Den Europæiske Ungdomsportal

Information og muligheder for unge i hele Europa.

© shutterstock.com - Yuri Arcurs

Selfies og sms'er bag rattet

Du kan dø af at tage selfies, mens du kører, eller af at sms'e bag rattet.

Bilulykker er den hyppigste årsag til dødsfald blandt unge i trafikken. Ofte skyldes de manglende opmærksomhed med vejen, hvilket giver længere reaktionstid. Hvis du tager billeder eller tjekker din Facebook-side bag rattet, er det virkelig farligt for dig selv – og for alle andre trafikanter.

 

En undersøgelse foretaget af Ford af 7 000 smartphonebrugere mellem 18 og 24 fra 7 europæiske lande viste, at 1 ud af 4 havde taget en selfie bag rattet. Næsten halvdelen indrømmede, at de havde taget et billede med deres smartphone i trafikken, mens 1 ud af 4 havde brugt sociale medier. Og hele 916 statusopdateringer blev sendt med hashtag #drivingselfie i en gennemsnitlig måned (se infografik).

 

Flere og flere bilulykker – også dødsulykker – sker, fordi førerne tager selfies. Når du kører, skal du have fuld kontrol over bilen hele tiden. Når du tager en selfie, er du distraheret i 14 sekunder – og det kan distrahere dig i hele 20 sekunder at tjekke sociale netværk.

 

Det svarer til, at en bil, der kører 100 km/t, bevæger sig hen over 5 fodboldbaner!

 

Hvis du vil bruge din smartphone, skal du finde et sikkert sted at parkere og give dig god tid. Du kan få flere tips om sikker kørsel på denne wiki.

 

Det Europæiske Råd for Trafiksikkerhed (ETSC), som arbejder for at mindske transportrelaterede dødsfald og skader, kan hjælpe dig med at holde dig ajour om trafiksikkerhed i EU.
 

Læs mere:

Andre statistikker om trafiksikkerhed og -ulykker – Europa-Kommissionens website