Skip to main content
© Renny Gamarra - Unsplash © Renny Gamarra - Unsplash

Mobilitetsmuligheder for kunstnere

Seneste opdateret den Mandag, 06/09/2021

Vil du gerne udfolde din kreativitet i nye omgivelser? Unge kunstnere kan nu få glæde af utallige muligheder for at finde inspiration i udlandet!

Kunstneres bevægelighed mellem landene spiller en vigtig rolle i den kulturelle mangfoldighed. Ved at rejse ud over grænserne kan du udvide dine aktiviteter, få inspiration til dine værker, udveksle erfaringer og lære af andre kunstnere. I takt med at kreative talenter bevæger sig på tværs af grænserne, skabes der mulighed for samarbejde og frugtbare udvekslinger mellem kunstnere med forskellig kulturel baggrund og kunstneriske traditioner.

Hvordan kommer jeg i gang?

Inden du beslutter dig for at tage af sted, skal du vide, hvorfor du tager af sted! Sørg for at lave en liste med dine grunde til at bo og arbejde et andet sted. Listen bør omfatte de kunstneriske faciliteter, som du har brug for at få adgang til, hvad du gerne vil blive bedre til, og hvorvidt det område, du flytter til, er egnet eller ej!

Når disse faktorer er på plads, skal du begynde at tænke på finansiering. Finansiering fra organisationer og uddannelsesinstitutioner kan variere, men Kommissionen har gjort det lettere at få støtte fra Et Kreativt Europa, som du kan finde flere oplysninger om her
 

Hvor skal jeg lede?

Det EU-finansierede program Et Kreativt Europa støtter kunstneres og kulturarbejderes mobilitet med det formål at fremme den tværnationale udbredelse af kulturelle og kreative værker og aktører og opbygge kapaciteten.

Andre interessante ressourcer:

  • Ungdomsudvekslinger under Erasmus+ tilbyder en bred vifte af mobilitetsmuligheder for unge
  • i-Portunus er en mobilitetsordning for kunstnere og kulturarbejdere
  • Roberto Cimetta-fonden yder støtte til kunstnerisk udveksling og mobilitet for fagfolk inden for moderne scenekunst og billedkunst i Middelhavsområdet
  • On the move er et informationsnetværk for kulturel mobilitet med en oversigt over kommende frister, vejledninger og værktøjer
  • Bogliasco-stiftelsen indbyder folk, der udfører både kreativt og akademisk arbejde, til at ansøge om sit stipendiatprogram på det italienske studiecenter 
  • Mobility First! støtter kunstneres og kulturarbejderes mobilitet med henblik på at rejse fra Asien til Europa og fra Europa til Asien. 
  • Res artis er et verdensomspændende netværk af indkvarteringsmuligheder for kunstnere.
  • Den Europæiske Kulturfond udvikler og støtter kulturelle initiativer ved at yde tilskud, uddele priser, afholde arrangementer og meget mere.
  • Eurodesk Opportunity Finder opdateres jævnligt, så du aldrig går glip af en mulighed!

Er du bekymret over de nye omgivelser? Læs denne artikel om det at bo i udlandet for at gøre overgangen så problemfri som muligt!