Den Europæiske Ungdomsportal

Information og muligheder for unge i hele Europa.

European Youth Week 2013
© Eurodesk

Hvad vil det sige at være mobil inden for EU?

Det handler om mulighederne i Europa: du kan vælge at studere, arbejde, lave frivilligt arbejde, gennemføre et praktikophold eller tage på udveksling alt efter, hvad der passer bedst til din situation.

EU giver dig mange muligheder for at tilbringe en kortere eller længere periode i et andet land, og du kan finde dem alle sammen her på Den Europæiske Ungdomsportal.

 

Praktikophold

Et praktikophold er en af de bedste metoder til at lære arbejdsmarkedet at kende og samtidig få praktisk erfaring og færdigheder, som kan hjælpe dig i din fremtidige karriere. Du kan tage et ophold som en del af din erhvervsuddannelse inden for et område som f.eks. videnskab og innovation, men også inden for mange andre områder, som giver dig masser af muligheder.

 

Frivilligt arbejde

Du kan tilslutte dig det stadigt stigende antal unge, der laver frivilligt arbejde i Europa ved at vælge den mulighed, der passer dig bedst. Det kan du gøre på internettet, i landet eller som en del af den europæiske volontørtjeneste.

 

Arbejde

Selv om ungdomsarbejdsløsheden i Europa er høj, kan du stadig søge arbejde i udlandet. Men man behøver ikke at arbejde permanent i et andet land. Der findes kortsigtede jobmuligheder  som f.eks. au pair-arbejde eller sæsonbetonet arbejde, der kan udføres i ferierne. Men uanset hvad du vælger, er det bedst, hvis du kender dine arbejdsrettigheder, inden du tager afsted.

 

Studere

Et studieophold i et andet land giver dig ikke blot uddannelsesmæssige, kulturelle og personlige fordele, men det sætter også gang i din fremtidige karriere. Dog behøver dit internationale studieophold ikke at foregå i et klasselokale, for der er også andre måder at lære på.

 

Uden for Europa

Mulighederne stopper ikke ved Europas grænser. Du kan også tage verden rundt på kunstnerisk udveksling, praktikophold, ved at arbejde som frivillig eller på ungdomsudveksling.

 

Kan du ikke beslutte dig?

Eurodesk  tilbyder dig en liste over europæiske muligheder med frist inden for de næste to måneder, så du kan spare tid.

 

Hvis du hellere vil tjekke de sociale medier, kan du gå ind på Eurodesks facebook- og twitter-side, som giver opdaterede oplysninger om mulighederne for unge.