Den Europæiske Ungdomsportal
Information og muligheder for unge i hele Europa.

Få opholdstilladelse til at studere i Europa

Dina Filipovic blev født i Derventa (Bosnien-Hercegovina) for 29 år siden. Efter at have færdiggjort sin kandidatuddannelse i Østrig, arbejder hun nu i Bruxelles (Belgien). Læs mere om, hvordan hun fik opholdstilladelse til at studere.

"Da jeg havde færdiggjort min bacheloruddannelse i økonomi i Sarajevo, fandt jeg nogle interessante uddannelser i Europa på en uddannelsesmesse. Jeg blev fænget af en kandidatuddannelse i administration, regnskab og finansiel styring i Østrig.  Jeg søgte og efter en online optagelsessamtale, blev jeg optaget".

 

Dette var blot starten på Dinas udvekslingsophold i udlandet. Efter at man er blevet optaget på en videregående uddannelsesinstitution i Schengenområdet, er næste skridt at få opholdstilladelse som studerende.

 

"Jeg tog hen på Østrigs ambassade i Sarajevo for at få denne tilladelse, men eftersom jeg blev optaget i midten af juli, og undervisningen først startede i september, anbefalede de mig at ansøge direkte hos immigrationsmyndighederne i Østrig", siger Dina. "Jeg rejste med mit pas til Østrig i september, og der søgte jeg direkte om opholdstilladelse til at studere. Jeg fik den efter halvanden måned".

 

For at få opholdstilladelse til at studere skal du udover et optagelsesbrev fra dit værtsuniversitet også bevise, at du opfylder særlige betingelser. En af dem er, at du skal have penge nok til at dække dine leveomkostninger i løbet af opholdet. "Du kan dokumentere dette ved at bevise, at du modtager et stipendium eller har et job. Du kan også via en bankudskrift vise, at du har en opsparing, eller du kan opgive et navn på en person, som vil stille penge til rådighed. Du skal bevise, at du er i stand til at betale dine egne udgifter".

 

Derudover skal du, afhængigt af landet, muligvis fremvise andre dokumenter. "I mit tilfælde i Østrig, skulle jeg også have en sygeforsikring, så jeg oprettede en forsikring hos et lokalt forsikringsselskab".

 

Opholdstilladelsen er gyldig et år, og den kan blive fornyet, hvis du fortsat opfylder kravene. "Jeg vil virkelig anbefale alle at tage et ophold i udlandet", siger Dina. "Du har flere muligheder for at udvikle dig, særligt i professionel sammenhæng, og ved at dele dine erfaringer kan du hjælpe din familie og dit hjemland". 

Offentliggjort: Tor, 30/06/2016 - 14:53


Tweet Button: 

Links


Info for young people in the western balkans

Har du brug for hjælp rådgivning fra en ekspert?

Spørg os!