Ét marked uden grænser


På EU's indre marked kan personer, varer, tjenesteydelser og penge bevæge sig rundt i EU lige så frit som i de enkelte lande – i stedet for at blive standset ved landegrænser og af andre barrierer som før i tiden.

EU-borgere kan nu studere, bo, købe ind, arbejde og gå på pension i alle andre EU-lande. Vi kan også blive hjemme og nyde et kæmpemæssigt udbud af produkter fra hele Europa.

Ikke flere nationale hindringer

Elektriker © Bilderbox

De fleste husholdninger i Europa kan frit vælge elleverandør.

For at skabe dette fælles marked har man fjernet hundredvis af tekniske, juridiske og bureaukratiske hindringer, som tidligere begrænsede den frie handel og bevægelighed mellem EU-landene. Det gav 2,77 millioner nye job og en vækst på 2,1 % fra 1992 til 2008.

Virksomhederne, som nu kan gøre forretninger i hele EU, har udvidet deres aktiviteter. Derved er konkurrencen blevet skærpet. Det har både presset priserne ned og givet forbrugerne større udvalg.

Telefonsamtaler i Europa koster en brøkdel af, hvad de gjorde for 10 år siden. Mange flybilletter er langt billigere nu, og der er åbnet nye ruter. Mange hjem og virksomheder kan nu vælge, hvem der skal forsyne dem med el og gas.

Samtidig arbejder EU for at sikre, at disse udvidede frihedsrettigheder ikke undergraver rimelighed, forbrugerbeskyttelse og miljømæssig bæredygtighed – EU får hjælp af forskellige europæiske myndigheder på blandt andet konkurrenceområdet.

Enorme forretningsmuligheder

Europæiske virksomheder på EU-markedet har uhindret adgang til næsten 500 millioner forbrugere – et solidt grundlag for at bevare konkurrenceevnen på verdensplan. Desuden er et så stort enhedsmarked yderst attraktivt for udenlandske investorer.

Økonomisk integration kan samtidig være et værdifuldt værn mod regelmæssige afmatninger, som giver EU-landene mulighed for at handle indbyrdes i stedet for at træffe snævre protektionistiske forholdsregler, som ville forværre krisen.

Stadig visse hindringer

Kirurger © Shutterstock

Uddannede fagfolk kan arbejde hvor som helst i EU.

Der findes dog stadig mange uudnyttede muligheder på områder, hvor integrationen tager tid:

  • opsplittede nationale skattesystemer forhindrer markedsintegration og effektivitet
  • servicesektoren er bagud i forhold til markedet for varer (selv om virksomhederne siden 2006 har kunnet tilbyde en række grænseoverskridende tjenester fra deres hjemsted)
  • der findes stadig adskilte nationale markeder for finansielle tjenesteydelser, energi og transport
  • e-handelen mellem EU-landene er ikke kommet op i samme omdrejninger som på nationalt plan, og der er store forskelle i regler, standarder og praksis i de enkelte lande
  • reglerne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer skal forenkles, så kvalificerede ansøgere lettere kan finde et job i et andet EU-land.

Markedet for finansielle tjenesteydelser er et særligt område, hvor EU søger at opbygge en stærk og sikker finanssektor – og at undgå en gentagelse af krisen i 2009 – ved at føre tilsyn med finansinstitutioner, regulere komplekse finansielle produkter og stille højere kapitalkrav til bankerne.

Kontrol ved de ydre grænser

Der er ingen indre grænser i Schengenområdet. Det omfatter i øjeblikket 26 lande, nemlig Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein samt alle EU-landene undtagen Storbritannien, Irland, Bulgarien, Rumænien, Cypern og Kroatien.

Schengenlandene foretager ikke længere grænsekontrol ved deres indre grænser, men har skærpet kontrollen ved de ydre.

Af hensyn til sikkerheden i det grænsefrie område har landene desuden øget politisamarbejdet, især ved at tillade forfølgelse og overvågning hen over grænserne. Gennem Schengen-informationssystemet kan nationale grænse-, told- og politimyndigheder rundsende advarsler om efterlyste eller forsvundne personer eller stjålne biler og dokumenter.

Til toppen

Det indre marked

Offentliggjort i august 2013

Denne publikation indgår i serien "Indblik i EU-politik"


Til toppen



Hold forbindelsen

Twitter

  • Europa-Kommissionen – Det indre marked og tjenesteydelserEnglish (en)

Til toppen

KONTAKT

Generelle forespørgsler

Ring
00 800 6 7 8 9 10 11 Mere om vores service

E-mail dine spørgsmål

Kontakt‑ og besøgsoplysninger for institutionerne, pressekontakt

Relaterede emner

Hjælp os med at blive bedre

Fandt du det, du søgte?

JaNej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?