Den Europæiske Ungdomsportal
Information og muligheder for unge i hele Europa.

Hvordan dokumenterer du dine sprogkundskaber?

Ved at lære sprog øger du din kulturelle bevidsthed og åbner din horisont, men du kan også forbedre dit cv, hvis du sørger for at få dine kundskaber dokumenteret. Find ud af, hvilke attester der accepteres flest steder, og hvordan du får dem.

Hvad er CEFR?

 

Den fælles europæiske referenceramme for sprog  (CEFR) (undervisning, læring, vurdering) blev etableret for at skabe et grundlag for kundskaber i fremmedsprog. Den anvendes i Europa, men også på andre kontinenter, og den findes på 39 sprog.

 

Referencerammen inddeler sprogkundskaber i seks forskellige niveauer. Officielle sprogprøver er også baseret på disse niveauer:

  • A1 og A2 – Basiskundskaber
  • B1 og B2 – Selvstændig sprogbruger
  • C1 og C2 – Kompetent sprogbruger

 

Dokumentering af dine kundskaber

 

Du kan tage en test for at dokumentere dine sprogkundskaber på næsten alle sprog: Arbejdsgivere sætter stor pris på sprogcertificering, og de fleste universiteter beder om det, hvis du vil studere i udlandet (normalt minimum B2-niveau).

 

Du kan tjekke det officielle sproginstitut i det land, du er interesseret i. F.eks. British Council for engelsk, Institut Français for fransk eller Instituto Cervantes for spansk for bare at nævne nogle få af dem. Disse institutter kan informere dig om, hvilke certifikater du kan få, prøveformen, gebyrer og tidspunktet for prøven.

 

For at klare dig bedst muligt til prøven bør du fokusere på hver enkelt del. Nogle folk tager særlige kurser, men vær ikke bekymret, hvis du ikke har tid eller råd til det: Du kan forberede dig og teste dine kundskaber på egen hånd på mange måder.

 

Europass-sprogpasset

 

Har du tilbragt en periode i udlandet, og kan du forstå et fremmedsprog, men ikke skrive det? Europass-sprogpasset er ikke et officielt dokument, men det kan omfatte kompetencer, som du har fået enten i eller uden for det formelle uddannelsessystem. Gennem Den Fælles Europæiske Referenceramme kan du fremlægge dine sprogkundskaber her på en klar måde, som kan sammenlignes rundt om i verden. 

Offentliggjort: Man, 01/08/2016 - 15:02


Links


Info for young people in the western balkans

Har du brug for hjælp rådgivning fra en ekspert?

Spørg os!