Den Europæiske Ungdomsportal
Information og muligheder for unge i hele Europa.

DiscoverEU


DiscoverEU




Er du 18 år og EU-borger? Gør dig klar til at tage på opdagelse i Europa!

 

Hvad er DiscoverEU?

Discover EU er et EU-initiativ, der giver dig en chance for at rejse rundt i Europa. Ved for det meste at rejse med tog (der er undtagelser, så de, der bor på øer eller i fjerntliggende egne, også kan være med) opdager du Europas fantastiske landskaber og vildt forskellige byer. Rejsen giver dig også mulighed for at møde ligesindede rejsende, blive mere uafhængig og selvsikker og udforske din identitet i EU. De unge kan søge under de to ansøgningsrunder hvert år, og EU giver et rejsekort til de udvalgte.  

 

Hvornår er næste runde?

Næsten 30 000 unge fik tildelt et rejsekort i 2018. Næste ansøgningsrunde er åben fra 2. maj 2019 kl. 12.00 (dansk tid) til 16. maj 2019 kl. 12.00 (dansk tid). Når ansøgningsrunden åbner, kommer der en "Søg nu"-knap!

For at kunne ansøge skal du være født mellem 2. juli 2000 og 1. juli 2001 (begge dage inklusive), være statsborger i et EU-land på det tidspunkt, hvor beslutningen om tildeling af rejsekort tages, og udfylde ID-kort- eller pasnummeret korrekt på onlineansøgningsformularen.Det eneste, du skal gøre, er at deltage i en quiz og svare på et tillægsspørgsmål. Hvis du bliver udvalgt, kan du rejse i mindst 1 dag og højst 30 dage mellem den 1. august og den 31. januar 2019. Hvorfor ikke gribe chancen for at opleve fri bevægelighed, forstå Europas mangfoldighed bedre, nyde dets kulturrigdom, få nye venner og måske endda finde dig selv?

Bemærk, at hvis du har et handicap eller et sundhedsproblem, der kan påvirke din rejse, har vi særlige betingelser for at hjælpe dig med at deltage i DiscoverEU.

 

Må jeg rejse med mine venner?

Ja, det kan du godt! Det bestemmer du helt selv. Du kan rejse alene eller sammen med dine venner. Faktisk kan du invitere op til 4 venner med i din gruppe.

Du kan også arrangere møder kombinere rejseplaner med andre rejsende med DiscoverEU! Facebookgruppen for DiscoverEU er et godt sted at gøre dette. Bliv medlem af gruppen nu og snak med de andre deltager.

 
  "Verden venter på dig. Få fat i din rygsæk og din bedste ven, og så er det bare af sted."

 

Hvad forventer vi af dig?

Når du bliver ambassadør for DiscoverEU, bliver du bedt om at melde tilbage om dine rejseoplevelser på sociale medier som Instagram, Facebook eller Twitter med brug af hashtagget #DiscoverEU. Du kan endda holde en fremlæggelse på din skole eller i dit lokalsamfund. Deltag også i konkurrencen #DiscoverEU photo/video #Competition, hvor du kan vinde fede præmier. Find inspiration i billeder og videoer fra de tidligere runder.

 

Vil du vide mere?

Er du interesseret i de tidligere ansøgningsrunder? Se DiscoverEU's factsheet og find ud af mere om initiativet og nogle af vores unge rejsendes erfaringer.

 

Europa ligger for dine fødder. Tag det første skridt.

 

Inspirerende TedX-video fra Vincent-Immanuel Herr

#FreeInterrail - A Vision of a Europe for All | Vincent-Immanuel Herr | TEDxOTHRegensburg

 

 

Behov for flere oplysninger?

Hvis du har spørgsmål om DiscoverEU, kan du tjekke svarene på vores side med ofte stillede spørgsmål. Hvis du ikke kan finde de oplysninger, du har brug for, på denne side, kan du kontakte os direkte ved at klikke på "Spørg os!". Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser inden for fem arbejdsdage.
Spørg os!