Den Europæiske Ungdomsportal
Information og muligheder for unge i hele Europa.

Lønforhandling: Hvor skal jeg begynde?

I løbet af din karriere får du måske mulighed for at forhandle din løn. Det er en vanskelig opgave. Satser du højt og risikerer at skabe splid? Eller satser du lavt og risikerer at undervurdere dine kvalifikationer? I denne artikel giver vi nogle tips til, hvordan du kan komme i gang.

Gør dit hjemmearbejde

Du vil gerne gå ind til forhandlingen med en klar lønidé — eller et klart lønniveau — så du har et godt udgangspunkt at bygge videre på. Men det er vigtigt, at du sikrer dig, at dette niveau er realistisk, ellers oplever du måske, at forhandlingen ikke går på den måde, du håbede. Research på lignede stillinger som din og den løn, som de giver, er en god måde til at få et klart billede af, hvad du bør stræbe efter, og vil overordnet set give dig en stærkere forhandlingsposition.

 

Kend din egen værdi

Måske er du god til salg. Måske kan du skrive 70 ord i minuttet. Måske kan du få et udkast og omdanne det til noget magisk. Uanset dine kvalifikationer gør de dig værdifuld for enhver virksomhed. De er også gode forhandlingspunkter, så sørg for at tage dem med, når du forbereder dig.

 

Lad arbejdsgiveren komme med et udspil

Ligesom du vil arbejdsgiveren formentlig have en klar lønidé. Selv om den kan være stort set den samme som din, kan den også være helt forskellig. Ved at lade arbejdsgiveren komme med et udspil først, får du mulighed for at se, hvor tæt jeres forventninger er, og du får chance for at tilpasse dit eget niveau, hvis du ønsker.

 

Hold det upersonligt

Hvad vi tjener, kan have stor indvirkning på mange områder af vores liv, hvilken kan gøre en lønforhandling til en meget personlig oplevelse. Selv om dette er forståeligt, er det vigtigt så vidt muligt at forsøge at holde følelserne udenfor. Hvis du fremstår rolig og fattet, vil det hjælpe med til at give dig en professionel fremtoning, som arbejdsgivere formentlig vil synes om. Hvis du på den anden side lader følelserne styre dig, kan dette risikere at afskrække arbejdsgiveren og svække din forhandling.

 

Giv dig god tid

En lønforhandling kan være skræmmende og stressende, og det kan derfor være fristende at haste igennem den så hurtigt som muligt. Modstå denne tilskyndelse! Giv dig god tid og sørg for, at du kommer ind på alle de punkter, der er vigtige for dig. Det sidste, du ønsker, er at forlade forhandlingsprocessen med fortrydelser.

 

Vi håber, disse råd hjælper dig med at opnå den løn, du ønsker. Held og lykke med lønforhandlingen!

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Drop'pin@Eures

Find en Euresvejleder

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

 

Ansvarsfraskrivelse: Bemærk, at hverken Eures eller Europa-Kommissionen er ansvarlig for indholdet på nogen af ovennævnte tredjepartswebsteder.

 

Artikel udarbejdet i samarbejde med EURES, den europæiske portal for jobmobilitet.

Offentliggjort: Ons, 13/03/2019 - 15:58


Tweet Button: 


Info for young people in the western balkans

Har du brug for hjælp rådgivning fra en ekspert?

Spørg os!