Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL

6894/98 (Presse 78)

C/98/78

2076. samling i Rådet

- MILJØ -

den 23. marts 1998 i Bruxelles

  • Formand: Michael MEACHER
  • Det Forenede Kongeriges miljøminister

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

DELTAGERLISTE 3

BEHANDLEDE PUNKTER

DEPONERING AF AFFALD  4

FORURENING FRA LETTE ERHVERVSKØRETØJER  6

BEGRÆNSNING AF EMISSIONEN AF FLYGTIGE ORGANISKE

FORBINDELSER  8

EU'S UNDERTEGNELSE AF KYOTO-PROTOKOLLEN OM KLIMAÆNDRINGER  10

FÆLLESSKABETS STRATEGI MED HENSYN TIL KLIMAÆNDRINDRINGER  11

FORHANDLINGER MED INDUSTRIEN OM CO2-EMISSIONER FRA

MOTORKØRETØJER  17

OVERVÅGNINGSMEKANISME FOR CO2  19

LUFTKVALITETSSTANDARDER  20

HOLD AF VILDE DYR I ZOOLOGISKE HAVER  22

FJERDE KONFERENCE MELLEM PARTERNE I KONVENTIONEN OM

DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED  22

SJETTE SAMLING I KOMMISSIONEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING  23

FÆLLESSKABETS VANDPOLITISKE FORANSTALTNINGER  26

BEGRÆNSNING AF SVOVLINDHOLDET I VISSE FLYDENDE BRÆNDSTOFFER  26

PUNKTER VEDTAGET UDEN DRØFTELSE

MILJØ:

Konventionen om grænseoverskridende virkning af industriulykker  I

Konvention om beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes til

forsøg og andre videnskabelige formål  I

Forhindring af havforurening - godkendelse af PARCOM-afgørelsen  II

Konventionen af 1979 om grænseoverskridende luftforurening over

store afstande - Begrænsning af emission af svovl  II

FORSKNING:

Femte rammeprogram inden for Fællesskabets forskning  III

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

FN's havretskonvention  III

Antidumping - import af ammoniumnitrat fra Rusland  IV

DET INDRE MARKED

Udvidelse af KAROLUS-programmet  IV

Medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik  IV

Databeskyttelse på informationsmotorvejene -

Europarådets retningslinjer  V

Andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end

farvestoffer og sødestoffer  V

Yderligere oplysninger fås på tlf. 285.62.19 - 285.78.33 - 285.74.59.

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

  • Jan PEETERS Statssekretær for miljøanliggender

Danmark:

Niels PULTZ Stedfortrædende fast repræsentant

Tyskland:

Angela MERKEL Miljøminister

Erhard JAUCK Statssekretær, Forbundsmiljøministeriet

Grækenland:

  • Théodoros KOLIOPANOS Statssekretær for miljø

Spanien:

  • Isabel TOCINO BISCAROLASAGA Miljøminister

Frankrig:

  • Dominique VOYNET Miljøminister

Irland:

  • Danny WALLACE Viceminister, Miljøministeriet og Ministeriet for Lokalstyre

Italien:

  • Edo RONCHI Miljøminister

Luxembourg:

Alex BODRY  Miljøminister

Østrig:

  • Martin BARTENSTEIN Miljøminister

Nederlandene:

  • Margreet DE BOER Boligminister, minister for fysisk planlægning og miljøminister

Portugal:

  • Elisa FERREIRA Miljøminister

Finland:

  • Pekka HAAVISTO Miljøminister

Sverige:

  • Anna LINDH Miljøminister

Det Forenede Kongerige:

  • Michael MEACHER Miljøminister
  • Angela EAGLE Statssekretær, Ministeriet for Miljø, Transport og Regionerne

Kommissionen:

  • Ritt BJERREGAARD Medlem

DEPONERING AF AFFALD

Rådet nåede til politisk enighed med henblik på en fælles holdning vedrørende forslaget til direktiv om deponering af affald.

I de fleste lande i Europa er deponering stadigvæk den foretrukne metode til bortskaffelse af affald til trods for de heraf følgende gener. Af de ca. 150 millioner tons dagrenovation, der blev produceret i EU i 1993 (dvs. 400 kg pr. indbygger), blev omkring 40% deponeret; i flere medlemsstater overstiger denne procentdel 80%.

Da Rådet udarbejdede sin fælles holdning, overvejede det omhyggeligt Europa-Parlamentets udtalelse og har kunnet bibeholde ikke mindre end 13 af Europa-Parlamentets ændringsforslag.

Den fælles holdning indeholder detaljerede regler med henblik på at forebygge eller begrænse de negative virkninger af affaldsdeponering på miljøet, specielt forureningen af overfladevand, grundvand, jordbund og luft, samt den heraf følgende risiko for menneskers sundhed, så længe deponeringsanlægget består.

Bestemmelserne er baseret på princippet om klassificering af deponeringsanlæg efter affaldstype - farligt, ufarligt og inert affald - der modtages af dem.

Klassificeringen er koblet sammen med procedurer for udstedelse af godkendelser til modtagelse af affald, for kontrol og overvågning under driften og for lukning af deponeringsanlægget; disse procedurer er også behandlet i bestemmelser, der skal gennemføres af de kompetente nationale myndigheder.

Følgende affald vil ikke blive modtaget på et deponeringsanlæg: flydende affald, eksplosivt, brændbart eller antændeligt affald, hospitalsaffald og andet smittefarligt affald fra klinikker, og alle andre type affald, som ikke opfylder de kriterier for modtagelse, der er defineret i direktivet.

Teksten fastsætter også strenge betingelser for modtagelse til deponering i et deponeringsanlæg for ufarligt affald af affald, der oprindeligt var klassificeret som farligt, men som efter behandling ikke mere frembyder farlige egenskaber.

Den vigtigste ændring i det nye forslag vedrører indførelse af en strategi til reduktion af deponering af bionedbrydelig dagrenovation med angivelse af mængder. Mængden af den type affald, der kan deponeres, skal nedsættes 75%, 50% og 35% af 1995-mængden inden hhv. 2006, 2009 og 2016 Under forudsætning af at direktivet træder i kraft i 1999.. Situationen tages op til revision i 2014, og de medlemsstater, der fører store mængder til deponering, kan få en frist på yderligere højst fire år. Denne reduktionsplan skulle tilskynde til indførelse af nye metoder til bortskaffelse af affald (kompostering, biogasproduktion osv.).

Desuden bør affald forbehandles inden deponeringen, medmindre dette ikke bidrager til at nå direktivets mål, eller hvad angår inert affald, medmindre behandlingen ikke er teknisk mulig.

Medlemsstaterne skal tilskynde til, at der fastsættes en pris for bortskaffelse af alle typer affald ved deponering, der er så høj, at den mindst dækker samtlige udgifter ved etablering og drift af deponeringsanlægget, herunder så vidt muligt den nødvendige sikkerhedsstillelse.

I forbindelse med bestående deponeringsanlæg skal medlemsstaterne sørge for, at deponeringsanlæg, som allerede er godkendt eller i drift på tidspunktet for dette direktivs gennemførelse, kun må fortsætte driften, hvis de skridt, der er nødvendige for at opfylde direktivets krav, tages så hurtigt som muligt og senest 8 år efter direktivets gennemførelse i national lovgivning. Visse bestemmelser vil begynde at gælde tre år efter direktivets ikrafttræden.

Visse bestemmelser i direktivet kan ikke finde anvendelse på deponeringsanlæg for ufarligt affald eller inert affald, der betjener små øer, som kun har et enkelt deponeringsanlæg med en samlet slutkapacitet på under 15 000 tons (eller 1 000 tons pr. år) eller som betjener isolerede bebyggelser (med højst 500 indbyggere og svært tilgængelige).

FORURENING FRA LETTE ERHVERVSKØRETØJER

Efter at have behandlet Europa-Parlamentets udtalelse (førstebehandling) fastlagde Rådet sin fælles holdning vedrørende forslaget til direktiv om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra lette erhvervskøretøjer (små lastbiler, varevogne osv.). Den belgiske delegation afholdt sig fra at stemme.

Teksten vil nu blive sendt tilbage til Europa-Parlamentet til andenbehandling i henhold til den fælles beslutningsprocedure.

Det oprindelige kommissionsforslag omfattede kun personbiler; det blev så ændret, så det også omfatter regler om lette erhvervskøretøjer. Imidlertid har Rådet og Europa-Parlamentet hidtil behandlet de to sektioner separat for ikke at forsinke arbejdet med personbiler, som allerede er på et mere fremskredent stadium. Den fælles holdning, der er fastlagt i dag, opretholder så vidt muligt en parallelitet mellem "lette erhvervskøretøjer" og "personbiler" (den fælles holdning vedrørende sidstnævnte blev fastlagt af Rådet i oktober 1997) for at lette en sandsynlig sammenslutning af de to tekster på et senere stadium i proceduren - muligvis under forligsproceduren.

Formålet med forslaget er at nedsætte grænseværdierne for visse forurenende stoffer for de nye bilmodeller, der markedsføres. Med henblik herpå fastsættes der i den fælles holdning grænser, der skal gælde fra år 2000 svarende til et fald på 40% for nitrogenoxider, også 40% for kulbrinter i alt og 30% for carbonmonoxid for lette erhvervskøretøjer med benzinmotor. For køretøjer med dieselmotor vil nedsættelser andrage 20% for nitrogenoxider, 65% for kulbrinter, 40% for carbonmonoxid og 35% for partikler. Der er også i den fælles holdning fastsat retningsgivende grænseværdier, der skal gælde fra den 1. januar 2005. Disse vil blive behandlet i endnu et kommissionsforslag, hvor de retningsgivende værdier enten vil blive bekræftet eller ændret.

Ud over emissionsgrænseværdier skal den daglige udstødning fra biler i brug styres bedre ved obligatorisk montering af egendiagnosesystemer og indførelse af en ny prøveprocedure samt en prøve, der skal begrænse emissioner ved fordampning.

Der erindres om, at dette forslag indgår i det europæiske program vedrørende luftkvalitet, vejtrafikemissioner, brændstoffer og motorteknologi (auto-olie-programmet), der omfatter følgende fem afsnit:

  • brændstoffers kvalitet
  • emissioner fra privatbiler
  • emissioner fra lette erhvervskøretøjer
  • emissioner fra tunge erhvervskøretøjer
  • tilpasninger af bestemmelserne om syn.

Rådet har allerede vedtaget en fælles holdning om de første to afsnit den 7. oktober 1997; denne fælles holdning blev væsentligt ændret af Europa-Parlamentet under mødeperioden i februar 1998. Med hensyn til tunge erhvervskøretøjer behandles Kommissionens forslag for tiden på ekspertplan; forslaget om syn foreligger endnu ikke.

BEGRÆNSNING AF EMISSIONEN AF FLYGTIGE ORGANISKE FORBINDELSER

Rådet nåede til politisk enighed med henblik på en fælles holdning vedrørende forslaget til direktiv om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg.

Teksten har til formål at bidrage til den overordnede strategi til begrænsning af forurening fra troposfærisk ozon. Det vedrører emission af organiske opløsningsmidler fra kommercielle og industrielle stationære kilder som et supplement til

  • direktiverne eller direktivudkastene om atmosfæriske emissioner fra mobile kilder, der er omfattet af auto-oil-programmet, og
  • direktivet om forebyggelse af emissioner af flygtige organiske forbindelser ved benzinoplagring og benzindistribution fra terminaler til servicestationer, der blev vedtaget i slutningen af 1994 (første etape), idet der stadig afventes et forslag om VOC-emissioner fra tankning af biler på servicestationer (anden etape).

Forslaget fastsætter endvidere visse krav, der hænger sammen med IPPC-direktivet (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening), som også omfatter større anlæg med et stort forbrug af opløsningsmidler.

Organiske opløsningsmidler er ekstremt flygtige, og i mange produktionsprocesser sendes de enten direkte eller indirekte ud i atmosfæren - generelt i form af organiske forbindelser - efter at have undergået en fysisk eller kemisk omdannelse. En række af disse organiske forbindelser er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer og derfor direkte skadelige for menneskers sundhed eller miljøet. Udsættelse for sådanne opløsningsmidler sker hovedsagelig i visse industri- og byområder.

De hovedtyper af anlæg, der gør brug af opløsningsmidler, er omfattet med det mål at få emissionen bragt ned med mindst 50% inden 2010, sammenlignet med 1990-niveauerne. Da der er tale om et stof-orienteret direktiv, defineres reduktionsmålene heri som emissionsgrænseværdier, der skal nås enten via bekæmpelse ved selve emissionskilderne under anvendelse af passende end-of-pipe-bekæmpelsesteknologi eller via substitutionsteknologi.

De sektorer, der er omfattet, er bl.a. fremstilling af lakker, trykfarver og klæbemidler, overfladebehandling, autolakering og -reparation, overfladerensning, kemisk rensning, trykning, træimprægnering og fremstilling af farmaceutiske produkter.

Visse anlæg, som for nylig har investeret i reduktionsudstyr, fritages under visse betingelser fra direktivets emissionsgrænseværdier, så det undgås, at disse anlæg tvinges til hurtige nyinvesteringer.

Det er også fastsat, at medlemsstaterne i stedet for at anvende de foreslåede emissionsgrænseværdier (ved hjælp af reduktionsteknikker eller substitutionsteknologi) på hvert enkelt anlæg, der er omfattet af anvendelsesområdet, for eksisterende anlægs vedkommende kan udarbejde nationale planer, der er afpasset efter de nationale forhold. Der skal i disse planer fastsættes en emissionsmålværdi relateret til, hvad der ville kunne opnås ved anvendelse af individuelle krav vedrørende emissionsgrænseværdier på hvert enkelt anlæg. Dette mål kunne så indebære mulighed for byrdefordeling inden for bestemte eller mellem forskellige sektorer. Slutresultatet hvad angår ozonrelaterede emissionsreduktioner skulle dog forblive det samme og ville blive nøje overvåget af Kommissionen.

Der skal erindres om, at Rådet fik forelagt forslaget på samlingen i marts 1997, og at der blev opnået bred politisk enighed i juni 1997. Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Europa-Parlamentet afgav udtalelse henholdsvis den 28. maj 1997 og den 14. januar 1998.

EU'S UNDERTEGNELSE AF KYOTO-PROTOKOLLEN OM KLIMAÆNDRINGER - KONKLUSIONER

  • " Det Europæiske Fællesskab vil, med forbehold af senere indgåelse, undertegne protokollen til konventionen om klimaændringer, der blev vedtaget den 11. december 1997 i Kyoto, Japan.
    • Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege de personer, der er beføjet til at undertegne protokollen på Fællesskabets vegne, og til at give dem de nødvendige beføjelser med henblik herpå.
    • Rådet minder om, at den luxembourgske delegation ved afslutningen af tredje partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer på Fællesskabets og dets medlemsstaters vegne erklærede, at Det Europæiske Fællesskab, som en organisation for regional økonomisk integration med en meget integreret økonomi, sammen med sine medlemsstater agter at drage fordel af den fælles opfyldelse af bestemmelserne i den nye protokol, og anmodede om, at en erklæring i så henseende optages i protokollen for mødet.
    • På baggrund heraf vedtager Rådet, at følgende erklæring vil blive fremsat ved undertegnelsen:
    • " Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater vil opfylde deres respektive forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 1, i protokollen i fællesskab i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4.""

Den såkaldte Kyoto-protokol om klimaændringer (jf. også følgende punkt på dagsordenen) blev åbnet for undertegnelse den 16. marts. Undertegnelse af protokollen betyder, at landene vil ratificere aftalen og er derfor også en politisk gestus.

Protokollen vil først træde i kraft, når 55 parter, der repræsenterer mindst 55% af de samlede CO2-emissioner i 1990 hos anneks I-landene (dvs. de industrialiserede lande) har ratificeret den.

Da dette er et område med "delt kompetence", vil både Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegne Kyoto-protokollen.

FÆLLESSKABETS STRATEGI MED HENSYN TIL KLIMAÆNDRINGER - KONKLUSIONER

  • "1. Rådet mener, at Kyoto-protokollen er et stort fremskridt i bekæmpelsen af klimaændringer. Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater kom ganske vist ikke igennem med deres samlede målsætninger, men der blev opstillet juridisk bindende mål for alle industrilandene, og de, der blev accepteret af de økonomisk førende stater - USA, Japan og Canada - lå tæt op ad det mål, Fællesskabet accepterede. Rådet mener, at den ledende rolle, som Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater spillede - understøttet af den forhandlingsposition, der var blevet fastlagt i konklusionerne af 3. marts 1997, 19. juni 1997 og 16. oktober 1997 - var helt afgørende for dette resultat.
  • 2. Rådet anser imidlertid Kyoto-protokollen for hovedsagelig at være et første skridt, som danner ramme for en indsats, men som skal tydeliggøres og uddybes yderligere. Rådet glæder sig derfor over, at det i beslutningen om at vedtage protokollen hedder, at der straks skal tages fat på mange af de vigtigste udestående spørgsmål på fjerde partskonference (COP4) i Buenos Aires i november 1998. Rådet mener, at der forestår et yderligere arbejde i perioden op til ratifikationen og ikrafttrædelsen af protokollen, hvis resultatet skal leve op til løftet i Kyoto, og der skal ske reelle reduktioner i drivhusgasemissionerne.
  • Disse konklusioner, som omhandler de næste skridt i forbindelse med dette arbejde, bygger på tidligere rådskonklusioner, bl.a. fra 4. februar 1991, som udgjorde Fællesskabets hjemmel til at deltage i forhandlingerne om en rammekonvention om klimaændringer og tilhørende protokoller.
  • Rådet erindrer om, at det har konkluderet, at de globale gennemsnitstemperaturer ikke må ligge mere end 2 grader Celsius over det førindustrielle niveau, og at det derfor er koncentrationsniveauer på under 550 ppm CO2, der skal ligge til grund for den globale begrænsnings- og reduktionsindsats. Det vil derfor være nødvendigt med en langt større global begrænsnings- og fælles reduktionsindsats i de kommende årtier.
    • 3. Rådet er tilfreds med, at der på parternes andet møde skal foretages en revision af protokollen. Dette vil bl.a. gøre det muligt - på baggrund af den videnskabelige, sociale, teknologiske og økonomiske udvikling - at finde ud af, om målene i anneks I-landene er tilstrækkelige. Rådet erindrer desuden om kravet i artikel 3, stk. 9, om, at overvejelserne vedrørende forpligtelserne i anden forpligtelsesperiode indledes senest i 2005.
    • 4. Rådet noterer sig, at det ikke var muligt at blive enig om juridisk bindende mål for en periode før 2008-2012, og understreger betydningen af kravet i artikel 3, stk. 2, i Kyoto-protokollen om, at anneks I-landene skal have gjort påviselige fremskridt med opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til protokollen inden 2005. Fællesskabet og dets medlemsstater vil arbejde hen imod en snarlig undertegnelse og ratifikation af protokollen og en indsats med udgangspunkt heri; og Rådet opfordrer indtrængende andre parter til at gøre ligeså, specielt dem der har juridisk bindende mål, da det lægger vægt på en bred deltagelse på tidspunktet for protokollens ikrafttræden.
    • 5. I den forbindelse finder Rådet det vigtigt, at Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegner protokollen snarest for at markere, at de fortsat lægger vægt på at virkeliggøre dens mål. Rådet noterer dog, at det før ratifikationen er nødvendigt, at der gøres tilfredsstillende fremskridt med en række udestående spørgsmål, herunder navnlig hvorledes fleksible mekanismer, såsom handel med emissionsrettigheder, fælles gennemførelse og mekanismen for bæredygtig udvikling, skal fungere, for at sikre, at disse indebærer faktiske, omkostningseffektive og verificerbare miljøfordele og ikke skaber smuthuller, som undergraver protokollens målsætninger.
    • 6. Rådet er tilfreds med, at protokollen indeholder sådanne bestemmelser, at parterne kan opfylde deres forpligtelser i henhold til protokollens artikel 3 i fællesskab. Det bekræfter på ny, at Fællesskabet og dets medlemsstater agter at gøre brug af disse bestemmelser. Rådet lægger vægt på, at der hurtigt opnås enighed om medlemsstaternes bidrag til den reduktion på 8%, der blev vedtaget i Kyoto, så medlemsstaterne og Fællesskabet kan begynde at forberede ratifikationen af protokollen.
    • 7. Rådet erindrer om de tidligere rådskonklusioner om byrdefordeling og bekræfter på ny, at det oprindelige bidrag, der blev aftalt i 1997, skal lægges til grund for fastsættelsen af den enkelte medlemsstats endelige bidrag til den reduktion, Fællesskabet som helhed skal nå op på, idet dette skal tages op til fornyet behandling efter afslutningen af Kyoto-forhandlingerne på grundlag af en vurdering af den faktiske udvikling, idet der tages hensyn til de principper og synspunkter, der er omhandlet i Rådets konklusioner af 3. marts 1997. Rådet er besluttet på at nå til enighed om denne fastsættelse på næste samling. Det noterer i den forbindelse, at de mål, der blev vedtaget i Kyoto, bygger på en kurv af seks drivhusgasser, at parterne kan vælge at bruge en 1995-reference for deres HFC, PFC og SF6, hvis de ønsker det, og gør det muligt at medtage dræn beregnet som ændringer i kulstoflagre som følge af visse direkte menneskeskabte arealudnyttelsesændringer og skovbrugsaktiviteter. Rådet beder ad hoc-gruppen om hurtigt at færdiggøre det forberedende arbejde, der måtte være nødvendigt for at lette en aftale.
    • 8. Rådet beklager, at det ikke har været muligt at blive enige om at medtage en bred vifte af juridisk bindende politikker og foranstaltninger i protokollen. Det ser imidlertid med tilfredshed på den bestemmelse i protokollen, der ved-rører bunkerfuel til fly og skibe, og bestemmelserne om samarbejde om og samordning af politikker og foranstaltninger. Rådet mener, at det er vigtigt, at der hurtigt gøres fremskridt efter disse bestemmelser og opfordrer især anneks I-landene til at fortsætte arbejdet gennem ICAO og IMO med henblik på at reducere drivhusgasemissionerne, idet det bl.a. noterer sig de forslag, som Fællesskabet og dets medlemsstater fremsatte i den forbindelse i Kyoto.
    • 9. Rådet erindrer også om sine tidligere konklusioner, hvori det understreger betydningen af, at der yderligere udarbejdes og gennemføres fælles, samordnede politikker og foranstaltninger, der ligesom de nationale politikker og foranstaltninger er et nødvendigt bidrag til at nå op på Kyoto-målet. Rådet betoner vigtigheden af at udarbejde sådanne politikker på en integreret måde og af at tage skyldigt hensyn hertil i Rådet i alle relevante sammensætninger.
    • 10. Rådet minder om sine konklusioner af 3. marts 1997, hvori der blev identificeret fælles, samordnede politikker og foranstaltninger på en række områder, der havde store muligheder for at bidrage til, at de reduktionsmål, der skulle aftales i Kyoto, kunne blive opfyldt. I denne forbindelse er Rådet tilfreds med, at Kommissionen agter at fremlægge endnu en meddelelse om en strategi for klimaændringer, nu hvor Kyoto-forhandlingerne er afsluttet. Det beder indtrængende om, at denne fremsendes så hurtigt som muligt, og at den fokuserer på områder, hvorom der kan opnås enighed i juni. Rådet beder ad hoc-gruppen om hurtigt at fortsætte sine overvejelser om fælles og samordnede politikker og foranstaltninger og at koncentrere sig om prioriteter, så man på rådssamlingen i juni kan nå til enighed om specifikke valgmuligheder. I forbindelse med det videre arbejde opfordrer Rådet indtrængende Kommissionen og ad hoc-gruppen til at huske, hvor vigtigt det er, at hensynet til klimaændringer indgår i en række vigtige politikområder, navnlig økonomiske instrumenter og beskatning, energi på efterspørgsels- og udbudssiden, industri, transport og landbrug.
    • 11. Rådet finder det væsentligt, at der gøres fremskridt på COP4 i november 1998, og at dynamikken fra Kyoto fastholdes. Rådet understreger betydningen af, at nærmere bestemmelser, regler og retningslinjer for, hvordan fleksible mekanismer under protokollen skal fungere, stemmer overens. Rådet bekræfter på ny, at landenes egen indsats bør være det væsentligste element i opfyldelsen af forpligtelserne i henhold til protokollens artikel 3, og at bestemmelser, regler og retningslinjer for, hvordan fleksible mekanismer skal fungere, bør sikre, at disse mekanismer ikke undergraver dette princip eller svækker forpligtelserne i henhold til artikel 3. I den forbindelse bør der fastsættes et konkret loft for anvendelsen af fleksible mekanismer for at nå disse mål.
    • 12. Rådet understreger navnlig, at handel med emissionsrettigheder skal undergives passende regler, og at disse skal udarbejdes på COP4. Rådet er tilfreds med, at det i protokollen hedder, at handel bør supplere landenes egen indsats. Det mener fortsat, at handel med emissionsrettigheder skal føre til reelle reduktioner med lavere omkostninger, og at handel med såkaldt "varm luft" ikke skal føre til, at de samlede reduktioner bliver mindre, end det ellers ville have været tilfældet.
    •  Der skal udarbejdes regler navnlig til sikring af, at ordningen for handel med emissionsrettigheder er gennemsigtig, tilgængelig og verificerbar, fungerer på en ikke-diskriminerende måde og ikke fører til konkurrenceforvridning. Et clearing-house-system vil kunne gøre dette lettere. Til forberedelse af juni-samlingerne i konventionens hjælpeorganer beder Rådet ad hoc-gruppen om hurtigt at fastlægge alle nøgleelementer i sådanne regler.
    • 13. Rådet er tilfreds med, at der er medtaget bestemmelser om fælles gennemførelse mellem udviklede lande i protokollen. Det er af den overbevisning, at COP skal udarbejde effektive retningslinjer på sit fjerde møde for at sikre fuld tilgængelighed, gennemsigtighed og klare ansvarsforhold.
    • 14. Endelig finder Rådet, at mekanismen for bæredygtig udvikling kunne spille en vigtig rolle, idet den kan hjælpe udviklingslandene med at opnå en bæredygtig udvikling og bidrage til konventionens endelige mål ved at fremme både den private og den offentlige sektors indsats for at afbøde klimaændringer og ved at fremme overførsel og formidling af teknologi. Der er behov for en snarlig afgørelse til fastlæggelse af, i hvilket omfang anneks I-parternes forpligtelser i henhold til protokollens artikel 3 kan opfyldes gennem mekanismen for bæredygtig udvikling. Det er også vigtigt, at mekanismen anvendes således, at der reelt sikres yderligere emissionsreduktioner eller -begrænsninger gennem projekter i udviklingslande. Enkelthederne i mekanismen skal klarlægges, idet der tages udgangspunkt i den rolle, finansieringsmekanismens driftsenhed og andre eksisterende institutioner spiller, og i deres erfaring. Rådet mener, at COP4 bør prioritere dette og andre spørgsmål og særlig overveje virkningerne af bestemmelsen i protokollen om, at kreditter opnået i perioden fra år 2000 og frem til starten på første forpligtelsesperiode kan anvendes til at opfylde målene i første forpligtelsesperiode.
    • 15. Angående spørgsmålet om kulstofdræn, mærker Rådet sig, at der kun er få drænkategorier med i de mål, der blev vedtaget i Kyoto, og at der er en bestemmelse om at tilføje flere kategorier senere. Rådet erkender, at der er behov for yderligere arbejde til klarlæggelse af, hvilke aktiviteter der vil falde inden for de eksisterende kategorier, samt af metoderne for, hvordan der foretages skøn over eliminering, og af nærmere bestemmelser for indberetning. Det mener, at yderligere metodedrøftelser i IPCC bør være vejledende for beslutningsprocessen med hensyn til at medtage andre kategorier.
    • 16. Rådet gentager, at der er behov for en stærk, virkningsfuld og effektiv opfyldelsesordning til støtte for de juridisk bindende forpligtelser i henhold til protokollen. I denne forbindelse finder Rådet det vigtigt, at arbejdet med udarbejdelsen af procedurer og mekanismer, der har bindende konsekvenser for parterne ved manglende opfyldelse, indledes på COP4.
    • 17. Rådet bekræfter på ny, at det tror på, at det i overensstemmelse med Berlin-mandatet og de udviklede landes ansvar i henhold til konventionen var rigtigt, at disse lande gik forrest ved at aftale juridisk bindende mål i Kyoto. Det anerkender også de skridt, som udviklingslandene allerede tager i henhold til konventionen, og noterer, at der sker fremskridt i henhold til protokollen på dette område. Det er imidlertid klart, at forudsætningen for succes med at bekæmpe klimaændringerne i sidste instans er øget global deltagelse. I den forbindelse beklager Rådet, at der ikke blev gjort nogen fremskridt med hensyn til at medtage en bestemmelse i protokollen om, at ikke-anneks I-lande på frivillig basis skal påtage sig kvantitative forpligtelser.
    • 18. Rådet mener, at Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater bør fortsætte dialogen med de udviklede lande og udviklingslandene om, hvordan man kan komme videre med spørgsmålet om øget deltagelse i en global indsats til bekæmpelse af klimaændringer på COP4 og fremover, f.eks. gennem en snarlig revision af alle parternes forpligtelser i henhold til konventionen under hensyn til bestemmelserne om revision i konventionens artikel 4, stk. 2, litra d), og artikel 7, stk. 2, og i protokollens artikel 9. I denne forbindelse gentager Rådet, at det mener, at metoder for tildeling af reduktions- eller begrænsningsmål på længere sigt skal føre til konvergens mellem emissionsniveauerne på grundlag af passende indikatorer.
    • 19. Rådet understreger, at en efterhånden øget global deltagelse skal være i overensstemmelse med fælles, men differentieret ansvar og må tage fuldt hensyn til udviklingslandenes legitime prioriterede behov for at opnå bæredygtig økonomisk og social udvikling og udrydde fattigdom."

    Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) forstærker de industrialiserede landes forpligtelser ved at fastsætte mængdemæssige mål for begrænsning eller nedsættelse af emissionen i perioden efter år 2000. De mål, som vedrører en "kurv" af 6 drivhusgasser, er juridisk bindende. Fællesskabet skal generelt nedsætte sine emissioner af disse gasser med 8% i perioden 2008-2012: for kuldioxid (CO2) - der er det stof, der er hovedansvarligt for global opvarmning -, metan (CH4) og nitrogenoxid (N2O) udgøres basislinjen af 1990-emissionsniveauet; for de tre industrielt fremstillede gasser, dvs. hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6) kan nedskæringer måles enten i forhold til en 1990- eller en 1995-basislinje.

    FORHANDLINGER MED INDUSTRIEN OM CO2-EMISSIONER FRA MOTORKØRETØJER

    - KONKLUSIONER

    • "1. Rådet bekræfter sine konklusioner af 25. juni 1996 **I disse konklusioner hedder det bl.a., at man med en aftale med bilindustrien "bør arbejde for at forpligte bilindustrien i Den Europæiske Union som helhed, herunder også importørerne, til at bidrage mest til at nå målene for CO2-emissionsværdierne" i en strategi til nedsættelse af de gennemsnitlige CO2-emissioner for nyindregistrerede personbiler til 120 gram CO2/km i 2005, eller senest 2010..
      • 2. Rådet noterer sig med interesse Foreningen af Europæiske Automobilfabrikanters (ACEA) skitse til forslag, herunder udspillet om 140 g/km inden 2008, og er af den opfattelse, at udspillet kunne danne grundlag for yderligere forhandlinger om en aftale, men mener, at forslaget som helhed skal underkastes en yderligere undersøgelse, bl.a. under hensyn til punkterne nedenfor.
      • 3. Rådet noterer sig navnlig, at bestemmelserne i skitsen til forslag, herunder betingelserne for brændstofkvalitetskravene og ingen negative foranstaltninger mod dieselbiler, kræver yderligere oplysninger og analyser.
      • 4. Rådet anmoder derfor Kommissionen om at fortsætte drøftelserne med industrien med henblik på at analysere og klarlægge hele forslaget yderligere.
      • 5. Derudover anmoder Rådet Kommissionen om at behandle yderligere relevante emner, herunder spørgsmålet om:
        • a) medtagelse af mellemliggende mål;
        • b) hvorledes man følger fremskridt i retning af at opfylde målene;
        • c) ACEA's antagelse, "at de største bilproducerende lande gennemfører tilsvarende politikker";
        • d) hvorvidt ACEA går ud fra den antagelse, at andre af fællesskabsstrategiens instrumenter gennemføres;
        • e) hvordan producenter og importører, som ikke er medlemmer af ACEA, kan inddrages; og
        • f) hvilke proceduremæssige rammer, der skal gælde for aftale(r) med producenter og importører, der er/ikke er medlemmer af ACEA.
  • 6. Rådet anmoder Kommissionen om at aflægge rapport om disse spørgsmål og afgive udtalelse om forslaget i god tid inden juni 1998. Rådet noterer sig, at Kommissionen agter at holde Europa-Parlamentet underrettet om udviklingen i drøftelserne med industrien.
  • 7. Rådet anmoder Kommissionen om at analysere, hvordan ACEA's tilbud kan bidrage til Fællesskabets og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen til rammekonventionen om klimaændringer.
  • 8. Rådet anmoder desuden Kommissionen om i samråd med medlemsstaterne og ACEA at fortsætte overvejelserne om, hvilke yderligere foranstaltninger der kan blive nødvendige for, at man kan nå Rådets mål på mellemlang sigt om 120 g/km.

    CO2-OVERVÅGNINGSMEKANISME

    Rådet nåede til politisk enighed om en fælles holdning vedrørende beslutningen om ændring af den såkaldte CO2-overvågningsmekanisme. Denne fælles holdning vedtages senere formelt uden yderligere drøftelse.

    Det oprindelige sigte med Kommissionens forslag var at ajourføre beslutning 93/389/EØF ved at forlænge overvågningen efter år 2000 og ved også at tage hensyn til andre drivhusgasser end CO2.

    Den tekst, som Rådet godkendte, rækker videre, idet der etableres en mekanisme for

    • overvågning af alle menneskeskabte emissioner af drivhusgasser, som ikke er omfattet af Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget;
    • evaluering af de fremskridt, der gøres med hensyn til opfyldelse af forpligtelserne for så vidt angår sådanne emissioner, idet der også tages hensyn til den protokol, der blev vedtaget i Kyoto i december 1997.

    I henhold til beslutningsudkastet skal medlemsstaterne gennemføre nationale programmer til begrænsning og/eller reduktion af deres menneskeskabte emissioner efter kilde og til forøgelse af elimineringen heraf efter dræn for drivhusgasser, for at bidrage til

    • stabilisering af CO2-emissionerne på 1990-niveau i år 2000 i Fællesskabet som helhed, idet de går ud fra, at andre førende industrilande påtager sig tilsvarende forpligtelser, og med en differentiering mellem medlemsstaterne som anført i forskellige rådskonklusioner;
    • opfyldelsen af EF's forpligtelser i henhold til konventionen om klimaændringer og Kyoto-protokollen (se foregående dagsordenspunkter);
    • gennemsigtig og præcis overvågning af medlemsstaternes faktiske og planlagte fremskridt, herunder de bidrag, der hidrører fra fællesskabsforanstaltningerne, med hensyn til at opfylde eventuelle aftalte nationale bidrag til EF's internationale forpligtelser.

    Medlemsstaterne bestemmer deres emissioner efter de metoder, der blev aftalt i Kyoto. De indsender oplysningerne om emissioner og dræn til Kommissionen en gang om året. Kommissionen opretter derefter registre for hele Fællesskabet. Den vurderer også hvert år, om de faktiske og planlagte tal er tilstrækkelige til at sikre, at Fællesskabet og dets medlemsstater opfylder deres forpligtelser.

    LUFTKVALITETSSTANDARDER - DATTERDIREKTIV

    Rådet havde en orienterende drøftelse - der blev transmitteret i tv for pressen og den bredere offentlighed - om forslaget til direktiv om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogenoxider, partikler og bly i luften.

    Forslaget blev forelagt for Rådet i september 1997. Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.

    Forslaget omhandler de vigtigste forurenende stoffer i luften og afspejler de WHO-standarder, der blev fastlagt for nylig. Rammen er allerede fastlagt med direktiv 96/62/EF, der som regel kaldes "moderdirektivet".

    Efter drøftelsen konstaterede formanden,

    • at der var bred støtte til Kommissionens forslag om luftkvalitetsstandarder, omend nogle tekniske tilpasninger af standarderne måske skal aftales senere;
    • at de tilgængelige videnskabelige oplysninger i denne forbindelse skal forbedres, især vedrørende partikler, og at der derfor bør indsættes en revisionsklausul i forbindelse med den rapport om gennemførelsen, der er omhandlet i artikel 10;
    • at der er behov for en vis fleksibilitet under visse omstændigheder, især når der er tale om naturforhold. Eventuelle undtagelser bør dog begrænses og ledsages af passende overvågningsprocedurer og garantier;
    • det er vigtigt, at offentligheden i tide får korrekte og udtømmende oplysninger, idet de lokale myndigheder dog ikke må overbebyrdes med for mange krav, men offentligheden skal umiddelbart have adgang til oplysninger, især vedrørende menneskers sundhed;
    • at der skal arbejdes videre på det tekniske plan med henblik på at nå til politisk enighed på næste samling i juni.

    Der erindres om, at forslaget har følgende målsætning:

    • at fastsætte grænseværdier for svovldioxid, nitrogenoxider, partikler og bly og, hvis det er relevant, tærskelværdier med henblik på at undgå, forhindre eller begrænse skadelige virkninger på menneskers sundhed og på miljøet;
    • at vurdere koncentrationerne på grundlag af fælles metoder og kriterier;
    • at skaffe tilstrækkelige oplysninger og sørge for, at de stilles til rådighed for offentligheden;
    • at bevare luftkvaliteten, når den er god, og forbedre den i andre tilfælde.

    HOLD AF VILDE DYR I ZOOLOGISKE HAVER

    Rådet havde en orienterende drøftelse om forslaget til henstilling om hold af vilde dyr i zoologiske haver, som Kommissionen fremsatte den 13. december 1995 med traktatens artikel 130 S, stk. 1, som retsgrundlag.

    Forslaget omfatter permanente anlæg, hvor levende dyr, der ikke er blevet tæmmet inden for Det Europæiske Fællesskab, holdes med henblik på udstilling for publikum. Det indeholder detaljerede retningslinjer vedrørende bl.a. pleje af dyrene, sikkerhed, udryddelsestruede arter og uddannelsesaspekter, for at gøre det muligt for de ansvarlige for de zoologiske haver at nå en række mål, som svarer til havernes funktion.

    Under drøftelsen undersøgte ministrene muligheden for at vedtage et direktiv, som Europa-Parlamentet anmodede om i sin udtalelse i januar 1998, i stedet for et ikke-bindende instrument.

    Formanden konkluderede efter drøftelsen, at formandskabet vil overveje, hvad der videre skal ske på baggrund af medlemsstaternes holdninger.

    FJERDE KONFERENCE MELLEM PARTERNE I KONVENTIONEN OM DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED

    Rådet vedtog nogle konklusioner (se bilaget), hvori der formuleres generelle politiske retningslinjer om de vigtigste punkter på fjerde konference mellem parterne i konventionen om den biologiske mangfoldighed, der skal holdes i Bratislava den 4.-15. maj 1998, og om den rundbordsdiskussion, som Slovakiets regering indkalder til den 4.-5. maj om den biologiske mangfoldighed.

    SJETTE SAMLING I KOMMISSIONEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING - KONKLUSIONER

    • "1. Rådet henviser til sine tidligere konklusioner om denne sag, og bekræfter den store betydning, Det Europæiske Fællesskab tillægger den proces, der blev indledt efter De Forenede Nationers konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992. Rådet ser positivt på det arbejdsprogram, som den særlige samling i FN's generalforsamling (UNGASS) har opstillet for CSD for 1998-2002.
    • 2. Rådet erindrer i denne forbindelse navnlig om de initiativer, som Det Europæiske Fællesskab på UNGASS har taget til en strategi for ferskvand, såvel som om initiativerne vedrørende energi og øko-effektivitet. Rådet konstaterer med tilfredshed, at CSD har fået mandat til at koncentrere sin 1998-samling om ferskvand og industri.
    • 3. Rådet bekræfter på ny den betydning, EU tillægger de højt prioriterede emner, som UNGASS har fremhævet, nemlig udryddelse af fattigdom, ændring i retning af bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre og ODA's rolle med hensyn til at fremme bæredygtig udvikling.
    • 4. Rådet noterer sig resultatet af ekspertgruppens møde om strategier for ferskvandsforvaltning, som Zambias regering har tilrettelagt, ad hoc-gruppernes møder mellem samlingerne i Kommissionen for Bæredygtig Udvikling om strategier for ferskvandsforvaltning og industri og bæredygtig udvikling, Petersberg (Bonn) rundbordsdrøftelserne om globale vandpolitikker - samarbejde om grænseoverskridende vandforvaltning, som den tyske regering har tilrettelagt, og det internationale møde om vandressourcer og bæredygtig udvikling, som den franske regering har tilrettelagt.
    • De ministre, der deltog i konferencen, bekræftede, at en integreret vandforvaltning er af afgørende betydning. De tilskyndede til, at der stilles offentlige og private ressourcer til rådighed, og til, at alle involverede uddannes. De vedtog en sluterklæring og et handlingsprogram med prioriteter, som vil blive fremsendt til CSD.
    • 5. Rådet finder, at Den Europæiske Union på samlingen i april i Kommissionen for Bæredygtig Udvikling skal gå kraftigt ind for, at der træffes beslutninger i de eksisterende organisationer, som prioriterer ferskvandsforvaltning højere end programmet i Agenda 21 fra 1992 og ligger på linje med UNGASS 1997. Sådanne beslutninger bør bl.a. omfatte følgende:
      • a) videreudbygning af de fremskridt, der er gjort på møderne i Harare, Petersberg (Bonn) og Paris med hensyn til navnlig regionalt samarbejde, offentlige/private partnerskaber, teknologioverførsel, samarbejde om og løsning af spørgsmål vedrørende grænseoverskridende vandressourcer med udgangspunkt i vandløbsoplande, idet der tages højde for alle de berørte staters interesser, og beskyttelse af biodiversitet og økosystemer samt betydningen af kønsaspektet;
      • b) opfølgningen skal sikres og defineres tydeligt, navnlig for så vidt angår den rolle, FN-organisationerne, herunder UNEP, regeringerne og de etablerede internationale net skal spille;
      • c) tilskyndelse af vandværkerne og andre relevante industrier på nationalt og internationalt plan til at udarbejde adfærdskodekser, som kan hjælpe med at fremme og udbrede god praksis;
      • d) fremme af arbejdet med at skabe og sikre en politisk ramme, der tilskynder til offentlige/private partnerskaber, som fremmer udviklingslandenes indsats med hensyn til bæredygtig udvikling, forvaltning, distribution og anvendelse af vandressourcer, herunder vurdering af vandkvaliteten og -kvantiteten og adgangen til sundt drikkevand og fyldestgørende sanitære forhold.
  • 6. Rådet er enigt om, at Den Europæiske Union også bør gå kraftigt ind for, at der træffes beslutninger i eksisterende organisationer, herunder FN-organisationer, som bl.a. UNIDO og UNEP, og som omfatter følgende:
    • a) hjælpe med til at etablere en dialog mellem industrien (herunder også små og mellemstore virksomheder) og alle involverede på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt plan;
    • b) tilskynde til, at der bl.a. vedtages retningslinjer og adfærdskodekser, miljøforvaltningssystemer og foranstaltninger med henblik på forbedret øko-effektivitet og dermed fremme gennemsigtigheden og det sociale ansvar i erhvervslivets beslutninger på det miljømæssige og sociale område;
    • c) udbygge private investeringers samt multilaterale finansielle institutioners rolle i forbindelse med fremme af en bæredygtig udvikling og overførsel af miljøvenlige teknologier, navnlig til udviklingslande, og
    • d) tilskynde erhvervslivet til at overholde og udbrede god praksis i forbindelse med alle deres operationer på verdensplan, idet der tages hensyn til lokale forhold;
    • e) EU bør tilskynde industrien og erhvervslivet til at integrere bæredygtighed i deres strategiske planer og daglige operationer, f.eks. gennem aktioner, der er rettet mod den forringelse af miljøet, som produktionsprocessen og produkterne forårsager.
  • 7. Rådet tager revisionen af FN's retningslinjer for forbrugerbeskyttelse til efterretning og noterer sig, at de sandsynligvis skal forelægges på 1999-samlingen i Kommissionen for Bæredygtig Udvikling til overvejelse. Rådet bemærker ligeledes, at der er behov for yderligere forberedelse af dette spørgsmål inden CSD's samling i 1999.
  • 8. Rådet opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at være repræsenteret på ministerplan, herunder af ministrene med ansvar for vand, udvikling og industri, på samlingen i Kommissionen for Bæredygtig Udvikling."

    FÆLLESSKABETS VANDPOLITISKE FORANSTALTNINGER

    Rådet noterede sig en situationsrapport om det ændrede forslag til direktiv om rammerne for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, som Kommissionen fremsatte i april 1997.

    Formålet med direktivet er at beskytte overfladevand og grundvand efter en innovativ fremgangsmåde baseret på begrebet "vandløbsoplande". Med henblik herpå fastsætter forslaget fælles mål og afgrænser grundlæggende foranstaltninger. Det angriber kvalitative og kvantitative aspekter og anbefaler beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne. Foranstaltningerne med henblik på at nå miljømålene skal samordnes og i princippet overvåges inden for hvert vandløbsopland. Direktivet anvender den såkaldte "kombinerede" tilgang, der sammenknytter forureningsbekæmpelse ved kilden og kvalitative miljømålsætninger.

    Rådet var enigt om, at arbejdet skal fortsætte med henblik på at gøre betydelige fremskridt på næste samling i juni, når Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg sandsynligvis har afgivet udtalelse.

    BEGRÆNSNING AF SVOVLINDHOLDET I VISSE FLYDENDE BRÆNDSTOFFER

    Rådet noterede sig de fremskridt, der er gjort med forslaget til direktiv om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer og om ændring af direktiv 93/12/EØF, som Kommissionen fremsendte den 21. maj 1997.

    Forslaget indgår i EF-strategien til bekæmpelse af forsuring og tager sigte på at begrænse SO2-emissioner i hele EU ved at fastsætte restriktioner på svovlindholdet i fuelolie og gasolie.

    Rådet besluttede at arbejde videre med henblik på hurtigt at gøre fremskridt, om muligt på samlingen i Rådet (miljø) i juni.

    BILAG

    • " Rådet
    • ser med tilfredshed på de igangværende bestræbelser på at gennemføre konventionen om den biologiske mangfoldighed,
    • bekræfter på ny Fællesskabets tilsagn om at opfylde sine forpligtelser i henhold til konventionen,
    • noterer sig resultaterne af mødet i hjælpeorganet for videnskabelig, teknisk og teknologisk rådgivning i september 1997 i Montreal og andre møder afholdt i henhold til konventionen, og
    • henviser til sine tidligere konklusioner om konventionen om den biologiske mangfoldighed, navnlig om udestående spørgsmål (punkt 5) og incitamenter (punkt 15.1).
      • A. Punkter på dagsordenen for ministrenes rundbordsdiskussion om biologisk mangfoldighed
      • 1. Integration af bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed i sektorspecifikke aktiviteter
  • Rådet erkender, at det er vigtigt fuldt ud at integrere hensynene til den biologiske mangfoldighed i alle relevante sektorspecifikke aktiviteter, hvis konventionens mål skal opfyldes på alle områder. Det er af største betydning for dette formål, at der udarbejdes og iværksættes strategier vedrørende biodiversitet. Konventionen er så vidtspændende i sit anvendelsesområde, at den kun vil kunne gennemføres fuldt ud, hvis der anlægges et sådant helhedssyn. Det er nødvendigt, at parterne viser et godt eksempel, når det gælder sådanne bestræbelser, og at de lærer af hinanden, men der er også behov for at integrere bestræbelserne i det arbejde, der udføres af internationale og regionale organisationer og myndigheder på alle niveauer, herunder lokale myndigheder, ligesom der bør tages hensyn til forskellige grupper og aktiviteter, som ikke er styret af myndighederne.
    • 2. Styrkelse af den private sektors rolle i gennemførelsen af konventionen
  • Rådet bekræfter, at det er vigtigt at udvide den private sektors deltagelse i gennemførelsen af konventionen på en målrettet og konstruktiv måde, hvor der tages hensyn til den økonomiske betydning af biodiversitet, og hvor der anvendes incitamenter og åbnes for adgang til genetiske ressourcer på områder, hvor den private sektor har en særlig interesse og er i stand til at yde et bidrag til arbejdet, idet denne deltagelse navnlig skal supplere foranstaltninger, der træffes i den offentlige sektor. Rådet påskønner den indsats, der gøres for at fremme en sådan deltagelse, herunder WBCSD/IUCN'sguide "Business and Biodiversity", og ser frem til en fortsat og produktiv vækst i den private sektors deltagelse i konventionens aktiviteter.
    • 3. Fremme af en biodiversitetsvenlig turisme på verdensplan
  • På baggrund af den fortsatte hurtige vækst i turismen og dennes potentielt betydelige påvirkninger af biodiversiteten glæder Rådet sig over at få lejlighed til at se på turismens rolle i bevaringen og den bæredygtige udnyttelse af den biologiske mangfoldighed. Rådet noterer sig, at vigtigheden af en bæredygtig turisme anerkendes i det program for den videre gennemførelse af Agenda 21, der blev vedtaget på FN's Generalforsamlings særlige samling, og hilser det bidrag velkommen, der kommer fra initiativer som Berlin-erklæringen om biologisk mangfoldighed og bæredygtig turisme og verdenskonferencen om bæredygtig turisme i Lanzarote (1995).
    • B. Fællesskabets strategi for biodiversitet
  • Rådet noterer sig, at Kommissionen har vedtaget en EF-strategi for biologisk mangfoldighed, der supplerer medlemsstaternes strategier med henblik på at fremme gennemførelsen af Fællesskabets nuværende politik vedrørende biologisk mangfoldighed og inddrage biodiversitetsaspekter i de relevante EF-sektorpolitikker og -instrumenter. Rådet støtter den fremgangsmåde, der er vedtaget i Fællesskabets strategi for biodiversitet, og hvorefter hensyn til biodiversitet integreres i relevante politikområder, samt den totrinsprocedure, der er foreslået for strategiens gennemførelse, nemlig opstilling af specifikke politiske mål, der skal nås via handlingsplaner og andre gennemførelsesforanstaltninger. Denne fremgangsmåde bør fremhæves i dialogen med andre parter. Rådet ser frem til, at strategien til sin tid gøres til genstand for en grundig behandling. Rådet ser også med tilfredshed på forelæggelsen af Fællesskabets rapport om biologisk mangfoldighed, herunder sammendraget af strategien, og ser frem til gennemførelsen af strategien, når der i 1998 og 1999 udarbejdes handlingsplaner inden for de relevante sektorer og politikområder, som skal forelægges for Rådet.
    • C. Punkter på dagsordenen for partskonferencen
    • 1. Status og udviklingstendenser for den biologiske mangfoldighed i sø- og vandløbsøkosystemer og muligheder for bevaring og bæredygtig udnyttelse (nr. 6)
  • Rådet mener, at fjerde partskonference i konventionen om den biologiske mangfoldighed bør give eksekutivsekretæren instruks om at udarbejde et prioriteret flerårigt arbejdsprogram baseret på SBSTTA-henstilling III/1, hvori der tages hensyn til de beskyttede områders rolle, på baggrund af søers og vandløbs betydning for den biologiske mangfoldighed og de trusler, disse står over for, samt nødvendigheden af at integrere hensynet til den biologiske mangfoldighed i alle relevante aspekter af vandforvaltningen. Eksekutivsekretæren bør videreføre og yderligere udbygge sit samarbejde med andre fora om bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed i søer og vandløb, herunder Ramsar-konventionen, med henblik på at sikre samordning af aktiviteterne og undgå dobbeltarbejde under særligt hensyn til arbejdet i Kommissionen for Bæredygtig Udvikling. Partskonferencen bør også tilskynde til yderligere udbygning af det grænseoverskridende samarbejde mellem landene vedrørende bevaring og bæredygtig udnyttelse af sø- og vandløbsøkosystemer.
    • 2. Rapporter om arbejdsprogrammer (nr. 7)
  • Der tages hensyn til de omkostningsmæssige følger af alle forslag og det understreges, at disse arbejdsprogrammer bør være handlingsorienterede og iværksættes inden for en generel ramme, der:
    • fremmer samarbejdet med alle relevante internationale organisationer;
    • letter parternes bidrag til gennemførelsen af disse programmer;
    • er vejledende for parternes politiske planlægning.
      • 2.1. Jakarta-mandatet om den biologiske mangfoldighed i hav- og kystområder (nr. 7.1)
  • Rådet er af den bestemte opfattelse, at den fjerde partskonference i konventionen om den biologiske mangfoldighed bør fastlægge den videre udvikling af et arbejdsprogram, der skal gennemføres i henhold til Jakarta-mandatet, og bør pålægge eksekutivsekretæren at forvalte dette arbejdsprogram i de næste tre år.
  • Formålet med arbejdsprogrammet er at få parterne til omgående at gøre en indsats for bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed i økosystemer i hav- og kystområder.
  • Arbejdsprogrammets indhold bør bygge på det, der i princippet blev vedtaget i henhold til Jakarta-mandatet - under hensyntagen til eksekutivsekretærens prioritering på baggrund af ekspertmødet i marts 1997 i Jakarta - og som blev nærmere udformet i SBSTTA-henstilling III/2.
    • 2.2. Biologisk mangfoldighed i landbrugsområder (nr. 7.2)
  • Rådet erkender, at der til dato er gjort fremskridt med hensyn til udarbejdelsen af det flerårige program vedrørende biologisk mangfoldighed i landbrugsområder som krævet i afgørelse III/11. Fællesskabet kan fuldt ud tilslutte sig det synspunkt, som SBSTTA giver udtryk for i henstilling III/4, nemlig at det bør prioriteres meget højt at få afsluttet kortlægningen og vurderingen af de igangværende aktiviteter på internationalt og nationalt plan, hvilket bør ske i god tid inden det næste møde i SBSTTA. Desuden bør det eksisterende samarbejde mellem biodiversitetskonventionens sekretariat og FAO udvides til også at omfatte andre internationale organer, der arbejder inden for dette område.
  • Rådet erkender, at udarbejdelse af og rapportering om det flerårige arbejdsprogram vil ske etapevis og i flere omgange. Det vil i første omgang gerne anbefale arbejdsprogrammer, der omhandler aktiviteter, der indebærer særlig prioritering af tre indbyrdes sammenhængende aspekter af den biologiske mangfoldighed i landbrugsområder, nemlig genetiske ressourcer til levnedsmidler og landbrug, biologiske produktionsfaktorer og naturaspekter inden for de tematiske områder, der er fastlagt i afgørelse III/11. Hvad angår genetiske ressourcer til levnedsmidler og landbrug mener Fællesskabet, at partskonferencen bør tilskynde FAO til at opprioritere revisionen af FAO's internationale forpligtelse vedrørende plantegenetiske ressourcer til levnedsmidler og landbrug, som den bør tilstræbe at afslutte i 1999, samt iværksættelsen af verdenshandlingsplanen for plantegenetiske ressourcer til levnedsmidler og landbrug. Rådet anerkender de fremskridt, der er gjort i FAO med hensyn til begge disse spørgsmål, og mener, at de fortsat bør behandles i dette forum, men at partskonferencen bør holdes nøje underrettet om udviklingen.
    • 2.3. Biologisk mangfoldighed i skovområder (nr. 7.3)
  • Rådet bekræfter, at bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed i skovområder er af betydning for gennemførelsen af konventionen på grund af den afgørende rolle, alle typer skove spiller for bevaringen af den biologiske mangfoldighed i verden, samt omfanget af de trusler, skovene - især naturskovene - står over for. Rådet understreger betydningen af samarbejde og samordnede aktioner på globalt, regionalt og nationalt plan vedrørende skovrelaterede spørgsmål, f.eks. efter de retningslinjer, der følges inden for den paneuropæiske strategi for biologisk og landskabsmæssig mangfoldighed og ministerprocessen vedrørende beskyttelse af skovene i Europa.
  • Rådet mener derfor, at fjerde partskonference i konventionen om den biologiske mangfoldighed bør give sin tilslutning til et rullende treårigt arbejdsprogram om biologisk mangfoldighed i skovområder, der tager hensyn til Det Mellemstatslige Skovpanels handlingsforslag, som godkendt på FN's Generalforsamlings særlige samling, samt supplerer det igangværende arbejde i Det Mellemstatslige Skovforum. Der bør i forbindelse med dette arbejdsprogram tages hensyn til SBSTTA's henstilling III/3.
    • 3. Vurdering og gennemgang af clearing house-ordningen (nr. 8)
  • Rådet finder, at fjerde partskonference i konventionen om biologisk mangfoldighed bør anmode eksekutivsekretæren om at foretage en uafhængig gennemgang af clearing house-ordningens pilotfase og drage konklusioner der indeholder retningslinjer for en efterfølgende gennemførelse. Partskonferencen bør også stille krav om, at finansieringsmekanismen yder passende bistand i forbindelse med den fulde udbygning og gennemførelse af clearing house-ordningen og styrkelsen af den nationale biologiske mangfoldighed og relaterede teknologiske informationssystemer. I den forbindelse understreger Rådet, at det er vigtigt, at parterne gennemfører politikker for at sikre deres effektive deltagelse i clearing house-ordningen, bl.a. ved udvikling af tekniske og videnskabelige samarbejdsprojekter eventuelt i forbindelse med uddannelse, kapacitetsopbygning og teknologioverførsel.
  • Hvor det er praktisk og hensigtsmæssigt, bør der gives parterne vejledning med hensyn til standarder og strukturer, der er relevante for de nationale knudepunkters fulde og effektive tilslutning til ordningen samt dens brugervenlighed.
    • 4. Spørgsmål vedrørende biosikkerhed (nr. 9)
  • Rådet bekræfter på ny, at det gerne ser en tidlig afslutning af forhandlingen om en protokol vedrørende biosikkerhed og tilslutter sig henstillingerne herom fra møde i 4. Ad hoc-gruppe vedrørende Biosikkerhed (BSWG) til fjerde partskonference i konventionen om den biologiske mangfoldighed. Navnlig finder Rådet, at protokollen bør vedtages i slutningen af 1998, men hvis dette viser sig umuligt, bør vedtagelsen finde sted senest februar 1999. Rådet er klar over, at partskonferencen bør tilvejebringe de midler, der er nødvendige for at opfylde denne tidsplan.
  • Rådet anerkender det værdifulde bidrag fra BSWG's nuværende præsidium og formand, som partskonferencen havde udnævnt indtil fjerde partskonference, og henstiller, at partskonferencen bekræfter, at de pågældende fortsætter i disse funktioner. Rådet finder, at fjerde partskonference bør træffe de nødvendige foranstaltninger til, at gennemførelsen hurtigt kan indledes efter vedtagelsen af protokollen.
    • 5. Gennemførelse af artikel 8, litra j), og tilsvarende bestemmelser (nr. 10)
  • Rådet finder det vigtigt, at fjerde partskonference i konventionen om den biologiske mangfoldighed tilslutter sig, at der arbejdes videre med et arbejdsprogram vedrørende artikel 8, litra j), og tilsvarende artikler, og træffer beslutning om den rette proces og institutionelle struktur med henblik på at lette gennemførelsen af det fremtidige arbejde på dette område som led i konventionen, idet der tages hensyn til resultatet af Madrid-workshoppen.
  • I dette arbejde bør man beskæftige sig med den rolle, som oprindelige og lokale samfund, som defineret i artikel 8, litra j), kan spille for gennemførelsen af konventionens målsætning, og søge at sikre, at oprindelige og lokale samfund på passende vis inddrages sammen med andre berørte grupper.
  • Det er vigtigt, at den valgte proces og struktur er omkostningseffektiv og reelt bidrager til at fremme konventionens mål.
    • 6. Sammenfatning af oplysninger i nationale rapporter om gennemførelsen af konventionen (nr. 11)
  • Rådet erkender, at de første nationale rapporter i henhold til konventionen med deres fokusering på gennemførelsen af artikel 6 er betydningsfulde, idet de udgør et udmærket grundlag for vurdering af de fremskridt, parterne har gjort med hensyn til opfyldelse af konventionens målsætninger. Rådet ser derfor med tilfredshed på bidragene fra alle de parter, som indtil nu har forelagt rapporter, og anmoder indtrængende de parter, som endnu ikke har gjort det, om at udarbejde og forelægge dem snarest.
  • Rådet ser frem til at indlede behandlingen af de rapporter, der hidtil er blevet forelagt, på fjerde partskonference, bl.a. for at få indkredset fælles problemer og mulige løsninger samt disses relevans for dagsordenerne for fremtidige partskonferencer. Rapporterne vil også være af betydning for parterne på længere sigt, da de indeholder oplysninger om fremskridt på nationalt og regionalt plan og i andre internationale fora og vil være en tilskyndelse til bilateral udveksling af oplysninger og samarbejde. Det er derfor vigtigt, at rapporterne gøres alment tilgængelige.
  • Rådet finder endvidere, at det er vigtigt for konventionens fremtid, at disse rapporter indeholder flere taloplysninger og mere specifik information, f.eks. ved anvendelse af indikatorer, således at det bliver muligt at foretage en mere effektiv vurdering af den indsats, der gøres for at nå konventionens mål. I denne forbindelse noterer Rådet sig med tilfredshed de igangværende aktiviteter, der er indledt af Det Europæiske Miljøagentur, konventionen om den biologiske mangfoldighed og andre fora, med henblik på at udvikle indikatorer for biologisk diversitet.
    • 7. Forholdet mellem konventionen og Kommissionen for Bæredygtig Udvikling, biodiversitetsrelaterede konventioner, andre internationale aftaler, institutioner og relevante processer (nr. 12)
      • 7.1. Resultaterne af den særlige samling i Generalforsamlingen med henblik på at drøfte gennemførelsen af Agenda 21 (nr. 12.1)
      • 7.2. Samarbejde med andre aftaler, institutioner og processer vedrørende in situ-bevaring (artikel 8)(nr. 12.2)
  • Rådet tager til efterretning, at der fortsat er behov for, at konventionen arbejder tæt sammen med andre relevante aftaler, institutioner og processer, herunder vedrørende artikel 8 (in situ-bevaring), på grund af de indbyrdes forbindelser mellem disses arbejde og konventionens arbejde og på grund af behovet for at sikre større harmonisering af rapporteringskrav, bedre koordinering af møder, udbygning af samarbejdet med andre sekretariater og tilstræbelse af et mere omfattende videnskabeligt samarbejde.
  • Rådet ser med tilfredshed på resultaterne af FN's Generalforsamlings særlige samling, der blev afholdt for at drøfte gennemførelsen af Agenda 21, herunder bekræftelsen af behovet for at handle hurtigt som reaktion på truslen mod den biologiske mangfoldighed, godkendelsen af en række aktioner med henblik på at gennemføre konventionens bestemmelser og tilskyndelsen til tættere samarbejde mellem Komitéen for Bæredygtig Udvikling og biodiversitetskonventionen.
    • 8. Gennemgang af konventionens funktion (nr. 13)
  • Rådet tillægger det stor betydning, at fjerde partskonference skal foretage en gennemgang af konventionens funktion, og finder, at denne gennemgang bør koncentreres om de nøgleområder, der blev indkredset på workshoppen den 5.-7. januar i London.
  • Gennemgangen bør derfor omfatte:
    • SBSTTA's rolle, som defineret i konventionens artikel 25, herunder spørgsmålet om, hvorledes det bedst sikres, at dette organ på gennemsigtig, alsidig og bredt accepteret vis får et struktureret videnskabeligt input i sine forhandlinger, samt interaktion med partskonferencen. Med henblik herpå foreslår Rådet, at partskonferencen overvejer muligheden for at etablere ad hoc-paneler, der skal tage sig af mindre spørgsmål;
    • konventionens relationer til større grupper, fordi disse spiller en betydelig rolle med hensyn til effektiv gennemførelse af konventionen på alle niveauer. Partskonferencen bør overveje, på hvilken måde den bedre udnytter den brede vifte af viden, færdigheder og andre ressourcer, som civilsamfundet råder over, både ved fastlæggelsen af politikker og ved gennemførelsen af konventionen;
    • konventionens institutionelle strukturer samt spørgsmålet om, hvorvidt disses funktion kan forbedres, f.eks. med hensyn til beslutningsprocessen.
  • Endelig mener Rådet, at det er vigtigt, at fjerde partskonference når til enighed om det fremtidige arbejdsprogram for konventionen. Det bør overvejes at vedtage et rullende arbejdsprogram, der foregriber de næste fire partskonferencer, for at gøre det lettere for alle parter og partnere at deltage og for at bidrage til, at der opnås konsensus om det videnskabelige input.

     Afhængigt af eventuelle afgørelser om, hvor ofte partskonferencerne  skal finde sted, kan hver partskonference have flere forskellige  emneområder, f.eks. et eller flere blandt de tre konventionsmål, et  for et særligt økosystem og et for et tværgående spørgsmål.

    • I denne forbindelse erkender Rådet, at strategien med økosystemer kan suppleres med en biogeografisk strategi, når visse af konventionens bestemmelser gennemføres, f.eks. artikel 18.
      • 9. Finansielle ressourcer og finansieringsmekanisme: (nr. 14)
        • 9.1. Aftalememorandum mellem partskonferencen og Rådet for den globale miljøfacilitet (nr. 14.1)
        • 9.2. Aktiviteter under den globale miljøfacilitet (nr. 14.2)
        • 9.3. Gennemgang af finansieringsmekanismens effektivitet (nr. 14.3)
        • 9.4. Gennemgang af gennemførelsen af afgørelse III/6 om yderligere finansielle ressourcer (nr. 14.4)
        • 9.5. Yderligere retningslinjer vedrørende finansieringsmekanismen (nr. 14.5)
  • Rådet finder, at den globale miljøfacilitet har fungeret udmærket som finansieringsmekanisme for konventionen, og mener fortsat, at den bør tillægges permanent status som denne mekanisme. Rådet noterer sig den sammenfattende rapport om gennemgangen af finansieringsmekanismens effektivitet og den række bemærkninger, den indeholder. Rådet noterer sig, at kun en lille del af parterne har besvaret anmodningen om at fremlægge synspunkter, og at mange bemærkninger i den sammenfattende rapport forekommer uunderbyggede. Rådet mener derfor, at fjerde partskonference i konventionen om den biologiske mangfoldighed ikke bør forsøge at anvende rapporten som grundlag for at drage endelige konklusioner om den finansielle mekanismes effektivitet, men at den i fuldt omfang bør trække på alle relevante kilder, når den drager sine konklusioner. Rådet noterer sig, at den globale miljøfacilitet for nylig lod foretage en uafhængig gennemgang af sine aktiviteter. Mange af de spørgsmål, der er rejst i den sammenfattende rapport, er meget effektivt behandlet i den generelle gennemgang. Rådet mener, at partskonferencen i høj grad bør tage hensyn til resultaterne af GEF's generelle gennemgang, når den overvejer, hvorledes den kan komme videre i dette spørgsmål.
  • Fællesskabet vil forsøge at tilskynde finansieringsmekanismen til yderligere at forbedre sin funktion og til at være mere lydhør over for udviklingslandenes ønsker.
    1. 0. Foranstaltninger til gennemførelse af konventionen (nr. 15)
    2. 0.1. Incitamenter: gennemgang af foranstaltninger til gennemførelse af artikel 11 (nr. 15.1)
  • Rådet støtter en fortsættelse af det arbejde med incitamenter, der foregår i SBSTTA, men også i andre internationale fora som f.eks. OECD, med henblik på den eventuelle gennemførelse af de fremtidige resultater, og noterer sig, at der i Fællesskabet allerede findes instrumenter indeholdende incitamenter, som f.eks. tager sigte på at beskytte levesteder og arter. Rådet ser navnlig frem til afslutningen af arbejdet i OECD, der skal munde ud i udarbejdelsen af en håndbog, der skal støtte parternes anvendelse af incitamenter til bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed.
    1. 0.2. Undervisning og folkeoplysning: gennemgang af foranstaltninger til gennemførelse af artikel 13 (nr. 15.2)
  • Rådet ser med tilfredshed på alle de vigtigste gruppers voksende deltagelse i gennemførelsen af konventionen på internationalt, regionalt, nationalt og lokalt plan. Begrebet biologisk mangfoldighed nyder stadig større anerkendelse, men der skal gøres mere for at forklare formålene med konventionen i et klart forståeligt sprog og for at gøre rede for den mere omfattende rolle, som begrebet biologisk mangfoldighed spiller inden for bæredygtig udvikling, f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af lokale agenda 21.
  • Rådet erkender, at det primære ansvar for at forbedre undervisning og folkeoplysning fortsat ligger hos parterne, der er i den bedste position til at tage hensyn til de særlige vidensniveauer, institutionelle ordninger og andre fremgangsmåder, der kendetegner deres nationale forhold. Det vil være vigtigt at nyttiggøre alle relevante oplysninger i nationale rapporter vedrørende konventionen og overveje, hvorledes der kan ydes bistand til parter, der gerne vil udvikle undervisnings- og folkeoplysningsstrategier, men som ikke har kapacitet til det.
  • Rådet mener også, at fjerde partskonference bør overveje at supplere de nationale bestræbelser ved at indgå i et tæt samarbejde med internationale organisationer og igangværende beslægtede initiativer og ved at udarbejde retningslinjer og udveksle erfaringer via clearing house-ordningen,hvor dette er muligt.
    1. 0.3. Konsekvensvurdering og mindskelse af de negative virkninger: gennemgang af foranstaltninger til gennemførelse af artikel 14 (nr. 15.3)
  • Rådet erkender, at det er vigtigt at gennemføre artikel 14, og noterer sig de fremskridt, der allerede er gjort i så henseende ved hjælp af såvel nationale aktioner som aktioner på fællesskabsplan. Dette inkluderer foranstaltninger truffet i overensstemmelse med Rådets direktiv om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (85/337/EØF) og mere specifikt i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/43/EØF, ifølge hvilket der skal foretages en relevant vurdering af enhver plan eller ethvert projekt, der må antages at ville få en betydelig indvirkning på et særligt bevaringsområde eller et særligt beskyttet område i henhold til Rådets direktiv 79/409/EØF.
  • Der bør også tages hensyn til foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med anden relevant fællesskabslovgivning.
  • Rådet ser frem til at udveksle oplysninger om artikel 14 med henblik på at fremme alle parters tidlige gennemførelse heraf herunder for så vidt angår aktiviteter, der har virkninger på tværs af grænserne.
    1. 1. Spørgsmål om fordeling af fordele (nr. 16)
    2. 1.1. Foranstaltninger til fremme og fremskyndelse af fordelingen af fordele ved bioteknologi i overensstemmelse med artikel 19 ("Håndtering af bioteknologi og fordeling af fordelene heraf")(nr. 16.1)
    3. 1.2. Metoder til rimelig og retfærdig fordeling af fordelene ved genetiske ressourcer (nr. 16.2)
    4. 1.3. Oversigt over parternes synspunkter med hensyn til mulige løsningsmodeller for fastlæggelse af eventuelle nationale lovgivningsmæssige eller politiske foranstaltninger med henblik på gennemførelse af artikel 15 ("Adgang til de genetiske ressourcer") (nr. 16.3)
  • Rådet ser frem til en frugtbar drøftelse om fordeling af fordele. Der vil på fjerde partskonference for første gang være mulighed for indgående at drøfte dette vigtige tredje mål i konventionen.
  • Rådet erkender, at det er nødvendigt at tage hensyn til tilsvarende arbejde på alle relevante områder og i alle relevante fora, herunder i OECD's Ekspertgruppe vedrørende de Økonomiske Aspekter af Biologisk Mangfoldighed og den internationale workshop "Best Practices" om adgang til genetiske ressourcer, der afholdes den 15.-16. januar 1998 i Cordoba i Spanien, og at afbalancere den teoretiske behandling af de pågældende spørgsmål med praktiske erfaringer fra case studies."

    ANDRE AFGØRELSER

    Vedtaget uden drøftelse

    MILJØ

    Konventionen om grænseoverskridende virkninger af industriulykker

    Rådet besluttede på Fællesskabets vegne at godkende ovennævnte konvention, som blev undertegnet den 18. marts 1992 i Helsinki.

    Formålet med konventionen er at beskytte mennesker og miljø mod industriulykker, der kan forårsage grænseoverskridende virkninger, og fremme aktivt internationalt samarbejde mellem de kontraherende parter før, under og efter denne type ulykker.

    Bestemmelser vedrørende internationalt samarbejde findes desuden i de såkaldte "Seveso-direktiver" om risiko for større uheld i forbindelse med en række industrielle aktiviteter (direktiv 82/501/EØF) og om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (direktiv 96/82/EØF). Da tærsklerne for en række stoffer i direktiv 96/82/EØF ikke er de samme som i bilaget til konventionen, har Rådet besluttet at tage forbehold, således at EF's medlemsstater i deres indbyrdes forbindelser kommer til at anvende direktivets bestemmelser frem for konventionens.

    Konvention om beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål

    Rådet besluttede på Fællesskabets vegne at godkende den europæiske konvention om beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål, som blev undertegnet den 10. februar 1987.

    Konventionen fastsætter betingelserne for anvendelse af hvirvelløse dyr til forsøg og andre videnskabelige formål, med sigte på at reducere antallet af dyr, der anvendes til forsøg, at begrænse deres lidelser mest muligt og få indført, at de nationale myndigheder gennemfører den fornødne kontrol på avlsvirksomheder og over for leverandører og brugere af forsøgsdyr.

    Konventionens endelige mål er på lang sigt og i størst muligt omfang at få dyreforsøg erstattet af andre fremgangsmåder.

    Forebyggelse af havforurening - godkendelse af PARCOM-afgørelsen

    Rådet besluttede - idet Danmark undlod at stemme - på Fællesskabets vegne at godkende den afgørelse, som blev truffet i henhold til konventionen til forhindring af landbaseret havforurening med henblik på gradvis afvikling af anvendelsen af hexachlorethan (HCE) i non-ferro metalindusrien. HCE er et toksisk stof, som er bioakkumulerende i økosystemet.

    Afgørelse 96/1 blev vedtaget af Paris-Kommissionen (PARCOM), som er konventionens forvaltningsorgan. Den ændrer to tidligere PARCOM-afgørelser (92/4 og 93/1), idet den tillader midlertidige undtagelser. Disse gælder aluminiumsmelteværker, som højst anvender gennemsnitlig 1,5 kg HCE daglig, og som fremstiller specialstøbegods, hvor der kræves høj kvalitet og høje sikkerhedsnormer (f.eks. til anvendelse i luftfartsindustrien). Behovet for disse undtagelser skal tages op i PARCOM i 1998.

    Afgørelse 96/1 er i overensstemmelse med EF-direktiv 76/769/EØF om farlige stoffer. Dette direktiv tager bl.a. sigte på at nedbringe anvendelse af HCE i Fællesskabet. Derfor vil de samme normer gælde i alle medlemsstater, uanset om de er parter i ovennævnte konvention.

    Konventionen af 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande - begrænsning af emissionen af svovl

    Rådet vedtog på det De Europæiske Fællesskabs vegne at indgå protokollen (til konventionen af 1979 om grænseoverskridende forurening over store afstande), angående yderligere begrænsning af emissionen af svovl (SO2) emissioner.

    Fællesskabet og medlemsstaterne er parter i konventionen, som er udarbejdet inden for rammerne af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa.

    Oprindelig blev det i 1985 foreslået parterne at undertegne første SO2-protokol om 30% reduktion af svovlemissionerne i 1993 i forhold til 1980-niveauerne. Fællesskabet var ikke part i nævnte protokol, som udløb ved udgangen af 1993.

    Inden for rammerne af konventionen udarbejdedes dernæst anden protokol om kontrol med svovlemissionerne, og den blev undertegnet af parterne, herunder Fællesskabet, den 14. juni 1994.

    Denne protokol fastsætter navnlig, at parterne i det mindste skal reducere og stabilisere de årlige svovlemissioner i overensstemmelse med en fast tidsplan og særlige lofter.

    Rådet besluttede, at følgende erklæring deponeres sammen med akten om indgåelse af protokollen:

    • " Det Europæiske Fællesskab erklærer, at emissionsloftet og det vægtede procentvise gennemsnit for Det Europæiske Fællesskab ikke bør overstige summen af de forpligtelser, som de EU-medlemsstater, der ratificerer protokollen, skal opfylde, og understreger samtidig, at alle dets medlemsstater skal nedbringe deres SO2-emissioner i overensstemmelse med de emissionslofter, der er fastsat i bilag II til protokollen og i den relevante fællesskabslovgivning."

    FORSKNING

    5. rammeprogram for EF-forskning

    Rådet vedtog med enstemmighed den fælles holdning vedrørende 5. rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (1998-2002). Den fælles holdning vil blive meddelt Europa-Parlamentet med henblik på andenbehandling i henhold til den fælles beslutningsprocedure.

    Rådet bekræftede desuden den politiske enighed med hensyn til femte rammeprogram for Det Europæiske Atomenergifællesskabs indsats inden for forskning og uddannelse (1998-2002).

    (Vedrørende begge punkter, se pressemeddelelse af 12. februar 1998 nr. 5583/98 (Presse 26).

    FORBINDELSER MED TREDJELANDE

    De Forenede Nationers Havretskonvention

    Rådet vedtog afgørelsen om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers Havretskonvention af 10. december 1982 ("Montego Bay Convention"), og af aftalen af 28. juli 1994 vedrørende anvendelse af kapitel XI i denne konvention (bestemmelser vedrørende havbunden og dens ressourcer).

    Det Europæiske Fællesskab undertegnede konventionen den 7. december 1984 og aftalen den 29. juli 1994; de omhandler spørgsmål, der henhører under Fællesskabets kompetence. Fællesskabet har anvendt aftalen og konventionens kapitel XI midlertidigt siden den 16. november 1994 og er i øjeblikket midlertidigt medlem af Den Internationale Havbundsmyndighed.

    Konventionen og aftalen fastsætter, at en international organisation kan deponere sit formelle bekræftelsesinstrument, hvis et flertal af dens medlemmer har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter. Da tolv medlemsstater indtil videre har deponeret deres instrumenter **Tyskland, Italien, Østrig, Grækenland, Frankrig, Irland, Finland, Sverige, Nederlandene, Spanien, Det Forenede Kongerige og Portugal., kan Fællesskabet nu deponere sit formelle bekræftelsesinstrument.

    Rådets afgørelse indeholder en erklæring, der er afgivet i medfør af kravene i konventionen og aftalen, om Det Europæiske Fællesskabs kompetence i spørgsmål, der er omfattet af konventionen og aftalen.

    Endelig indeholder afgørelsen et bilag om, hvilken procedure Fællesskabet og dets medlemsstater skal følge i Den Internationale Havbundskommission.

    Antidumping - import af ammoniumnitrat fra Rusland

    Rådet vedtog forordningen om ændring af forordning (EF) nr. 2022/95 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland.

    Antidumpingtolden fastsættes til 26,3 ECU pr. ton.

    På grundlag af en klage fra EFMA (Europæiske Gødningsstofproducenters Sammenslutning) genoptog Kommissionen undersøgelsen af importen af ammoniumnitrat fra Rusland. Undersøgelsen viste, at foranstaltningerne ikke havde haft den tilsigtede virkning på videresalgsprisen på russisk ammoniumnitrat, hvilket skyldtes, at de gældende antidumpingforanstaltninger var blevet indberegnet i videresalgsprisen. På baggrund heraf og som følge af erfaringerne med antidumpingforanstaltningerne på russisk ammoniumnitrat (tilsagnet fra de russiske myndigheder blev allerede misligholdt inden for det første år, det var gældende), ændres 1995-forordningen således, at en særlig toldsats pr. ton erstatter den tidligere fastsatte laveste importpris.

    DET INDRE MARKED

    Udvidelse af Karolus-programmet

    Efter at Europa-Parlamentet uden ændringsforslag har tilsluttet sig Rådets fælles holdning, har Rådet nu endeligt vedtaget beslutningen om forlængelse af Karolus-programmet.

    Karolus-programmet om udveksling af nationale embedsmænd, der har til opgave at gennemføre EF-forskrifter vedrørende det indre marked, blev indført ved beslutning 92/481/EØF. Programmet løber over fem år (1993-1997) og har et budget på 7,7 mio. ECU. Formålet med ændringen er at forlænge programmets gyldighedsperiode indtil udgangen af 1999, med en supplerende bevillingsramme på 4,5 mio. ECU, og udvide det til også at omfatte embedsmænd fra de associerede lande i Central- og Østeuropa, EFTA-landene samt Cypern.

    Medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik

    Efter at Rådet på samlingen den 27. november 1997 (det indre marked) var nået til politisk enighed, vedtog det formelt en fælles holdning vedrørende direktivforslaget om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik. Den fælles holdning vil nu blive sendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling som led i den fælles beslutningsprocedure. Pressemeddelelse nr. 12667/97 af 27.11.1997 indeholder mere detaljerede oplysninger herom.

    Databeskyttelse på informationsmotorvejene - Europarådets retningslinjer

    Rådet bemyndigede Kommissionen til på Fællesskabets vegne at deltage i forhandlingen af Europarådets retningslinjer for beskyttelse af personer i forbindelse med indsamling og behandling af personoplysninger på informationsmotorvejene, som kan inkorporeres i eller vedlægges etiske regler.

    Andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer

    Efter at Rådet (det indre marked) på samlingen den 27. november 1997 var nået til enighed om den fælles holdning om ændring af direktivet om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (direktiv 95/2/EF), vedtog det formelt den fælles holdning. Den tyske, østrigske og danske delegation stemte imod teksten, og den belgiske delegation afholdt sig fra at stemme.

    Den fælles holdning sendes nu til Europa-Parlamentet til andenbehandling som led i den fælles beslutningsprocedure.

    Pressemeddelelse nr. 12667/97 af 27.11.1997 indeholder flere oplysninger om ændringen af direktivet om tilsætningsstoffer.

    Den belgiske, danske, tyske, svenske og østrigske delegations stemmeforklaringer findes i bilag 1.

    BILAG 1

    Stemmeforklaring fra den belgiske delegation

    Rådets fælles holdning vedrørende forslaget til direktiv om ændring af direktiv 95/2/EF om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer er ikke tilfredsstillende på tre punkter set fra Belgiens synspunkt. Den belgiske delegation har derfor afholdt sig fra at stemme, da den fælles holdning blev sat under afstemning.

    Forslaget medtager ikke den foreslåede forhøjelse fra 600 til 1 200 mg/kg for SO2, der anvendes i tørrede æbler og pærer, som skal undergå en ny forarbejdning. Efter Belgiens opfattelse er denne forhøjelse i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i rammedirektiv 89/107/EØF for anvendelse af tilsætningsstoffer (teknologisk behov, ingen sundhedsrisiko, påviselige fordele for forbrugeren). Efter direktiv 95/2/EF i dets nuværende udformning kan SO2 i øvrigt anvendes med op til 2 000 mg/kg for tørrede druer, abrikoser, ferskner, svesker og figner.

    Brugen af nisin afskaffes for pasteuriserede æg, men ikke for mascarpone. Efter Belgiens opfattelse er anvendelse af nisin berettiget teknologisk såvel for pasteuriserede æg som for mascarpone.

    Efter forslaget er det tilladt at anvende thaumatin i ikke-alkoholholdige drikkevarer og desserter. Efter Belgiens opfattelse er det ikke ønskeligt at anvende denne smagsforstærker i de pågældende produkter.

    Stemmeforklaring fra den danske delegation

    Den danske regering kan ikke give sin tilslutning til Rådets fælles holdning, fordi man er betænkelig ved at udvide anvendelsen af sulfit og nisin i levnedsmidler.

    Tilladelsen til anvendelse af sulfit i direktiv 95/2 om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer indebærer efter den danske regerings opfattelse i sig selv et sulfitindtag hos forbrugerne, som ikke er i overensstemmelse med rådgivningen fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler. Derfor bør tilladelse til anvendelse af sulfit ikke udvides.

    Nisin er et antibiotikalignende stof. Sådanne stoffer bør man efter principiel dansk opfattelse ikke blande sammen med levnedsmidler.

    Stemmeforklaring fra den tyske delegation

    Den tyske delegation beklager, at tilsætningsstofferne E 500 (natriumkarbonater), E 338 (phosphorsyre), E 339 (natriumphosphater), E 340 (kaliumphosphater), E 341 (calciumphosphater), E 343 (magnesiumphosphater), E 450 (diphosphater), E 451 (triphosphater) og E 452 (polyphosphater) tillades generelt for smør af syrnet fløde, selv om der ikke er noget teknologisk behov, der taler for det. Den tyske delegation finder, at tilsætningsstoffet E 500 (natriumkarbonater) og de faktisk anvendte phosphater kun bør tillades til specifikke produkter, i hvis fremstilling disse stoffer traditionelt indgår i Sverige og Finland.

    Punkt 4, litra d), i bilaget er ikke en tilfredsstillende løsning for så vidt angår fastsættelse af en maksimumsværdi for SO2 for tørrede pærer og æbler med et vandindhold på 12%. Disse produkter markedsføres såvel i medlemsstaterne som internationalt med et SO2-indhold på indtil 1 500 mg/kg produkt. Der er desværre ikke taget hensyn til dette forhold.

    Stemmeforklaring fra den svenske delegation

    Forslaget går bl.a. ud på at tillade anvendelse af en række tilsætningsstoffer i levnedsmidler til sunde og raske spædbørn og småbørn. Sverige mener, at tilsætningsstoffer til levnedsmidler til spædbørn bør begrænses så meget som muligt, navnlig i levnedsmidler til spædbørn på 0 - 3 måneder, da de videnskabelige vurderinger af tilsætningsstoffer til levnedsmidler ikke har generel gyldighed. De tilsætningsstoffer, som dette forslag tager sigte på, udgør imidlertid ikke nogen risiko for børns sundhed og kan derfor accepteres.

    Stemmeforklaring fra den østrigske delegation

    • Vedrørende den generelle tilladelse til at anvende natriumkarbonater og de phosphater, der er angivet i bilag IV, i smør af syrnet fløde
    • Som det allerede blev præciseret i betragtningerne i direktiv 95/2/EF, er det almindeligt anerkendt, at visse levnedsmidler bør være fri for tilsætningsstoffer. Smør specielt er ubestrideligt et af de produkter, hvor man med rette kan forvente, at det opfylder et sådant renhedskrav, så meget mere som der i Østrig og åbenbart også i andre medlemsstater ikke findes teknologiske behov, der taler for at anvende sådanne tilsætningsstoffer. Østrig har ingen indvendinger imod, at udelukkende svensk og finsk smør tilsættes phosphater og carbonater (hvilket klart opfylder et teknologisk behov).
    • Vedrørende den udvidede tilladelse af thaumatin til ikke-alkoholholdige aromatiserede drikkevarer på basis af vand og mælke- og ikke-mælkedesserter
    • Den evaluering af thaumatin, som Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (SCF) foretog i 1988, og hvor den navnlig lagde vægt på stoffets begrænsede anvendelsesmuligheder ud fra et teknologisk synspunkt, byggede på en helt forskellig hypotese for så vidt angår eksponeringen fra dette produkt.
    • Konklusionerne fra denne undersøgelse er ikke mere relevante med hensyn til den udvidede tilladelse af thaumatin.
    • Uden en ny forudgående evaluering fra SCF bør anvendelse af thaumatin i de pågældende levnedsmidler, som desuden forbruges i store mængder ligeledes af børn, afvises.

  • Side Bar