Den Europæiske Ungdomsportal
Information og muligheder for unge i hele Europa.

Fire almindeligt forekommende personligheder på arbejdspladsen, og hvordan man arbejder effektivt sammen med dem

Her ser vi på fire typiske personlighedstyper, som man kan møde, og giver nogle tips til, hvordan man kan skabe effektive arbejdsrelationer til dem.

Alle er forskellige. Vi har alle vores egne tanker, erfaringer, overbevisninger og kulturer. Sådanne forskelligheder gør livet mere interessant og spændende, men de kan udgøre en forhindring på arbejdspladsen, når de kolliderer med hinanden. En vigtig del af arbejdslivet er at lære, hvordan man effektivt kan arbejde sammen med sine kolleger, og hvordan man kan skabe en god balance mellem deres personlighed og ens egen.

 

Lederen

Hvem er de? Lederne er normalt meget ambitiøse, driftige og selvsikre personer. De er den type mennesker, der tager kontrol over en situation, træffer klare beslutninger, og formentlig har masser af overarbejde. På den anden siden har de en tendens til at synes bedst om deres egne holdninger og ikke tage sig af, hvad andre tænker og føler. De er gode til at have overblikket, men sommetider får de ikke detaljerne med.

Hvordan arbejder man sammen med dem? Vær klar, velbegrundet og logisk i din tilgang til ledere, navnlig hvis du vil have dem til at overveje andre holdninger end deres egen. Følg dem, og giv dem den frihed, de skal bruge for at præstere. Lad være med at blive forbavset eller irriteret, hvis de siger eller gør noget, du finder sårende — det var sandsynligvis slet ikke deres hensigt.

 

Fredsstifteren

Hvem er de? Fredsstiftere er kernen i et stærkt og succesrigt team, fordi de er tålmodige, diplomatiske og nøgterne. Det er umuligt ikke at synes om fredsstiftere, da de oftest er venlige, skikkelige og sympatiske. De har dog en tendens til at undgå konfrontation for enhver pris, også selvom det går ud over dem selv, de gør for meget ud af forsøge at imødekomme alle, og de bliver let overvældet af deres arbejde eller ansvar.

Hvordan arbejder man sammen med dem? Sørg for at vide, hvad de ellers arbejder på, før du giver dem en opgave, da de sandsynligvis vil sige ja til den, selvom de ikke har tid. Tilskynd dem til at komme ud af deres comfortzone, give udtryk for deres meninger og få nye erfaringer. Og husk at takke dem for deres arbejde — fredsstiftere er så beskedne, at de til tider bliver taget for givet.

 

Den sociale

Hvem er de? De sociale er sjove at være sammen med og er livlige, entusiastiske, højrøstede og snakkesalige. De trives med netværksaktiviteter og socialisering, og deres arbejde har ofte et kreativt præg. På den anden side kan de være uorganiserede, lette at distrahere og vanskelige at arbejde sammen med, da de hurtigt skifter fra en opgave til en anden.

Hvordan arbejder man sammen med dem? Giv de sociale frihed til at udfolde deres kreativitet, men giv dem samtidig klart definerede opgaver og deadlines, så de bevarer deres fokus. Deltag positivt i deres samtaler, men giv ikke efter for deres forkærlighed for en god snak — og led dem væk fra ondsindet sladder!

 

Analytikeren

Hvem er de? Analytikerne er seriøse og eftertænksomme, og de kan godt lide at arbejde alene. De kan udføre opgaver af høj kvalitet, men deres behov for perfektion kan føre til en uundgåelig skuffelse både over dem selv og deres kolleger. Analytikere er gode til at efterleve ordrer, men kan de også være negative og have vanskeligt ved at håndtere usikkerhed og nye situationer, der placerer dem uden for deres comfortzone.

Hvordan arbejder man sammen med dem? Analytikerne sætter pris på, at de har tid til at tænke sig om, og at der ikke er pres på dem, når der skal træffes beslutninger. De er også meget glade for at have alle nødvendige oplysninger på forhånd, så de kan træffe en informeret beslutning. Så giv dem fakta og lidt plads, så leverer de et godt stykke arbejde.

 

Selvfølgelig handler det ikke kun om, hvordan du opbygger relationer til andre — de gør det samme over for dig. Du kan måske genkende dig selv i disse beskrivelser, så hvorfor ikke få mest muligt ud af dine arbejdsrelationer ved at overveje rådene fra den modsatte side?

 

Læs mere:
Europæiske jobdage
Drop'pin@Eures
Find en Euresvejleder
Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene
Eures' jobdatabase
Eures' tjenester for arbejdsgivere
Eures' kalender over events
Kommende onlineevents
Eures på Facebook
Eures på Twitter
Eures på LinkedIn

 

Ansvarsfraskrivelse: Bemærk venligst, at hverken Eures eller Europa-Kommissionen er ansvarlig for indholdet på nogen af ovennævnte tredjepartswebsteder.

Offentliggjort: Man, 11/02/2019 - 09:34


Tweet Button: 


Info for young people in the western balkans

Har du brug for hjælp rådgivning fra en ekspert?

Spørg os!