Skip to main content

Det europæiske solidaritetskorps

Stærkere i fællesskab

Solidaritetsprojekter

Mere indflydelse til de unge

Solidaritetsprojekter giver unge med initiativ mulighed for at køre deres eget projekt i deres hjemland. Betingelserne er enkle: 

  • mindst fem unge skal være involveret
  • projektet skal vare 2-12 måneder
  • alle deltagere skal være registreret på Det Europæiske Solidaritetskorps' portal 
  • projektet kan være et fuldtids- eller et deltidsprojekt.

Hvordan kan din organisation hjælpe?

Hvis du kender en gruppe unge, som gerne vil arbejde for en sag i deres lokalsamfund, der er vigtig for dem, kan du fortælle dem om solidaritetsprojekter og opfordre dem til at ansøge.

Finansieringen kan hjælpe dem med at tackle problemer i deres lokalsamfund, være rettet mod en specifik gruppe eller udvikle lokale muligheder. Samtidig er det en værdifuld læringserfaring for de unge at køre deres eget projekt.

Støtte til unge projektinitiativtagere

For at få godkendt sin ansøgning skal den initiativtagende gruppe have et klart defineret emne, som deltagerne ønsker at udforske sammen. Projektet skal være til gavn for lokalsamfundet og inddrage alle deltagerne i daglige aktiviteter, der skal angives nærmere.

Gruppen kan bede om hjælp udefra. De kan f.eks. vælge at samarbejde med en etableret organisation, som kan ansøge om finansiering på deres vegne og yde vejledning om administrative og finansielle spørgsmål. En coach (f.eks. en person, der har erfaring med ungdomsarbejde) kan også være med til at lette læringsprocessen. 

Hvis en etableret organisation yder bistand, bør denne bistand primært have fokus på at hjælpe deltagerne med de administrative og finansielle opgaver, der måtte opstå under projektets livscyklus. Den kan dog også tilbyde bistand og vejledning med hensyn til at kortlægge og dokumentere læringsudbytte.

Finansiering

Det Europæiske Solidaritetskorps kan hjælpe grupper af unge med omkostningerne til projektstyring såsom forberedelse, gennemførelse af aktiviteter, evaluering, formidling og opfølgningsaktiviteter og kan yde en støtte på op til 500 EUR om måneden. Det er også muligt at få dækket omkostninger i forbindelse med inddragelsen af en coach i projektet. Ekstraordinære omkostninger til støtte for deltagelsen af unge med færre muligheder kan ligeledes dækkes.

Ansøgning

At ansøge om solidaritetsprojekter er en enkel proces — det er ikke nødvendigt at have partnere i udlandet eller at have et kvalitetsmærke. Ansøgningsskemaet indeholder spørgsmål om, hvorfor man ønsker at gennemføre dette projekt, hvilke fordele det giver lokalsamfundet, og hvilke aktiviteter der vil blive udført. Enhver offentlig eller privat organisation kan ansøge på vegne af en gruppe unge (bemærk, at dette er en ungdomsledet aktivitet) ved hjælp af ansøgningsskemaerne. Solidaritetsprojekter er kun tilgængelige for programlande.
 

Læs de seneste nyheder