Hvilken begivenhed efter undertegnelsen af Rom-traktaten har gjort størst indtryk på dig?
Etienne Davignon var kommissær med ansvar for det indre marked, toldunionen og industrianliggender fra 1977 til 1985 og næstformand fra 1981 til 1985.
Etienne Davignon: Den begivenhed, der har gjort størst indtryk på mig, er uden tvivl den, der samtidig er det mest konkrete symbol på EU's tilstedeværelse, nemlig indførelsen af euroen. Det er et godt eksempel på, hvordan det europæiske samarbejde har ændret vores hverdag. Historiebøgerne viser os, at et af en nationalstats kendetegn er dens valuta. Millioner af europæere har vendt et nyt blad i historien ved at benytte den samme valuta – euroen – som et symbol på et kontinent, der efter så længe at have været splittet af krige er samlet igen. For mig er det det bedste symbol på alle de ændringer, som Rom-traktaten har banet vej for. Med den fælles valuta har europæerne skabt noget enestående, nemlig en Union, der bygger på parternes fælles vilje.
Frans Andriessen var kommissær med ansvar for forbindelserne med Europa-Parlamentet og konkurrence fra 1981 til 1985 og havde under Jacques Delors' to første formandsperioder (1985-1993) ansvaret for landbrug og eksterne forbindelser samt handelspolitik.
Frans Andriessen: Det er uden tvivl Berlinmurens fald i 1989. Ud over den tyske genforening, afslutningen på Warszawapagten og Sovjetunionens sammenbrud skabte det nye perspektiver for det videre samarbejde på hele det europæiske kontinent – selv om man endnu ikke officielt talte om 'Den Europæiske Union'. Desværre har vores udvidelsesstrategi ikke været helt gearet til problemets fulde omfang. Vi har først og fremmest været for fokuseret på at udvide, uden at lægge nok vægt på at styrke EU indadtil. Det er grunden til, at vi i en vis forstand befinder os i et dødvande med hensyn til EU's institutioner. Men det ændrer ikke ved det faktum, at murens fald var et historisk øjeblik for Europa og det europæiske samarbejde – og som sådan for hele verden.
Hvad er dine håb for de næste 50 år med EU?
Etienne Davignon: Jeg ønsker blot, at medlemslandene bevarer tiltroen til EU i de kommende år, og at de stadig vil være tilhængere af den grundlæggende idé bag det projekt, der blev søsat i 50'erne, dvs. at de optræder solidarisk og nægter blot at acceptere tingenes tilstand. Vi ønsker at påvirke vores fremtid, uden blot at lade os styre af begivenheder og tilfældigheder. Hvis vi kan holde fast i dette ønske, kan vi finde frem til, hvad det er, vi skal arbejde sammen om. Det er vigtigt at have et overordnet mål og ikke bare forskellige målsætninger. Og det overordnede mål er at fortsætte vores fælles bestræbelser for at være med til at forme den verden, der skal overlades til vores efterkommere. Vores Europa er et fællesskab af værdier, som ikke lider under sin mangfoldighed, men tværtimod tager den på sig. Vi deler alle ønsket om at skabe et Europa, der på en og samme gang bygger på enhed og mangfoldighed, økonomisk fremskridt og social retfærdighed. Et Europa, der viderefører resultaterne af 50 års solidaritet og voksende integration, og som knytter tætte bånd til sine samarbejdspartnere.
Frans Andriessen: Verden ser helt anderledes ud end for 30-40 år siden! Det er mit indtryk, at udviklingen går stadigt hurtigere som følge af globaliseringen med de nye økonomier, der vokser frem i Kina, Indien og Sydamerika, og USA's svækkede omdømme og indflydelse. Men jeg tror, at de globale problemer på klima-, miljø- og energiområdet og den voksende ressource- og vandmangel vil få så overvældende stor betydning i de kommende år, at det sikkert vil blive den nye udfordring for samarbejdet i EU, ligesom forebyggelse af krige var den største udfordring i samarbejdets første fase. Disse enorme trusler for menneskeheden kan bringe os tættere på resten af verden i et forsøg på at finde fælles løsninger på problemerne. Muligheden er der, hvis vi er parate til at arbejde for det. EU var ikke en naturlig historisk udvikling. Det var et bevidst udtænkt projekt. Hvis vi ønsker det, kan vi under de rette omstændigheder gøre det endnu bedre. Vi må tage tyren ved hornene og gøre en indsats for at redde verden og menneskehedens fremtid.
