennem tiltag som f.eks. at føre tilsyn med finansielle institutioner, regulere komplekse finansielle produkter og pålægge bankerne at have mere kapital.
De fleste EU-lande er blevet enige om at afskaffe paskontrollen ved deres grænser til andre EU-lande ved rejser til lands (luftpassagerer skal stadig vise en eller anden for for identifikation).
Der er dog stadig 5 lande, der fortsat har bevaret den nationale grænsekontrol: Cypern, Irland, Storbritannien, Bulgarien og Rumænien.
Der er til gengæld indført strammere kontrol ved EU's ydre grænser – for at forhindre kriminelle i at udnytte systemet. Det suppleres desuden af: