Den Europæiske Socialfond

((ESF) skal mindske de økonomiske og sociale forskelle mellem EU-landene. Det gør den ved at finansiere uddannelsestiltag og bekæmpelse af forskelsbehandling, navnlig i de fattigste områder i EU. Den forsøger at finde job til de mest sårbare grupper på arbejdsmarkedet – ældre, kvinder, handicappede, unge og etniske mindretalsgrupper.
Socialfonden favner over vidt forskellige projekter

– lige fra uddannelsescentre i Irland for unge, der ikke har færdiggjort deres skolegang, til programmer i Spanien, der skal hjælpe romaer med at forbedre deres jobfærdigheder. Et østrigsk projekt


har hjulpet tidligere fængselsindsatte til at blive sluset ud i samfundet igen. Wilfried Hanser-Mantl, der er ansvarlig for projektet, giver det følgende ord med på vejen: "De mænd og kvinder, der deltager i kurserne, kommer fra alle erhverv. Mange har en fortid med personlige problemer - narko, gæld, alkohol m.m. – og er ofte lavtuddannede".
Over hele Europa vil der være arrangementer, som skal gøre opmærksom på de muligheder, ESF åbner op for. Omkring selve årsdagen den 28.-29. juni afholdes der en konference og en fotoudstilling
i Potsdam i Tyskland. Arrangementerne sætter fokus på Socialfondens hidtidige resultater og løfter sløret for de kommende projekter i 2007-13

. I løbet af efteråret vil fotoudstillingen vandre til Bruxelles, Malta, Storbritannien og Portugal.