Mennesker fra forskellige kulturer skal kunne tale sammen, forstå hinandens idealer og lære at leve med forskellighederne. Det europæiske år for interkulturel dialog


skal få europæerne til at gå i dialog med hinanden i vores komplekse samfund.
"Sammen i mangfoldighed" – sådan lyder sloganet for den oplysningskampagne, der blev søsat den 4. december. En stribe kendte kulturpersonligheder deltog i åbningen, og de vil gøre reklame for de forskellige arrangementer i årets løb over hele Europa. Goodwill-ambassadørerne tæller bl.a. den brasilianske forfatter Paulo Coelho, den rumænske filminstruktør Radu Mihǎileanu og den serbiske Melodi Grand Prix-vinder Marija Šerifović.
En ny Eurobarometer-undersøgelse
bekræfter, at de fleste europæere bakker op om idéen med at slå et slag for den interkulturelle dialog over hele Europa. Tre fjerdedele af os mener, at mennesker med en anden baggrund beriger vores lands kulturliv.
EU's kulturkommissær
Ján Figel' anerkender, at mange af Europas største udfordringer bunder i interkulturelle forhold: "Det europæiske år 2008 giver os en værdifuld chance for at udforske, hvordan vi kan forbedre den interkulturelle dialog og vores indbyrdes forbindelser".
Åbningen var en oplagt lejlighed til at præsentere de syv flagskibsprojekter, der er udvalgt til at modtage støtte i løbet af året. Projekterne omfatter bykultur, populærkunst, unges deltagelse, migration, medier, udveksling af lokale initiativer, videoprojekter og aktiviteter i indvandrermiljøer. Herudover vil Kommissionen også støtte 27 nationale projekter – et i hvert EU-land.
Skoleelever fra Bruxelles med forskellig etnisk baggrund deltog også i arrangementet, hvor de med billeder gav udtryk for deres syn på hinanden. Billederne udstilles i Kommissionens Berlaymont-bygning og anvendes i reklamemateriale i årets løb.
Der er også oprettet et websted


om interkulturel dialog. Det skal fungere som et forum, hvor interesserede kan netværke og udveksle bedste praksis. Indtil videre har 500 borgere og organisationer tilmeldt sig.
Der holdes arrangementer i hele 2008 i alle 27 EU-lande. I Bruxelles vil der være seks store debatter om emner som kunst og kulturarv, dialog mellem forskellige religioner, migration og integration. For at sikre en varig effekt har EU planer om at oprette en fond for politiske initiativer på området interkulturel dialog.
Kommissær Figel' taler om interkulturel dialog
(2'01")
Europæiske kulturværdier 
Brug forskellene. Stop diskriminationen.
(30")