Juridisk meddelelse | Om EUROPA | Søgning | Kontakt
Vær med til at fejre EU! - Rom-traktaten fylder 50 årSpring bjælke med sprogvalg over (genvejstast=2) 01/02/2008
EUROPA > 50-året > Nyheder og medier > Tema

EU's ti største bedrifter i 2006

EU's ti største bedrifter i 2006

19/01/07

Vi har udvalgt ti eksempler fra 2006, som viser, hvordan EU arbejder på at forbedre borgernes økonomiske og sociale velfærd. EU har bl.a. udsendt fredsbevarende styrker, udviklet et satellitnavigationssystem, indført regler for sikrere kemikalier og nedsat roamingtaksterne for mobiltelefoni.

Selv om det måske ikke er almindelig anerkendt, gør EU en aktiv indsats på stadig flere områder, der direkte berører dig som EU-borger.

I 2006 tog EU f.eks. skridt til at forbyde vildledende betegnelser på fødevareemballage. Det skal gøre det lettere for forbrugerne at vælge sunde fødevarer, som modvirker overvægt. Betegnelser som "fedtfattig" er nu blevet standardiseret, så de har samme betydning i alle EU-lande.

Et andet område, som EU har rettet søgelyset mod, er de roamingtakster, som du betaler, når du bruger din mobiltelefon i et andet EU-land. De er i gennemsnit fire gange højere end for nationale opkald, men disse ublu priser bliver der nu dæmmet op for. Et nyt lovforslag lægger op til, at samtlige takster skal nedsættes fra sommeren 2007, og de højeste takster med op til 70 %.

Der indføres en ny kemikalielovgivning, som skal beskytte arbejdstagere og forbrugere. Den kræver, at industrien erstatter farlige kemikalier med sikrere alternativer, hvor det er muligt. For mere end 30 000 kemikalier vil producenterne desuden skulle videregive oplysninger om potentielle farer, og hvordan de kan mindskes.

På det teknologiske område har EU udviklet sit eget satellitnavigationssystem, kaldet Galileo. I januar 2006 modtog systemet de første testsignaler fra en forsøgssatellit, der blev opsendt i slutningen af 2005. Galileo består af 30 satellitter og forventes at være klar til ibrugtagning i 2008. Systemet vil tilbyde navigationsassistance til land-, sø- og lufttrafik samt til rejsende over hele verden.

I international sammenhæng har EU sendt tropper til Congo og det sydlige Libanon – to meget ustabile områder. I Congo har disse styrker været medvirkende til at opretholde en stabil situation under de første demokratiske præsident- og parlamentsvalg i over 40 år. Hvad angår Libanon, blev der udsendt 7 500 tropper som forstærkning til FN's fredsbevarende styrke.

Af andre større bedrifter i 2006 kan nævnes Bulgariens og Rumæniens optagelse i EU, Sloveniens indførelse af euroen, lavere sukkerpriser og en ende på overproduktionen, åbning af det europæiske marked for handel med tjenesteydelser og foranstaltninger til at takle ulovlig indvandring.

Læs mere på webstedet EU og dig i 2006 DeutschEnglishfrançais

Juridisk meddelelse | Om EUROPA | Søgning | Kontakt | Sidens top