Europeanvibes
(europæiske vibrationer) er en interaktiv onlineplatform, der er oprettet af ungdomsorganisationen JEF (Unge Europæiske Føderalister)
. Den giver unge et sted, hvor de kan udveksle idéer og holdninger til Europa. Webstedet er lige nu vært for en konkurrence, hvor europæerne opfordres til at skildre deres dagligdag og håb for fremtiden som europæiske borgere gennem fotos, videoklip og sange.
Deltagerne bliver bedt om at forestille sig, hvordan deres tilværelse vil blive i et stadig mere forenet Europa. Den første udvælgelse af bidrag er allerede i gang online, og alle, der går ind på webstedet om Europeanvibes, kan fremsætte kommentarer, diskutere bidragene og stemme på deres favoritter.
Fristen for at deltage er den 20. juli. De bedste bidrag kommer med på en vandreudstilling, der begynder i Bruxelles og skal rundt i hele EU. Arrangementet afsluttes på "JEF Europe's" europæiske kongres i København den 21. oktober.
Europeanvibes (europæiske vibrationer) indgår i en større EU-kampagne "Speak up Europe"
, der skal fremme debat, både online og ansigt til ansigt – med en kombination af webredskaber og lokale og nationale arrangementer. Målet er at give beslutningstagerne i EU vigtigt feedback.